Nævnet omgjorde i maj 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2001 efter at være blevet meddelt opholdstilladelse efter familiesammenføringsreglerne. Ansøgeren blev i 2020 idømt 6 års fængselsstraf for overtrædelse af bestemmelserne i straffeloven og lov om euforiserende stoffer samt udvist af Danmark med indrejseforbund for bestandig. I 2021 søgte ansøgeren asyl. Udlændingestyrelsen havde vurderet, at udlændingelovens § 31 ikke var til hinder for udsendelse af ansøgeren.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren har oplyst, at han er muslim af trosretning, men at han ikke er praktiserende, og fra landsbyen [A] lidt uden for byen [B], Afghanistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter Taliban, dels som følge af sin fars militære fortid, dels som følge af sit mangeårige ophold i Vesten. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hans familie i flere generationer har været ansat i det afghanske militær, og at hans far havde [højtstående rang] og i den forbindelse kæmpede mod Taliban. Ansøgerens far udrejste af Afghanistan som følge af en trussel fra Taliban. Resten af familien og ansøgeren udrejste efterfølgende af Afghanistan til [et land i Sydasien], da han var [0-3] år gammel, hvorefter han kom til Danmark som [4-7] årig. Ansøgeren har videre oplyst, at Taliban vil kunne identificere ham gennem familienavnet, herunder at han oprindeligt kommer fra [C], hvor mange har deltaget i kampe mod Taliban. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han ikke kender de religiøse normer i Afghanistan, som Taliban forventer overholdt, og at han ikke taler pashto men kun dari i begrænset grad. Flygtningenævnet finder med hensyn til ansøgerens asylmotiv om, at han frygter Taliban som følge af ansøgerens fars arbejde som [højtstående rang] i den afghanske hær indtil [midt 1990’erne], at det beror på ansøgerens egen formodning, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være efterstræbt af Taliban. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at Taliban efter så mange år har nogen interesse for ansøgeren. Om de generelle forhold i Afghanistan fremgår det af baggrundsoplysningerne, at siden Taliban den 15. august 2021 indtog hovedstaden i Afghanistan, Kabul, og efterfølgende erklærede krigen mod den tidligere regering forbi samt i øvrigt den 7. september 2021 dannede en midlertidig regering, er den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan blevet forbedret. Der kan henvises til blandt andet Udlændingestyrelsens Country of Origin Information, Afghanistan, december 2021, s. 17 f., samt EASO, the general security situation after the Taliban's takeover, 15. november 2021, s. 6. Den forbedrede generelle sikkerhedssituation efter Taliban magtovertagelse må også ses i lyset af, at situationen i Afghanistan forud for Taliban magtovertagelse måtte beskrives således, at der forelå en såkaldt ikke-international væbnet konflikt, der imidlertid mere generelt ophørte med at eksistere efter magtovertagelsen, jf. Amnesty International, No escape – War crimes and civilian harm during the fall of Afghanistan to the Taliban, december 2021, s. 5, samt Migrationsverket, Rattsligt stallningstagende: Prövning av skyddsbehov för medborgere från Afghanistan, 30. november 2021, s. 6. Der kan endvidere henvises til Human Rights Watch World Report 2022 vedrørende Afghanistan, hvor det anføres, at "In the six months before the takeover, fighting between government forces and the Taliban caused a sharp rise in civilian casualties from improvised explosive devices (IEDs ), mortars, and airstrikes". Uanset at den generelle sikkerhedssituation er forbedret efter Taliban magtovertagelse, er der oplysninger om, at visse dele af Taliban har foretaget gengældelsesangreb. Således anføres det i Amnesty Internationals rapport, "No escape – War crimes and civilian harm during the fall of Afghanistan to the Taliban", fra december 2021, s. 13, at "As the Taliban quickly seized control of new areas of the country in July and August 2021, some units began a series of killing of captured ANDSF and former high-ranking government officials. In the cases documented by Amnesty International, the people targeted for retaliatory killings bear a certain profile: all were supporters (or were accused of being supporters) of the former government and were either high-profile leaders or members of ethnic minorities". Det fremgår også af de øvrige baggrundsoplysninger, herunder EUAA, Afghanistan - Country of Origin Information Report, January 2023, s. 57 f., at visse Taliban-krigere efter magtovertagelsen navnlig har interesseret sig for "Incidents of summary executions, torture and detentions of persons affiliated with the former government have been reported in various parts of the country". Flygtningenævnet finder således ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at Taliban vil efterstræbe ham som følge af hans fars arbejde som [højtstående rang] tilbage i 1990'erne. Med hensyn til ansøgerens asylmotiv om, at han er i risiko for forfølgelse fra Taliban, idet han vil blive betragtet som "vestliggjort", herunder fordi han har tilegnet sig vestlig levevis og kultur og har begrænsede sprogkundskaber i dari, bemærker Flygtningenævnet indledningsvis, at forholdene for vestliggjorte og den risikovurdering, der skal foretages i den forbindelse ved en tilbagevenden til Afghanistan, i baggrundsmaterialet blandt andet er beskrevet i pkt. 3.13 og pkt. 3.14 i EUAA, Country Guidance: Afghanistan, fra januar 2023. Flygtningenævnet bemærker i forlængelse heraf, at det blandt andet af ovenfor nævnte rapport fremgår: “…Individuals perceived as “Westernized”..... The individual assessment of whether there is a reasonable degree of likelihood for the applicant to face persecution should take into account risk-impacting circumstances, such as: the behaviour adopted by the applicant, visibility of the applicant, area of origin