Nævnet stadfæstede november 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2012 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren blev i 2022 idømt fængsel i seks måneder for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, § 260, stk. 1, nr. 1, jf. § 21 og § 266. Klageren blev endvidere udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år efter udlændingelovens 32, stk. 4, nr. 4 og 5. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, men er ved [Landsrettens] ankedom af [efteråret] 2022 udvist med indrejseforbud i seks år, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2023 truffet afgørelse om, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, men at han i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse. Klageren er etnisk [etnicitet] og muslim. Han er født og opvokset i [by A] i [provins B], Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer, men har oplyst, at han har deltaget i demonstrationer i Syrien og Danmark, der var rettet mod Bashar al-Assad. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive indkaldt til militærtjeneste og derved blive tvunget til at slå andre ihjel eller risikere selv at blive slået ihjel. Klageren har videre henvist til, at han er eftersøgt af de syriske myndigheder som følge af, at han tidligere har unddraget sig militærtjeneste, hvorfor han frygter at blive fængslet, straffet eller slået ihjel, hvis han indrejser i Syrien. Klageren har endelig henvist til, at han frygter at blive rekrutteret af [gruppe B] ved en tilbagevenden, samt at han frygter den generelle sikkerhedssituation i Syrien. Flygtningenævnet lægger som Udlændingestyrelsen til grund, at klageren isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, da klageren er i den militærpligtige alder og derfor kan blive indkaldt til at aftjene militærtjeneste i Syrien. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om klageren er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 1, at en udlænding ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer dødsstraf eller at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Det fremgår videre af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i Flygtningekonventionens artikel 1 A anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Da klageren som nævnt isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, finder Flygtningenævnet ligesom Udlændingestyrelsen, at udlændingelovens § 31, stk. 2, jf. stk. 1, er til hinder for tvangsmæssig udsendelse af klageren til Syrien. Det fremgår af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter bl.a. §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Det følger af forarbejderne til § 10, stk. 3, jf. lov nr. L 32 af 13. december 2001, at afvejningen mellem de i bestemmelsen nævnte forhold, som taler imod opholdstilladelse, og de grunde, som taler for, at der meddeles opholdstilladelse, for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, skal foretages i overensstemmelse med Flygtningekonventionen. Efter Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses som en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Der skal foretages en fremadrettet farevurdering på grundlag af de oplysninger, der foreligger på vurderingstidspunktet. Ved vurderingen af, om klageren må betragtes som en fare for samfundet i Danmark, må der således i almindelighed foretages en konkret helhedsvurdering, og i den forbindelse må der lægges vægt på navnlig (1) karakteren og grovheden af forbrydelsen, (2) de nærmere omstændigheder, hvorunder forbrydelsen blev begået (3) længden af den konkret idømte straf, idet en idømt straf af en længere varighed skaber en formodning for, at den pågældende udlænding udgør en fare for samfundet ( 4) om udlændingen i øvrigt er dømt for forbrydelser i Danmark, (5) hvor lang tid siden den særligt farlige forbrydelse er blevet begået og (6) klagerens tidligere og aktuelle personlige og familiemæssige forhold, herunder oplysninger om, hvordan den pågældende har opført sig under afsoningen af fængselsstraffen samt under et eventuelt ophold på et udrejsecenter. