dub-kroa202314

Nævnet stadfæstede i september 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Kroatien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en kvinde, der har indgivet ansøgning om asyl i Kroatien. Sagen blev behandlet på skriftligt grundlag. Sagen blev sambehandlet med Dub-Kroa/2023/15/SAHE.Klageren henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle forhold for asylansøgere i Kroatien samt hendes helbredsmæssige forhold. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår af kapitel 5 a, jf. § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren [i efteråret 2022] har søgt om international beskyttelse i Kroatien og derefter udrejst, inden hendes asylsag var færdigbehandlet. Det følger herefter af Dublinforordningens artikel 20, stk. 5, at Kroatien som det første land, hvor der blev indgivet en ansøgning om international beskyttelse, som udgangspunkt er forpligtet til at tilbagetage klageren med henblik på at afgøre, hvilken medlemsstat der er ansvarlig. Det bemærkes hertil, at Kroatien [i vinteren 2022/2023] har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Klagerens påstand på forstås således, at hun gør gældende, at hendes asylsag skal behandles i Danmark, jf. Dublinforordningens artikel 17 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 og 5, under henvisning til hendes sårbarhed sammenholdt med risikoen for frihedsberøvelse, manglende behandlingsmuligheder og indkvarteringsforholdene i Kroatien. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hun har hjerteproblemer og højt blodtryk ligesom hun har tilbagevendende aldersrelaterede smerter i kroppen. Klageren har endvidere tidligere været opereret for [diagnose], men at dette er vendt tilbage igen. Hun har derfor svært ved at [nærmere beskrivelse af udfordringer, der følger med diagnosen]. Klageren har videre oplyst, at hun i Kroatien i første omgang blev tilbageholdt af myndighederne, hvilket var under 24 timer, hvorefter hun blev hun indkvarteret på et asylcenter i Zagreb, hvilket ikke var bygget færdigt og generelt var meget snavset og uhygiejnisk, ligesom der var skadedyr over det hele og maden, der blev serveret, var uspiselig. Klageren har endvidere oplyst, at hun følte sig utryg i asylcenteret, idet hun oplevede at være udsat for nedbrydende chikane og aggressiv adfærd fra vagterne. Klageren har videre gjort gældende, at de generelle forhold i Kroatien, herunder at risikoen for pushbacks og refoulement af russiske statsborgere fra Tjetjenien, og herunder i særlig grad for personer, der er accepteret i medfør af Dublinforordningens artikel 20, stk. 5, er af en sådan karakter, at det udgør systemfejl, jf. Dublinforordningens artikel 3, stk. 2, og at Danmark som følge heraf er afskåret fra at overføre hende til Kroatien. Flygtningenævnet bemærker hertil, at der ikke er grunde til at antage, at der er sådanne generelle systemfejl i modtageforholdene i Kroatien, at en overførsel af klageren vil medføre en risiko for umenneskelig og nedværdigende behandling som defineret i EU-chartrets artikel 4. Flygtningenævnet skal i den forbindelse henvise til AIDA’s ”Country Report - Croatia 2022 Update”, udgivet i juli 2023, side 82-90, som indeholder en beskrivelse af modtageforholdene i Kroatien. Af side 53 fremgår videre, at Dublin-returnees ikke oplever udfordringer ved adgangen til modtagecentrene. Det af klageren anførte om indkvarteringsforholdene og de kroatiske myndigheders behandling af asylansøgere, kan ikke føre til en ændret vurdering. Det bemærkes i øvrigt, at der ikke er oplysninger om, at klageren skulle have klaget over de påberåbte forhold. Klageren må derfor henvises til at klage til en overordnet myndighed i Kroatien over konkrete forhold, såfremt hun oplever, at disse ikke er tilfredsstillende. Vedrørende det af klageren anførte om, at klageren ved en overførsel til Kroatien vil være i risiko for frihedsberøvelse, henviser Flygtningenævnet til baggrundsmaterialet vedrørende Kroatien, herunder AIDA’s ovennævnte rapport, hvoraf det på side 107 fremgår blandt andet, at frihedsberøvelse sjældent anvendes i Dublinsager. For så vidt angår asylproceduren i Kroatien bemærker Flygtningenævnet, at denne ifølge de baggrundsoplysninger, som nævnet er i besiddelse af, er behæftet med visse mangler. Dette er navnlig kommet til udtryk i forbindelse med, at Den Europæiske Menneskerettigheds-domstol i de seneste par år har truffet afgørelse i flere sager vedrørende Kroatiens praksis om at nægte adgang til asylproceduren gennem anvendelsen af push-back ved landets grænser samt myndighedernes brug af uforholdsmæssig magtanvendelse ved grænsen, herunder i dom af 18. november 2021 i sagen M.H. m.fl. mod Kroatien (sagsnr. 