paki20234

Nævnet stadfæstede i november 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Pakistan. Indrejst i 2022. Flygtningenævnet udtalte:”Flygtningenævnet har efter de foreliggende oplysninger fundet, at ansøgeren må anses for at være behørigt indkaldt til nævnsmødet, og at ansøgeren ikke anses for at have lovligt forfald. Flygtningenævnet har derfor besluttet at fremme sagen på det foreliggende grundlag, jf. forretningsordenens § 36, stk. 1. Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og sunnimuslim fra [landsby], [by], Pakistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af sine [familiemedlemmer]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han i Pakistan havde et forhold til en kristen kvinde i et år. […]. En dag kom ansøgerens ene [familiemedlem] ind på et værelse, og så at ansøgeren holdt kvinden i hånden. Denne hændelse medførte, at ansøgeren [familiemedlem] kaldte resten af familien ind i rummet, herunder de andre [familiemedlemmer] samt deres [familiemedlem]. Ansøgerens [familiemedlem] sendte kvinden hjem, hvorefter [familiemedlemmerne] slog og sparkede ansøgeren, og en af dem hentede en kniv. Det lykkedes ansøgeren at flygte hen til [sit familiemedlem], imens [et familiemedlem] forsøgte at berolige [familiemedlemmerne]. Efter ansøgerens flugt fortalte ansøgerens [familiemedlemmer] deres [familiemedlem], at ansøgeren ikke kunne gifte sig med en kristen kvinde. Ansøgerens [familiemedlem] fik besked på, at hun skulle forsøge at tale ansøgeren til fornuft. Efter omkring to til tre dage opdagede [familiemedlemmerne] ansøgerens opholdssted, og de meddelte ansøgeren, at han skulle komme tilbage til bopælen. Ansøgeren tog tilbage, men blev igen overfaldet af sine [familiemedlemmer], og da de igen tog en kniv frem, flygtede han. Ansøgeren tog bussen til [by A], og boede de første to dage hos den kristne kvindes [familiemedlem], men han flyttede herefter på hotel, idet ansøgerens [familiemedlemmer] blev bekendt med ansøgerens opholdssted. Efter at [familiemedlemmerne] blev bekendt med ansøgerens opholdssted, tog de flyet til [by A] og tog kontakt til politiet i jagten på ansøgeren, hvorefter de opsøgte den kristne kvindes [familiemedlem]. På daværende tidspunkt var ansøgeren dog allerede på hotellet. Under sit hotelophold tog ansøgeren kontakt til en agent, der hjalp ansøgeren med at rejse ud af Pakistan efter omkring ti til tolv dage. Ansøgeren har videre som støtte for sit asylmotiv oplyst, at ansøgerens [familiemedlem] har fortalt ansøgerens [familiemedlemmer], at han i [europæisk land] er blevet gift med en kristen kvinde, og hun har fortalt, at ansøgerens [familiemedlemmer] vil slå ham ihjel, hvis han vender tilbage til Pakistan. Ansøgeren har endelig til støtte for sit asylmotiv oplyst, at ansøgerens [familiemedlemmer] er meget troende muslimer, og de finder det ydmygende, at ansøgeren har giftet sig med en kristen kvinde. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Pakistan risikerer at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. Ansøgeren har som anført ikke givet møde i forbindelse med sagens behandling i Flygtningenævnet, og nævnet har derfor ikke haft mulighed for at efterprøve ansøgerens forklaring om sit asylmotiv og vurdere troværdigheden heraf. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til Udlændingestyrelsen om sit asylmotiv til grund. Flygtningenævnet finder af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført, at hans forklaring ikke fremstår troværdig og sandsynlig. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Paki/2023/4/EEB