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give klageren opholdstilladelse, dels i forhold til om klageren kan udelukkes fra beskyttelse i henhold til Flygtningekonventionen. Klageren er ved [byret] dom af [foråret] 2022 idømt fængsel i 6 måneder og udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år. [Landsretten] stadfæstede dommen [i efteråret] 2022. Klageren blev fundet skyldig i sammen med [antal] medgerningsmænd at have begået vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter ved at have tildelt den forurettede flere [slag], knytnæveslag og spark mod ansigtet og på kroppen, herunder mens den forurettede lå værgeløs på jorden, ligesom der blev [placeret en genstand] om den forurettedes [kropsdel], alt med behandlingskrævende skader til følge. Klageren og de medtiltalte blev endvidere fundet skyldige i at have forsøgt at tvinge den forurettede ind i [et transportmiddel], hvilket imidlertid mislykkedes, idet gerningsmændene blev afbrudt af et vidne. Endelig blev klageren fundet skyldig i sammen med de nævnte medgerningsmænd at have truet den forurettede med, at de ville slå ham ihjel. Retten lagde til grund, at gerningen var planlagt af klageren og medgerningsmændene, og at klageren sammen med en af medgerningsmændene i perioden op til overfaldet havde ledt efter forurettede. Endvidere blev det lagt til grund, at der var tale om mange og hårde slag og spark, herunder i ansigtet, der blev tildelt den forurettede, mens denne lå værgeløs på jorden/op ad [et transportmiddel]. De nærmere skader og konsekvenserne heraf er gengivet i dommen efter forurettedes personundersøgelse af [vinteren 2021/2022] fra [Hospital], Institut for Retsmedicin, hvoraf fremgår bl.a.: ”[beskrivelse af skader]” Klageren har siden forholdet blev begået [i vinteren 2021/2022] ifølge sine egne oplysninger været varetægtsfængslet/afsonet fra [vinteren 2021/2022] til [foråret] 2022 og på ny fra [foråret] 2023 til [efteråret] 2023, jf. nedenfor. Flygtningenævnet finder, at der henset til grovheden af den af klageren begåede kriminalitet er tale om en forbrydelse af særlig farlig karakter i Flygtningekonventionens forstand. Flygtningenævnets finder endvidere, at klageren må anses for at udgøre en fare for samfundet, jf. Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2. Ud over grovheden af den begåede kriminalitet og omstændighederne i forbindelse hermed har Flygtningenævnet lagt vægt på, at overfaldet blev begået mod en for klageren ukendt person, som klageren ikke havde nogen udeståender med, der blev opsøgt, fordi han var i en relation til en af medgerningsmændenes [tidligere relationer]. Nævnet har endvidere lagt vægt på, at overfaldet blev begået af flere i forening og efter forudgående planlægning. Under disse omstændigheder findes det forhold, at klageren ikke tidligere er straffet, samt hans efterfølgende overvejelser og refleksioner ikke at kunne føre til et andet resultat. Klageren, der er [25-30] år, indrejste i Danmark [i efteråret] 2012. Han er født og opvokset i Syrien, hvorfra han udrejste [da han var 15-20 år]. Klageren blev islamisk viet i Danmark [i efteråret] 2022 med en kvinde, der ligeledes er syrisk statsborger, og som han nu har kendt i 3-4 år. De har ikke boet sammen og har ikke børn. Klageren har [antal] brødre i Danmark. Han har været i beskæftigelse i Danmark under store dele af sit ophold. Han taler udmærket dansk. Klageren har oplyst, at hans forældre for kort tid siden er udrejst af Syrien til [Land], og at han derfor ikke længere har familie i hjemlandet. Klageren har haft omkring 9 års skolegang i Syrien. Han taler og skriver arabisk, ligesom han taler [etnisk gruppes sprog]. Klageren er [i sommeren] 2023 idømt 8 måneders fængsel for overtrædelse af [bestemmelser i hjemrejseloven], til dels straffelovens § 89, ved at have undladt at overholde en pålagt opholdspligt og ved at have opholdt sig uden for et pålagt indkvarteringssted. Straffen omfattede ikke reststraffen på [antal] dage fra prøveløsladelsen efter ankedommen af [efteråret] 2022. Ved dommen blev klageren udvist på ny med indrejseforbud i 6 år. Klageren har oplyst, at dommen ikke er anket, og at han under den pågældende sag har været frihedsberøvet fra [foråret] 2023 til [efteråret] 2023. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering og afvejning, at der ikke foreligger sådanne særlige grunde, som taler for, at klageren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Herefter og af de grunde, som Udlændingestyrelsen i øvrigt har anført, tiltræder Flygtningenævnet, at klageren er udelukket fra opnå opholdstilladelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.”Løbenummer: Syri/2023/76/MSI
