Nævnet stadfæstede i november 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar (en mandlig og kvindelig statsborger) fra Kina. Indrejst i 2007.”Ansøgerne er etnisk han og ateister af trosretning. Den mandlige ansøger er fra [by A] i Fuijan-provinsen i Kina, og den kvindelige ansøger er fra [by B] i Heilongjiang-provinsen i Kina. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer. Ansøgerne har som asylmotiv henvist til, at de frygter at få en advarsel fra de kinesiske myndigheder på baggrund af deres politiske aktiviteter på [et socialt medie], hvor de har ytret sig kritisk mod de kinesiske myndigheder. Ansøgerne har til støtte for dette oplyst, at de i kommentarer på den mandlige ansøgers søsters videoer af demonstrationer i Hong Kong på [et socialt medie] har kritiseret de kinesiske myndigheder, mens de har opholdt sig i Danmark. Det har ført til, at ansøgernes profiler på [det sociale medie] er blevet lukket. Den mandlige ansøgers søster, [navn A], og bror, [navn B], er efterfølgende blevet afhørt af politiet i Kina og indkaldt adskillige gange til politistationen for at recitere reglerne for politiske ytringer i Kina. Ansøgerne har derudover som asylmotiv henvist til, at de frygter at blive udsat for vold af den lokale mafia i [by A], fordi den mandlige ansøgers far tidligere har været en del af mafiaen. Den mandlige ansøger har til støtte herfor oplyst, at hans far havde en konflikt med mafiaen [i by A] i 2008. Den mandlige ansøger formoder, at denne konflikt var årsagen til, at han i 2008 blev overfaldet og stukket ned med kniv af seks personer, som spurgte ansøgeren, om han kendte til en mand ved navn [navn C], som er hans far. Ansøgerne har yderligere som asylmotiv henvist til, at de frygter at blive udsat for vold af en familie ved navn [navn D], fordi den mandlige ansøger har optaget lån af dem. Ansøgerne har til støtte herfor oplyst, at den mandlige ansøger mellem 2012-2014 optog et lån på [et større beløb] hos [et familiemedlems] ægtefælle, [navn D], til brug i et projekt om tunnelbyggeri. Den mandlige ansøger trak sig ud af tunnelprojektet efter en ulykke, og havde herefter ikke tilstrækkelig kapital til at betale [navn D] tilbage. [Navn D] startede indkrævningen af lånet 2016, hvor han opførte sig truende og voldelig over for den mandlige ansøger. [Navn D] opsøgte ham omtrent 10 gange i sidste del af 2016, og han har slået den mandlige ansøger med lussinger og knytnæver. I 2019 døde [navn D], hvorefter den mandlige ansøger overførte betalingerne til [navn D’s] ægtefælle, som er hans [familiemedlem]. [Familiemedlemmet] og hendes to børn har efterfølgende truet den mandlige ansøgers forældre og fortalt dem, at de skal bede den mandlige ansøger om at tilbagebetale sin gæld, og at de ellers vil lave ballade. De har også udsat den mandlige ansøgers forældres bopæl for hærværk. Den kvindelige ansøger har derudover som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive opsøgt af politiet, fordi hendes mor har været tilhænger af den nyreligiøse bevægelse, Falun Gong. Den kvindelige ansøger har til støtte herfor oplyst, at hendes mor tidligere har været tilhænger af Falun Gong, men at hun stoppede med at tro på det for [over 25 år] siden. Ansøgerne har endelig henvist til de generelle forhold til Kina og oplyst, at de frygter, at deres fremtidige børn skal vokse op under dårlige forhold i Kina. Flygtningenævnet kan til dels lægge ansøgernes forklaringer til grund. Flygtningenævnet lægger således til grund, at den mandlige ansøgers far har en konflikt med mafiaen i den mandlige ansøgers hjemby, [by A], og at den mandlige ansøger som følge heraf blev overfaldet i 2008. Den mandlige ansøger har imidlertid boet i Kina siden da og indtil sin udrejse af landet i 2017 uden at opleve yderligere problemer, ligesom