Nævnet stadfæstede i oktober 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger samt et barn fra Iran. Indrejst i 2015. Genoptaget sagFlygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder og iransk statsborger. Han er født i [by A i land B], men i slutningen af 1970’erne flyttede han og hans familien til [by C], Iran. Han er opvokset som muslim af trosretning, men er i Danmark angiveligt frafaldet islam. Ansøgeren har haft kontakt til og arbejdet med [religiøs gruppe A] og [religiøs gruppe B] i Iran. Ansøgeren har desuden deltaget i flere demonstrationer imod det iranske styre, ligesom han har ytret kritik af de iranske myndigheder på sociale medier. Ansøgeren henviste som sit oprindelige asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygtede at blive henrettet af de iranske myndigheder, fordi han har været involveret i [aktiviteter for religiøs gruppe B]. Han har til støtte herfor oplyst, at han og hans [søskende D], omkring fire til fem år før ansøgeren udrejste, blev venner med to [personer fra religiøs gruppe B], [E] og [F]. Ansøgeren og [søskende D] indvilligede i at kontakte andre personer, der kunne være interesseret i at høre om [religion B], og sætte dem i kontakt med [E] og [F]. Ansøgeren har i samme periode selv deltaget i møder med [E] og [F], hvor de blandt andet drøftede [religion B], islam og forholdet til myndighederne. Da møderne blev afsløret, skjulte ansøgeren sig i [et antal] dage, hvorefter han udrejste af Iran sammen med sin ægtefælle, [G], [sit barn H], sin [søskende D], og [søskende D’s barn I]. Ansøgeren har som sit oprindelige asylmotiv desuden henvist til, at han i Danmark er konverteret til kristendommen. Han har til støtte herfor oplyst, at han har interesseret sig for kristendommen, siden han som turist i [land J] nogle gange besøgte en kirke for at mærke stemningen. Da ansøgeren kom til Danmark, besluttede han sig for at konvertere, og han er også blevet døbt. Ansøgeren har som asylmotiv under genoptagelsessagen henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, fordi han i Danmark siden [2017-2018] har deltaget i en række demonstrationer imod det iranske styre og delt kritik af styret på sociale medier. Han har til støtte herfor oplyst, at der er videoer af ansøgeren, der deltager i demonstrationer imod det iranske styre både på ansøgerens egne åbne profiler på [socialt medie A] og [socialt medie B] og på andres profiler. Han har desuden delt en lang række opslag, der både kritiserer det iranske styre og islam, og som har ført til, at han efterfølgende har modtaget trusler. To af ansøgerens opslag på [socialt medie A] har fået henholdsvis [50.000-100.000] og [100.000-150.000] visninger. Ansøgeren vil blive ved med at dele opslag, der kritiserer det iranske styre, så længe styret udsætter den iranske befolkning for overgreb. Ansøgeren har som yderligere asylmotiv under genoptagelsessagen henvist til, at han i tilfælde af en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, fordi han frygter at hans ægtefælle, [G], som er vendt tilbage til Iran, er blevet hvervet af de iranske myndigheder til at holde øje med ansøgeren og ansøgerens [søskende], og at hun vil orientere de iranske myndigheder, hvis ansøgeren vender tilbage til Iran. Til støtte for dette asylmotiv har ansøgeren oplyst, at hans [søskende] opdagede, at ansøgerens ægtefælle ofte var forbi den lokale politistation, og at [hans søskende] for [et antal] år siden filmede ansøgerens ægtefælle gå ind på den lokale politistation. Ansøgeren har nu to videoer af hans ægtefælle, der går ind på den lokale politistation. Endelig har ansøgeren som asylmotiv under genoptagelsessagen henvist til, at han ikke længere ser sig selv som kristen, men at han stadig er frafaldet islam. Han har til støtte herfor oplyst, at han har modtaget trusler fra sin [søskende K], grundet sit frafald fra islam og tidligere konvertering til kristendom. I truslerne, som blev sendt til ansøgers [søskende D], i [2020-2021], truer [K] med at slå både ansøgeren, ansøgerens [søskende D], og ansøgerens [barn H], ihjel. Ansøgeren har ikke under genoptagelsessagen påberåbt sig det oprindelige – og ved nævnets afgørelse af [sommeren] 2019 afviste – asylmotiv angående en konflikt med de iranske myndigheder som følge af sin kontakt med [religiøs gruppe B] i Iran. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund om, at han har en konflikt med sin ægtefælle, der nu efter hendes tilbagevenden til Iran uden ansøgeren angiveligt fungerer som meddeler/spion for den iranske efterretningstjeneste. Nævnet har herved navnlig lagt vægt på, at ansøgerens frygt ikke fremstår velunderbygget, og at en sådan frygt bygger på hans egne formodninger. De fremsendte videooptagelser kan ikke føre til en anden vurdering af dette forhold. I forbindelse med nævnets afgørelse af [sommeren] 2018 kunne det ikke lægges til grund, at ansøgeren reelt var konverteret til kristendommen, og ansøgeren har nu frafaldet at være konverteret og gør gældende, at han i stedet er frafaldet islam. Flygtningenævnet kan – også i lyset af ansøgerens svækkede troværdighed om det oprindelige asylmotiv, som heller ikke er gentaget under genoptagelsessagen, og det hidtidige sagsforløb – ikke lægge til grund, at ansøgeren reelt nu er frafaldet fra islam, og at han derfor