and conservative environment, gender (the risk is higher for women), age (it may be difficult for children of certain age to (re-)adjust to Afghanistan's social restrictions), duration of stay in a western country, etc. …" Af referatet fra Flygtningenævnets koordinationsudvalgsmøde den 8. august 2022 fremgår det herudover blandt andet, at vedrørende spørgsmålet om "westenization" var der blandt medlemmerne enighed om, at det relevante for asylvurderingen er, om ansøgeren efter en samlet vurdering har en sådan erfaring med livet i Afghanistan, at ansøgeren vil kunne genoptage sit liv der på en sådan måde, at den pågældende ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Herom bemærke nævnet, at ansøgeren udrejste af Afghanistan til [et land i Sydasien] i [midt 1990’erne] som [0-3]-årig og indrejste i Danmark i 2001 som [4-7]-årig. Han har haft hele sin skolegang samt sin ungdom i Danmark, hvor han har levet et ungdomsliv på danske præmisser. Ansøgeren taler flydende dansk, og nævnsmødet er gennemført på dansk. Ansøgeren taler dari, men ikke pashto. Han må anses for at have en meget begrænset tilknytning til Afghanistan, hvor han alene har boet frem til [midt 1990’erne], hvor han var omkring 2 år, ligesom han efter det oplyste ikke har familie eller øvrigt netværk i Afghanistan. Flygtningenævnet finder herefter efter en samlet vurdering, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ikke vil kunne etablere sig i Afghanistan uden at påkalde sig Talibans opmærksomhed, således at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om ansøgeren er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt. Det fremgår af udlændingelovens § 31, stk. 2, at en udlænding, der er omfattet af § 7, stk. 1, ikke må udsendes til et land, hvor den pågældende risikerer forfølgelse af de i Flygtningekonventionens artikel 1 A anførte grunde, eller hvor udlændingen ikke er beskyttet mod videresendelse til et sådant land. Da ansøgeren som nævnt isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, finder Flygtningenævnet, at udlændingelovens § 31, stk. 2, jf. stk. 1, er til hinder for tvangsmæssig udsendelse af ansøgeren til Afghanistan. Det fremgår af udlændingelovens§ 10, stk. 3, 1. pkt., at en udlænding, som har indrejseforbud efter § 32, stk. 1, i forbindelse med udvisning efter bl.a. §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. Det følger af forarbejderne til § 10, stk. 3, jf. lov nr. L 32 af 13. december 2001, at afvejningen mellem de i bestemmelsen nævnte forhold, som taler imod opholdstilladelse, og de grunde, som taler for, at der meddeles opholdstilladelse, for så vidt angår udlændinge, der isoleret set er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, skal foretages i overensstemmelse med Flygtningekonventionen. Efter Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan en flygtning, der er omfattet af konventionen, udsendes til hjemlandet, hvis den pågældende med rimelig grund må anses for en fare for det lands sikkerhed, i hvilket han befinder sig, eller som efter en endelig dom for en særlig farlig forbrydelse må betragtes som en fare for samfundet i det pågældende land. Ansøgeren blev ved [rettens] dom af [vinteren 2020/2021] idømt 6 års fængsel og udvist med indrejseforbud for bestandigt, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1, jf. § 32, stk. 2, nr. 5, for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, for besiddelse af [antal I] [euforiserende stof I] med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer og [antal II] [euforiserende stof II] indeholdende [D] og [E] med henblik på at anvende stoffet som fyldstof og derved frembringe ikke under [antal II] salgsklar [euforiserende stof I], ligeledes med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer. Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ved [rettens] dom af [vinteren 2020/2021] er dømt for en særlig farlig forbrydelse i Flygtningekonventionens forstand henset til, at der er tale om almenfarlig kriminalitet af særlig grov beskaffenhed og karakter samt til længden af den idømte fængselsstraf. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af den alvorlige og almenfarlige karakter af den kriminalitet, som ansøgeren er dømt for, at ansøgeren tillige må anses for at udgøre en fare for samfundet, jf. Flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2. Der skal herefter foretages en proportionalitetsafvejning i relation til grovheden af den begåede forbrydelse i forhold til, om der er særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, der taler for at give ansøgeren opholdstilladelse. Ansøgeren, der er [28-30] år, indrejste i Danmark i 2001 som [4-7]-årig. Ansøgeren er ugift og har ingen børn. Han har haft en dansk kæreste i cirka 3 år. Han har familiemæssig tilknytning til Danmark i form af sine forældre og søskende. Ansøgeren har udover sin familie i Danmark, familie i Europa, [land uden for Europa F] og [land uden for Europa G]. Ansøgeren har ingen familie i Afghanistan. Han har gået i dansk folkeskole til 10. klasse, har påbegyndt en [ungdomsuddannelse]- og senere [erhvervs]-uddannelsen, men er i begge tilfælde droppet ud. Ansøgeren er således uden nogen uddannelse, er heller ikke under uddannelse, har ikke noget arbejde, men har tidligere i 3 år arbejdet i sin fars [butik] og 2 år i sin søsters [firma]. Han skriver og taler dansk. Ansøgeren taler dari, men ikke pastho. Ansøgeren har i sin fritid i skoletiden blandt andet gået til [fritidsinteresse I], [fritidsinteresse II], i fritidsklub og omdelt aviser. Senere har han gået til [fritidsinteresse III] og [fritidsinteresse IV]. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering og afvejning, at der ikke foreligger sådanne særlige grunde, som taler for, at ansøgeren kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, jf. § 10, stk. 3, 1. pkt. Nævnet finder derfor, at ansøgeren er udelukket fra at opnå opholdstilladelse.” Afgh/2023/20/sme
