Nævnet stadfæstede i september 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2008 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3. Klageren blev i 2017 idømt fængsel i 12 år med indrejseforbud for bestandigt for at have begået alvorlig kriminalitet. Klageren blev i 2019 idømt fængsel i 5 måneder for at have begået personfarligkriminalitet samt udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år. Genoptaget sag. Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er etnisk hazara og shia-muslim. Ansøgeren er fra [landsby] i [provins], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren henviste som asylmotiv oprindeligt til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at han vil blive tvangsrekrutteret eller slået ihjel af Taliban, idet hans far var frihedskæmper og kæmpede mod dem. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans far blev slået ihjel af Taliban, da ansøgeren var [mindreårig]. Ansøgeren og hans familie, herunder ansøgerens mor og søskende, blev umiddelbart herefter opsøgt af Taliban på deres bopæl gentagne gange, hvor Taliban ransagede bopælen og udøvede vold mod ansøgeren og familien. Ansøgeren har under den tidligere genoptagelsessag som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter, at han vil blive udsat for overgreb af Taliban, fordi han er vestliggjort. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at han har opholdt sig i Danmark, siden han var [teenager]. Han kan ikke forestille sig at leve i Afghanistan og betragter sig selv som dansk. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban, fordi han i Danmark er dømt for [alvorlig kriminalitet]. Til støtte herfor har ansøgeren henvist til, at det danske politi vil videregive oplysninger herom til Taliban. I sharia er der [straf] for at begå [alvorlig kriminalitet], og derfor er ansøgeren sikker på, at Taliban vil slå ham ihjel. Endelig har ansøgeren henvist til den forværrede sikkerhedssituation i Afghanistan som følge af Talibans magtovertagelse, og at han som etnisk hazara og shia-muslim vil være i øget risiko for asylrelevante overgreb af Taliban. Ansøgeren har under denne genoptagelsessag henvist til de samme asylmotiver, som er gengivet ovenfor. For så vidt angår de af ansøgerens asylmotiver, der knytter an til henholdsvis faderens konflikt med Taliban og ansøgerens dom for [alvorlig kriminalitet] i Danmark, henvises til Flygtningenævnets afgørelse af [vinteren 2021/22] og den heri anførte begrundelse. Det, som er fremkommet herom under nævnsmødet, kan ikke føre til en anden vurdering. Det følger af det anførte, at disse asylmotiver ikke kan danne grundlag for asyl efter udlændingelovens § 7. Forholdene for vestliggjorte og hazaraer af etnicitet (og shiamuslimer) og den risikovurdering, der skal foretages i den forbindelse ved en tilbagevenden til Afghanistan, er i baggrundsmaterialet bl.a. beskrevet i pkt. 3.13 og pkt. 3.14 i EUAA, Country Guidance: Afghanistan, januar 2023. Flygtningenævnet bemærker i forlængelse heraf, at det afgørende for asylvurderingen i sager med spørgsmål om såkaldt vestliggørelse er, om ansøger efter en samlet vurdering har en sådan erfaring med livet i Afghanistan, at ansøgeren vil kunne genoptage sit liv i landet på en sådan måde, at den pågældende ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Herom bemærkes, at ansøgeren indrejste i Danmark som uledsaget mindreårig i [vinteren 2008/09], da han var [teenager], og at han derfor har haft en betydelig del af sin skolegang i form af ungdomsskole [klassetrin] og to år på [gymnasial uddannelse] samt sin ungdom i Danmark, hvor han har levet et ungdomsliv på danske præmisser. Han har haft fritidsjobs og fritidsaktiviteter, og han har gået i fritids- og ungdomsklub. Han har arbejdet fuld tid i forbindelse med sit sabbatår. Ansøgeren taler flydende dansk, og nævnsmødet er gennemført på dansk. Ansøgeren har på nævnsmødet reflekterende redegjort for sin holdning til og tilegnelse af danske (og vestlige) værdier i bred forstand. Herefter, efter ansøgerens fremtræden under nævnsmødet og det i øvrigt oplyste må det lægges til grund, at ansøgeren har tilegnet sig en vestlig livsstil. Da ansøgeren samtidig efter sin forklaring, som nævnet har lagt til grund, har boet afsondret i en landsby i Afghanistan frem til sin udrejse som [teenager] og hverken har familie eller øvrigt netværk i Afghanistan, der ville kunne støtte og hjælpe ham ved en tilbagevenden, finder Flygtningenævnet – også under hensyntagen til, at ansøgeren er hazara af etnicitet (og shiamuslim) – at det efter en samlet vurdering må anses for sandsynliggjort, at ansøgeren ikke vil kunne etablere sig i Afghanistan på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Herefter, og da ansøgeren som anført er hazara af etnicitet, finder Flygtningenævnet efter en vurdering af sagens samlede omstændigheder, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for asylrelevant forfølgelse, og at han som følge heraf isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Da ansøgeren som ovenfor anført er udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig ved [landsrets dom] af [vinteren 2017/18] og i 6 år ved dom afsagt af [byretten] den [efteråret 2019], skal Flygtningenævnet herefter vurdere, om ansøgeren er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Det følger af denne bestemmelse, at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter bl.a. §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Det følger af forarbejderne til § 10, stk. 3, jf. lovforslag nr. L 32 af 13. december 2001, at afvejningen mellem de i udlændingelovens § 26, stk. 1, nævnte forhold, som taler imod opholdstilladelse, og de grunde, som taler for, at der meddeles opholdstilladelse, for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, skal foretages i overensstemmelse med flygtningekonventionen. Efter flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses for en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ved [landsrets dom] af [vinteren 2017/18] er dømt for en særlig farlig forbrydelse i flygtningekonventionens forstand, idet ansøgeren er dømt for at have begået [alvorlig kriminalitet]. Der er ved vurderingen heraf tillige henset til de nærmere omstændigheder forbundet med udøvelsen af den nævnte kriminalitet, herunder at [beskrivelse af den alvorlige kriminalitet]. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af den alvorlige karakter af denne kriminalitet sammenholdt med længden af den idømte frihedsstraf på 12 år og ansøgerens personlige forhold, at ansøgeren videre må anses for at udgøre en fare for samfundet, jf. flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2. Der er herunder lagt vægt på den øvrige [kriminalitet], som ansøgeren er dømt for. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give ansøgeren opholdstilladelse. Ansøgeren, der er [i slut tyverne], indrejste som nævnt i Danmark som [teenager]. Ansøgeren har ingen kæreste og ingen børn. Han båder taler, læser og skriver dansk. Han har gennemført enkelte skoleår i Danmark og har før sin fængsling haft en vis tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark. Ansøgeren taler dari, men det er længe siden, at han har skrevet dari. Han har ikke længere familie i Afghanistan. Han har gået i koranskole i Afghanistan. Flygtningenævnet finder efter en samlet afvejning af disse forhold, at der ikke foreligger omstændigheder som nævnt i udlændingelovens § 10, stk. 3, der kan begrunde, at klageren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Nævnet finder derfor, at ansøgeren er udelukket fra at opnå opholdstilladelse. I overensstemmelse med Udlændingestyrelsens tilkendegivelse finder Flygtningenævnet videre, at udlændingelovens § 31 er til hinder for, at ansøgeren udsendes tvangsmæssigt til Afghanistan. Afgh/2023/63/MSAI