15670/18 og 43115/18). Flygtningenævnet bemærker videre, at der fortsat verserer en række sager ved menneskerettighedsdomstolen, herunder S.B. m.fl. mod Kroatien (sagsnr. 18810/19). Dertil kommer, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, herunder AIDA’s ovennævnte rapport, at der er rapporter om push-backs. Flygtningenævnet lægger til grund, at asylansøgere, der indrejser fra Bosnien-Herzegovina og andre tredjelande til Kroatien med henblik på at søge asyl, i et vist omfang oplever problemer med at få adgang til landets asylprocedure. Spørgsmålet er herefter, om de samme forhold gør sig gældende for Dublin-returnees, herunder om klageren ved en overførsel fra Danmark til Kroatien som Dublin-returnee vil have adgang til en reel asylsagsbehandling. Af DRC Dansk Flygtningehjælps rapport ”Temarapport: Kroatien – Modtageforhold for Dublin-returnees”, udgivet i januar 2022, fremgår på side 4:”CPS [Centre for Peace Studies] oplyser, at der har været rapporteret om, at nogle ansøgere, der er blevet Dublin-overført til Kroatien, har oplevet push-back til Bosnien-Herzegovina, selvom de ikke tidligere har haft et ophold der. CPS oplyser yderligere, at det er sikrest at informere en NGO i Kroatien om en kommende overførsel, således at denne kan monitorere, at vedkommende faktisk forbliver i Kroatien. CPS tilføjer, at situationen med push-backs er blevet bedre efter Lighthouse Reports i oktober 2021 udgav artikler om situationen i Kroatien. Det har i forbindelse med udarbejdelsen af denne rapport ikke været muligt at få disse oplysninger om push-backs af Dublin-returnees bekræftet fra andre kilder.”Det fremgår endvidere af Swiss Refugee Councils tysksprogede rapport ”Polizeigewalt in Bulgarien und Kroatien: Konsequenzen für Dublin-Überstellungen”, udgivet den 13. september 2022, at det ikke kan udelukkes, at Dublin-returnees, ligesom asylansøgere, der indrejser i Kroatien fra tredjelande, vil blive udsat for vold og push-back i strid med EMRK artikel 3. Swiss Refugee Council har i rapporten på baggrund heraf anmodet EU’s medlemsstater om at suspendere overførslen af asylansøgere til Kroatien. Det fremgår imidlertid af AIDA’s rapport på side 53:”Applicants who are returned from other Member States in principle do not face any obstacles to access the procedure for granting international protection in Croatia. However, those who had left Croatia before the end of procedure and therefore had their case suspended, have to re-apply for international procedure (if they wish) once they return to Croatia, and thereby re-enter their initial procedure, in line with Article 18(2) of the Dublin III Regulation.” Af DRC Dansk Flygtningehjælps rapport fremgår endvidere, at det kroatiske indenrigsministerium har oplyst, at Dublin-returnees ikke har problemer med adgang til asylsystemet eller modtageforhold. Flygtningenævnet bemærker derudover, at det af Freedom House’s rapport ”Freedom in the World 2023”, udgivet i marts 2023, fremgår, at push-back sker i mindre omfang end tidligere. Videre bemærker Flygtningenævnet, at det ifølge DRC Dansk Flygtningehjælp udelukkende har været muligt at få oplysninger om push-backs af Dublin-returnees bekræftet af én kilde, jf. ovenfor. Kroatien har tiltrådt Flygtningekonventionen, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU’s charter om grundlæggende rettigheder. Dublinforordningen er baseret på princippet om gensidig tillid mellem medlemsstaterne, og der gælder således en formodning for, at behandlingen af ansøgere, herunder tjetjenske ansøgere, om en sådan beskyttelse i hver enkelt medlemsstat er i overensstemmelse med kravene i de nævnte internationale konventioner. Uanset de foreliggende oplysninger om push-back fra Kroatien til Bosnien-Herzegovina og andre tredjelande finder Flygtningenævnet ikke, at der er grund til at antage, at der er sådanne generelle systemfejl i asylproceduren i Kroatien, at det kan begrunde, at der generelt ikke kan ske overførsler af personer, herunder tjetjenere, der har søgt og er blevet registreret som asylansøgere i Kroatien, og som bliver overført i henhold til Dublinforordningen. I forhold til den konkrete sag bemærkes, at klageren som anført ovenfor [i efteråret] 2022 blev registreret som asylansøger, og at klageren fik adgang til blandt andet indkvartering i et asylcenter. Kroatien har som nævnt også accepteret at tage klageren tilbage. Flygtningenævnet