Nævnet stadfæstede i september 2023. Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Etiopien. Indrejst i 2013. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk somali og sunnimuslim fra [by], [område] i Etiopien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive fængslet og udsat for tortur eller at blive slået ihjel af [politisk forening] da han var meddeler for [myndigheder]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i Etiopien ejede en butik, som solgte omslag og tilbehør til mobiltelefoner. Når medlemmer af [politisk forening] kom ind i hans butik, skulle han videregive oplysninger om medlemmerne til [myndighederne]. Ansøgerens far, som arbejdede for politiet, var endvidere i kontakt med [myndighederne]. Fra 2006-2008 modtog ansøgeren breve fra [politisk forening], hvor de bad ansøgeren om ikke at videregive oplysninger om dem. [politisk forening] havde på det tidspunkt ikke magt til at gøre ansøgeren noget. Ansøgeren udrejste i 2013, da han blev meddelt opholdstilladelse som familiesammenført til et herboende familiemedlem. Ansøgeren har videre oplyst, at der efter hans udrejse har været et magtskifte i Etiopien, som har medført, at [politisk forening] nu samarbejder med [myndighederne], og dermed har fået mere magt. Ansøgerens tidligere ægtefælle, som fortsat var bosat i Etiopien, blev efter magtskiftet opsøgt af [politisk forening]. Hun flyttede som følge heraf til Somalia, hvor hun fortsat bor. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at han har en konflikt med [politisk forening] til grund. Nævnet har ved vurderingen heraf lagt vægt på, at ansøgeren ikke har forklaret overbevisende om en sådan konflikt. Det forekommer således ikke overbevisende, at ansøgeren ikke har været i stand til at forklare nærmere og mere detaljeret om sit angivelige samarbejde med sikkerhedsfolkene ud over, at han skulle holde øje med, om der kom personer fra [politisk forening] i hans butik, og at han i så fald skulle meddele dette til [myndighederne]. Det forekommer i den forbindelse ikke troværdigt, at ansøgeren ikke har været i stand til at konkretisere disse oplysninger yderligere, herunder hvilke oplysninger han skulle give, og hvordan det skulle foregå. Det forekommer heller ikke overbevisende, at ansøgeren ikke har været i stand til at forklare mere detaljeret om, hvordan han kunne udpege medlemmer fra [politisk forening] ud over, at de adskilte sig fra andre. Flygtningenævnet har også lagt vægt på, at ansøgeren til sin oplysnings- og motivsamtale [efteråret] 2021 ikke har kunnet angive noget nærmere antal for, hvor mange gange han på denne måde har taget kontakt til [myndighederne] for at indberette personer fra [politisk forening], når henses til hans forklaring om, at der var en risiko for ham forbundet med dette samarbejde med [myndighederne]. Ansøgerens forklaring om, at han formoder, at [politisk forening] skulle være bekendt med, at han skulle have videregivet oplysninger om personer med tilknytning til [politisk forening] til [myndighederne], forekommer ikke overbevisende. Ansøgeren har ikke kunne forklare, hvordan [politisk forening] skulle være bekendt med, at han har videregivet disse oplysninger til [politisk forening] ud over, at det var en pligt, som alle erhvervsdrivende havde. Flygtningenævnet kan heller ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at hans tidligere ægtefælle, [a], er blevet opsøgt i 2018, da ansøgeren ikke har forklaret overbevisende og troværdigt om disse opsøgninger. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret forskelligt om, hvordan han blev bekendt med, at [a] angiveligt er blevet truet af [politisk forening]. Han har således til sin oplysnings- og motivsamtale forklaret, at det var [a], som fortalte ham om opsøgningerne, hvorimod han til sin asylsamtale [i sommeren] 2022 har forklaret, at det var hans nabo, [b], der fortalte ham, at [a] var blevet opsøgt. Senere i samme samtale har han ændret denne forklaring og oplyst, at det var [a], som fortalte ham, at hun var blevet opsøgt, hvorefter ansøgeren opfordrede hende til at flygte. Nævnet har i den forbindelse også lagt vægt på, at det ikke forekommer overbevisende, at [politisk forening] først skulle opsøge [a] omkring 5 år efter, at ansøgeren havde forladt landet. Det forekommer ikke overbevisende, at [politisk forening] har været afholdt fra at opsøge [a] før i 2018, hvor [politisk forening] fik del i magten i Etiopien. Ansøgeren har i samme forbindelse oplyst, at han selv er blevet opsøgt af [politisk forening] inden 2018, hvorfor det ikke forekommer overbevisende, at den ændrede magtbalance har afholdt [politisk forening] fra at opsøge [a] før 2018. Hertil kommer, at det ikke forekommer overbevisende, at [politisk forening] skulle have interesse i at efterstræbe [a], henset til at hun og ansøgeren allerede var blevet skilt, da ansøgeren og [a] boede i Etiopien. Endelig har nævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret udbyggende om, hvilke trusler [a] har modtaget. Han har således til sin oplysnings- og motivsamtale forklaret, at [a] blev truet i forbindelse med, at hun var blevet opsøgt, mens han til sin asylsamtale yderligere har forklaret, at [a] også har modtaget telefoniske trusler. Nævnet lægger videre vægt på, at ansøgeren ifølge sin egen forklaring, udelukkende videregav oplysninger til sikkerhedsfolkene på baggrund af en pligt, som generelt påhviler erhvervsdrivende. Det forekommer således ikke overbevisende, at ansøgeren skulle have haft nogen profileret rolle i den daværende regerings bekæmpelse af [politisk forening], hvorfor der ikke er noget, der støtter, at [politisk forening] skulle have en særlig interesse i at efterstræbe ansøgeren. Afslutningsvist har Flygtningenævnet ved vurderingen af ansøgerens asylmotiv tillagt det en vis betydning, at ansøgeren først søgte asyl efter at hans opholdstilladelse som familiesammenført blev inddraget. Endelig har Flygtningenævnet ved vurderingen af ansøgerens troværdighed lagt vægt på, at ansøgerens generelle troværdighed må anses for svækket, idet han i forbindelse med, at han i 2013 søgte om familiesammenføring, erklærede usandt, at han ikke tidligere havde været gift, og at han ikke havde børn. Hertil kommer, at han i forbindelse med, at han i 2014 søgte asyl i Tyskland, oplyste falsk navn og angav, at han kom fra Somalia. På denne baggrund afviser Flygtningenævnet efter en samlet vurdering ansøgerens forklaring om, at han skulle være efterstræbt af [politisk forening], som konstrueret til lejligheden. Det er Flygtningenævnets vurdering, at de generelle forhold i Etiopien ikke i sig selv kan begrunde asyl. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet således, at ansøgeren ikke kan få asyl i Danmark efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Etio/2023/4