den mandlige ansøgers far fortsat bor i hjembyen. Der er således tale om en afsluttet konflikt, og ansøgerne har ikke sandsynliggjort, at medlemmer af mafiaen vil kontakte ansøgerne og udsætte dem for overgreb, hvis de vender tilbage til Kina. Flygtningenævnet kan endvidere lægge til grund, at den kvindelige ansøgers mor har været tilknyttet bevægelsen Falun Gong, og at hun som følge af pres fra de kinesiske myndigheders side ophørte med at støtte bevægelsen, da den kvindelige ansøger var barn. Den kvindelige ansøger har ikke vist interesse for Falun Gong efter, hun kom til Danmark for 5 år siden, og hun har dermed ikke sandsynliggjort, at hun risikerer at blive udsat for nogen form for foranstaltninger fra de kinesiske myndigheders side som følge af sin formodning om, at myndighederne skulle mistænke hende for at være interesseret i eller udføre aktiviteter i relation til Falun Gong. Flygtningenævnet kan endelig lægge til grund, at den mandlige ansøgers søster i 2019 lagde en video af en demonstration i Hong Kong på [et socialt medie], og at ansøgerne fremsatte kommentarer til opslaget. Ansøgernes kommentarer var kritiske overfor det kinesiske regime, og ansøgernes konti [på det sociale medie] blev efterfølgende lukket. Flygtningenævnet lægger endvidere til grund, at den mandlige ansøgers søster som følge af opslaget blev indkaldt til en samtale hos politiet. Ansøgerne har imidlertid ikke sandsynliggjort, at de som følge af deres kommentarer på [det sociale medie] risikerer at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb fra de kinesiske myndigheders side. Flygtningenævnet har herved særligt lagt vægt på, at den mandlige ansøgers søster ikke er blevet udsat for overgreb på trods af, at det var hende, som lagde videoen op på [det sociale medie]. Flygtningenævnet kan derimod ikke lægge til grund, at den mandlige ansøger som følge af et gældsforhold har en konflikt med familien til den mandlige ansøgers [familiemedlems] afdøde mand, [navn D], idet ansøgerne har afgivet indbyrdes divergerende forklaringer herom. Den mandlige ansøger har således under mødet i Flygtningenævnet forklaret, at han inden sin udrejse af Kina blev opsøgt af [navn D], som mange gange har været voldelig overfor ham. Den kvindelige ansøger har imidlertid forklaret, at den mandlige ansøger blev truet, men ikke udsat for vold. Da der er tale om et centralt punkt i ansøgernes asylmotiv, svækker det ansøgernes troværdighed med hensyn til, hvorvidt de risikerer at blive udsat for overgreb, hvis de vender tilbage til Kina og ikke afdrager på gælden. Ved vurderingen af ansøgernes troværdighed har nævnet endvidere lagt vægt på det indtryk, som ansøgerne har efterladt under deres forklaring for nævnet, ligesom nævnet har lagt vægt på forløbet af deres asylsag, hvor de først har søgt asyl 4 år efter indrejsen i Danmark og efter, at deres [anden opholdstilladelse] var blevet inddraget. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at ansøgerne har været på rejser i Kina uden at opleve problemer som følge af gældsforholdet. Den kvindelige ansøger har således forklaret, at hun i 2018 var i Kina i [få] uger, hvor hun deltog i et [kursus] og besøgte sin familie, og begge ansøgere har forklaret, at de i 2019 var i Kina i [få] uger, hvor de blandt andet holdt deres bryllupsfest hos den kvindelige ansøgers familie. Herefter finder Flygtningenævnet, at ansøgerne ikke har sandsynliggjort, at de ved en tilbagevenden til Kina vil være i en individuel og konkret begrundet risiko for forfølgelse eller overgreb, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Nævnet bemærker herved, at de generelle forhold i Kina, herunder socioøkonomiske forhold, ikke i sig selv kan begrunde asyl. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Kina/2022/3/ehd