finder således ikke, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Kroatien er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Kroatien, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet finder heller ikke det anførte om klagerens helbredsmæssige forhold kan føre til en ændret vurdering. Nævnet har herved lagt vægt på, at det må forventes, at klageren kan modtage den nødvendige sundhedsbehandling i Kroatien, såfremt klageren får behov for det, da der ikke er holdepunkter for at antage, at Kroatien ikke overholder deres internationale forpligtelser, herunder EU-Charteret om grundlæggende rettigheder, Flygtningekonventionen og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, som Kroatien har tiltrådt. Flygtningenævnet henviser herunder til AIDA’s ovennævnte rapport D.1:“Primary health care. Applicants are entitled to health care. However, the LITP prescribes that health care includes emergency care and necessary treatment of illnesses and serious mental disorders. In 2020, an Ordinance on health care standards for applicants for international protection and foreigners under temporary protection entered into force regulating, amongst other, initial and supplementary medical examinations and the scope of health care for applicants of international protection. Additionally, the Ordinance lists the different vulnerable groups entitled to health care as follows: persons deprived of legal capacity, children, unaccompanied children, elderly and infirm persons, seriously ill persons, persons with disabilities, pregnant women, single parents with a minor children, people with mental disabilities and victims of human trafficking, victims of torture, rape or other psychological, physical and sexual violence, such as victims of female genital mutilation. These categories of persons have a right to psychosocial support and assistance in appropriate institutions. A pregnant woman or a parturient woman who requires monitoring of pregnancy and childbirth is entitled to health care to the same extent as insured person from compulsory health insurance. Children up to the age of 18 are guaranteed the entire right to health care in accordance with the legislation governing the right to health care from compulsory health insurance. Medical assistance is available in the Reception Centres for Applicants for International Protection in Zagreb and Kutina. While no information is available for the period from 2019 until the end of 2022. At the beginning of 2019, the Ministry of Interior reported that health care is also provided by the health care institutions in Zagreb and Kutina designated by the Ministry of Health. In the Health Centre, a competent ambulance (family medicine) has been designated for the provision of health care from the primary health care level for chronic and life-threatening illnesses. A specialist ambulance for vulnerable groups has been appointed by the Ministry of Health and Local Health Centres. This includes paediatric ambulance, gynaecological ambulance, school medicine ambulance, neuropsychiatric ambulance at the Hospital of Kutina, ambulance for addiction treatment; dental ambulances and Psychiatric Hospital in Zagreb. […].” Flygtningenævnet bemærker, at nævnet forudsætter, at Hjemrejsestyrelsen forud for overførslen af klageren underretter de kroatiske myndigheder om klagerens eventuelle behov, herunder om relevante helbredsmæssige oplysninger, såfremt klageren samtykker hertil, jf. Dublinforordningens artikel 32. Herefter, og da der heller ikke efter sagens øvrige oplysninger foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. Dublinforordningens artikel 17, finder Flygtningenævnet efter en gennemgang af sagen ikke grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen. Efter de foreliggende oplysninger om, at der i et vist omfang sker push-backs fra Kroatien til Bosnien-Herzegovina og andre tredjelande, og at det efter baggrundsoplysningerne ikke fuldstændig udelukkes, at det også gælder Dublin-returnees, forudsætter Flygtningenævnet, at Hjemrejsestyrelsen forud for en overførsel af klageren til Kroatien indhenter en garanti fra de kroatiske myndigheder om, at klagerens sag tages under realitetsbehandling i Kroatien i overensstemmelse med dets EU-retlige og øvrige internationale forpligtelser, såfremt en overførsel fra Kroatien til en anden medlemsstat i medfør af Dublinforordningen ikke finder sted. Det af klageren anførte om spørgsmålet om overholdelse af garantier, kan ikke føre til en ændret vurdering.” Dub-Kroa/2023/14/SAHE