Nævnet stadfæstede i marts 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Irak. Indrejst i 2022. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgerne er etniske kurdere og sunnimuslimer af trosretning. Begge ansøgere er født i [by A], Irak. Den mandlige ansøger er opvokset i [by B] og derefter [by A]. Efter indgåelse af ægteskabet i 1993 boede parret sammen i [by B] indtil omkring 2005 eller 2006, hvorefter de flyttede først til [by A] og derefter til [by C]. Ansøgerne har ikke været medlemmer af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de frygter at blive slået ihjel af Islamisk Stat samt grupperingen Hashed al-Shaabu, fordi den mandlige ansøger har arbejdet for det amerikanske militær i Irak. Til støtte for dette asylmotiv har ansøgerne oplyst, at den mandlige ansøger i 2005 begyndte at arbejde for det amerikanske militær i [by B]. Han stoppede med at arbejde for amerikanerne, fordi Islamisk Stat truede den kvindelige ansøger med at slå familien ihjel, hvis den mandlige ansøger fortsatte arbejdet. Den kvindelige ansøger oply-ser, at maskerede personer fra Islamisk Stat to gange opsøgte og ledte efter den mandlige ansøger på deres bopæl, truede familien på livet og udsatte den kvindelige ansøger for fysiske overgreb. Efter-følgende modtog den kvindelige ansøger også et trusselsbrev stilet til den mandlige ansøger. Deref-ter flygtede familien til [by C]. Den kvindelige ansøger oplyser, at familien i [by C] også blev opsøgt og truet på livet af Islamisk Stat, og at ansøgernes datter blev forsøgt bortført af Islamisk Stat. De boede i [by C] indtil de i 2018 udrejste af Irak, fordi der ikke var sikkert. Den mandlige ansøger har desuden oplyst, at han, samme dag som han besluttede sig for at forlade sit arbejde ved den ameri-kanske hær, blev tilfangetaget af, hvem han formoder var Islamisk Stat. Han var tilbageholdt i et år, hvor han blev udsat for tortur. Efter et år flygtede han med hjælp fra en iraker, han mødte, da han var tilfangetaget. Som yderligere asylmotiv, har den mandlige ansøger henvist til, at han frygter, at de irakiske og iranske myndigheder vil slå ham ihjel, fordi myndighederne har beskyldt ham for at være tilhænger af [iransk parti D], og fordi han er kurder og sunnimuslim. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgernes forklaringer til grund, idet forklaringerne fremstår utroværdige, udbyggende og divergerende om centrale punkter i asylmotivet. Den mandlige ansøger har til Udlændingestyrel-sen [i efteråret] 2022 oplyst, at han i perioden fra 2009/2010 og til 2014/2015 arbejdede for det amerikanske militær som vagt ved [en amerikansk militærbase]. Om arbejdet har han forklaret, at han var væk i tre uger, hvorefter han havde orlov i en uge. Han har tillige forklaret, at hans ægtefæl-le i 2014-2015 modtog trusler flere gange, der gjorde, at han måtte stoppe sit arbejde, og at han da-gen inden flugten blev tilbageholdt i fem-seks måneder af ca. seks personer, som han formoder var fra IS. Under tilbageholdelsen blev han udsat for tortur [beskrivelse af tortur]. Under en senere sam-talen med Udlændingestyrelsen [i vinteren 2022/2023] har ansøgeren oplyst, at han har svært ved huske, hvornår han arbejdede for amerikanerne, og at det var fra 2005 og frem til 2014 muligvis 2012 eller 2013. Samtidig har han forklaret, at hans ægtefælle modtog trusler, at han blev tilbage-holdt af personer fra IS i lidt over et år, og at han undslap under medvirken af en vagt fra IS, som han ikke kunne forklare nærmere om. Under sin asylsag i [land E] har ansøgeren oplyst, at han ar-bejdede for amerikanerne fra 2005 til 2006. Han har ikke i forbindelse med sin asylansøgning i [land E] oplyst at have været tilbagehold af personer fra IS i en længere periode. For nævnet har den mandlige ansøger forklaret, at han arbejdede for amerikanerne i perioden fra 2005 til 2008/2009, hvor amerikanerne trak sig ud af Irak. Herefter gik han sammen med flere andre i skjul i en lille for-ladt by. Han levede dels i skjul dels hos sin familie indtil 2014. Han besøgte i den periode sporadisk sin familie i op til tre dage ad gangen, idet han primært opholdt sig i skjul. Hans familie blev opsøgt af IS, og hans ægtefælle fik oplyst, at han skulle angive sig, da han skulle afhøres. I 2014 blev han tilbageholdt af IS, som udsatte ham for tortur [beskrivelse af tortur]. Han var tilbageholdt i omkring et år, og han fik hjælp af en IS-vagt til at komme fri. Den kvindelige ansøger har til Udlændingesty-relsen oplyst, at den mandlige ansøger arbejdede for de amerikanske styrker fra 2005 til 2006, og at han arbejdede i tre til fire måneder, hvorefter han var hjemme i op til tre dage. Hun huskede ikke, hvor den mandlige ansøger arbejdede, men hans opgave var at bekæmpe IS. Under asylsagen i [land E] har hun oplyst, at den mandlige ansøger arbejdede i [område i Irak]. Hun har tillige forklaret til Udlændingestyrelsen, at hun blev opsøgt i familiens hjem to-tre gange, at hun blev udsat for vold under en af disse opsøgninger, og at personerne, der var fra IS, truede med at slå hende og familien ihjel, hvis ikke den mandlige ansøger stoppede med at arbejde for amerikanerne. Den kvindelige ansøger har endvidere forklaret, at familien flygtede til [by C] kort efter, at den mandlige ansøger kom hjem fra sit arbejde og blev bekendt med truslerne. Hun har ikke oplyst, at den mandlige ansø-ger skulle have levet i skjul eller skulle være tilbageholdt i en længere periode forud for flugten til [by C]. Den kvindelige ansøger har også til Udlændingestyrelsen oplyst, at hun, mens de boede i [by C], blev opsøgt af IS, som også forsøgte at kidnappe deres datter, hvilket hun har fortalt den mand-lige ansøger. Denne del af forklaringen er ikke bekræftet af den mandlige ansøger, som tværtimod har oplyst, at familien ikke blev opsøgt af IS i den periode, hvor de boede i [by C]. For nævnet har den kvindelige ansøger forklaret, at hun blev udsat for trusler og vold fra maskerede folk, som følge af hendes mands arbejde for amerikanerne. Hendes mand stoppede arbejdet for amerikanerne, da de trak sig ud af Irak, hvorefter han levede i skjul sammen med nogle kammerater. Han besøgte famili-en ind imellem, men han levede mest i skjul, indtil han blev taget i 2014, hvor han var væk i ca. et år og kom hjem i en fysisk dårlig tilstand, da han havde været udsat for tortur. I relation til flugten til Europa har ansøgerne endvidere afgivet divergerende oplysninger. Den mandlige ansøger har oplyst, at de flygtede til [land F], hvor de opholdt sig i et år, inden de rejste videre til [land E]. Den kvinde-lige ansøger har derimod oplyst, at familien kun var i [land F] i en dag, inden de rejste videre. Om-kring divergenserne har ansøgerne forklaret afglidende og har overordnet henvist til tolkeproblemer og hukommelsesvanskeligheder. Flygtningenævnet finder, at forklaringerne fremstår konstruerede og udbyggende også set i lyset af de oplysninger, ansøgerne gav under deres asylansøgninger i [land E]. Hertil kommer, at forklaringen om, hvorledes den mandlig ansøger undslap sin angivelige tilba-geholdelse, fremstår meget konstrueret, og at det tillige er påfaldende, at ansøgerne, hvis de skulle have en konflikt med IS, har kunne opholde sig i Irak helt frem til udrejsen i 2017 uden at være ble-vet efterstræbt. Flygtningenævnet finder endvidere, at det for nævnet i kopi fremlagte ID-kort ikke støtter ansøgernes forklaring om, at den mandlig ansøger skulle have været ansat af de amerikanske styrker. Nævnet har herved lagt vægt på, at ID-kortet ikke fremstår ægte, da det ikke ses udstedt af en myndighed i USA, men nærmere at være udstedt af en Irakisk myndighed, at ansøgerens fød-selsdato i ID-kortet er uoverensstemmende med ansøgerens oplysningerne under sagen, og at ansø-gerens fornavne er skrevet med små bogstaver i ID-kortet. De for nævnet fremlagte fotos af ansøge-ren i en militæruniform viser heller ikke, at han har arbejdet for amerikanerne. Flygtningenævnet er opmærksom på, at FN’s Komité mod Tortur i sin ”General Comment No 4” punkt 40-41 anbefaler, at en torturundersøgelse iværksættes, uanset om den relevante myndighed finder det sandsynligt, at ansøgeren har været udsat for tortur eller ej. Det er imidlertid Flygtningenævnets praksis at tage stilling til behovet for sådanne undersøgelser på konkret grundlag og ikke ud fra en generel stan-dard. Det fremgår af udlændingelovens § 54, stk. 1, at Flygtningenævnet drager omsorg for sagens oplysning og træffer bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner og om tilvejebringelse af andre bevismidler. Efter de ovenfor anførte utroværdige forklaringer om asylmotivet, finder Flygt-ningenævnet, at der ikke er grundlag for at iværksætte en torturundersøgelse. Den mandlige ansøger har til Udlændingestyrelsen oplyst, at han ikke har været medlem af [irakisk parti D]. Det beror så-ledes på den mandlige ansøgers egen formodning, at han skulle være efterstræbt af de iranske eller irakiske myndigheder som følge af, at myndighederne antager, at den mandlige ansøger har en til-knytning til [irakisk parti D]. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgerne ikke har sandsynlig-gjort, at de er i et asylbegrundende modsætningsforhold til IS eller de iranske eller irakiske myndig-heder, og at de ved en tilbagevenden til Irak risikere at blive udsat for forfølgelse eller behandling omfattet af udlændingelovens § 7. Som følge heraf og da socioøkonomiske forhold samt de generel-le forhold, herunder for sunnimuslimer efter baggrundsoplysningerne ikke er asylbegrundende, stad-fæster Flygtningenævnet således Udlændingestyrelsens afgørelse af [vinteren 2022/2023].” Irak/2023/5/MKTO