af den grund som følge af et ændret trosmæssigt ståsted vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Iran. De af ansøgeren påberåbte trusler fra [hans søskende K], angiveligt fra [2020-2021], der er modtaget via [søskende D], kan ikke lægges til grund efter deres indhold. Spørgsmålet er herefter, om ansøgeren har behov for international beskyttelse som følge af, at han ved regimekritiske sur-place aktiviteter her i landet i form af deltagelse i demonstrationer og opslag på sociale medier er blevet profileret eller eksponeret på en sådan måde, at han er eller vil komme i de iranske myndigheders søgelys. Der foreligger et ganske omfattende baggrundsmateriale om forholdene i Iran, herunder for personer, der vender tilbage til landet efter at have opholdt sig i udlandet som asylsøgere. Fra det seneste baggrundsmateriale kan der henvises DFATs Country of Origin Report, Iran, juli 2023, der bl.a. behandler de generelle forhold for kurdere i Iran (pkt. 2.53-2.57), og myndighedernes reaktioner på urolighederne i kølvandet på Mahsa Aminis dødsfald efter at være blevet anholdt af det iranske moralpoliti (pkt. 2.106-2.109). Behandlingen af etniske minoriteter i Iran, herunder kurdere, er endvidere behandlet i Udlændingestyrelsen, Iran Protests 2022-23, marts 2023, hvoraf det fremgår, at noget tyder på, at der er gået hårdere frem mod etniske minoriteter, herunder kurdere (pkt. 2.6), og at der er eksempler på hacking af sociale medier fra indenlandske tilbageholdte fra myndighedernes side (pkt. 1.4.1). Om behandlingen af tilbagevendende asylsøgere fremgår følgende af rapporten (pkt. 2.203 og 2.204): ”2.203 In general, authorities pay little attention to failed asylum seekers on their return to Iran. DFAT understands their actions (including social media posts about sur place activities) are not routinely investigated by authorities. Iranians with a public profile in Australia (or elsewhere) may have activities visible on social media tracked by the Iranian government. … Iranians have left the country in large numbers since the 1979 revolution, and authorities accept many will seek to live and work overseas for economic reasons. Those who return on a laissez-passer are questioned by the Immigration Police at Imam Khomeini International Airport in Tehran about the circumstances of their departure and why they are traveling on a laissez-passer. Questioning usually takes between 30 minutes and one hour, however may take longer if the returnee is considered evasive in their answers and/or immigration authorities suspect a criminal history on the part of the returnee. Arrest and mistreatment are not common during this process. 2.204 DFAT assesses that, unless they were the subject of adverse official attention prior to departing Iran (e.g. for their political activism), returnees are unlikely to attract attention from the authorities, and face a low risk of monitoring, mistreatment or other forms of official discrimination. Local sources told DFAT the greater challenges for returnees are finding work and economic considerations, which will differ from person to person depending on the location of return, family support and skills and experience.” Om de iranske myndigheders overvågningsaktiviteter kan der henvises til Landinfo: Temanotat, Iran. Internett og sosiale medier, november 2022, hvoraf det bl.a. fremgår, at de iranske myndigheder har etableret et cyber politi, som monitorerer aktiviteter på internettet, herunder iranere i udlandet. I Landinfos respons, Iran: Overvåking av regimekritikere i utlandet som følge av ”Kvinne, liv, frihet-protestene”, juli 2023, anføres det bl.a., at der over de seneste år har været en opskalering af denne overvågning, herunder i forhold til den iranske diaspora. Flygtningenævnets flertal udtaler herefter: Efter oplysningerne om karakteren og omfanget af ansøgerens sur place-aktiviteter i Danmark i form af deltagelse i demonstrationer fra [2017-2018] og frem mod det iranske styre og regime- og religionskritiske opslag på sociale medier ([socialt medie A og socialt medie B]), herunder fra deltagelse i demonstrationer, sammenholdt med de ovennævnte baggrundsoplysninger finder nævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han herved skulle være kommet i de iranske myndigheders søgelys og af denne grund har behov for international beskyttelse i Danmark som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Nævnet har herunder lagt vægt på, at der ikke er grundlag for at fastslå, at ansøgeren som følge af tidligere aktiviteter og adfærd i Iran skulle være særligt profileret eller udsat i forhold til de iranske myndigheder ved en tilbagevenden, uanset at han er kurder, idet han ikke har været politisk aktiv i Iran. Det er endvidere indgået i vurderingen, at ansøgeren ikke har deltaget i planlægningen af demonstrationer i Danmark, men alene har medvirket som almindelig deltager. Den omstændighed, at ansøgerens profiler på sociale medier er åbne, og at der har været mange visninger af nogle af de optagede videoer på [socialt medie], kan ikke føre til en anden bedømmelse af risikovurderingen i forhold til ansøgerens sur place-aktiviteter. Det følger af det ovenfor anførte, at Flygtningenævnet fastholder nævnets afgørelse af [sommeren] 2018.”Løbenummer: Iran/2023/48/MKTO
