Nævnet stadfæstede i maj 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2020. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk […] fra [by 1], [provins], Iran. Han har oplyst, at han er født muslim og er konverteret til kristendommen i 2019. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive dømt til døden eller få en lang fængselsstraf, fordi han er frafaldet islam og konverteret til kristendommen. Han har til støtte herfor oplyst, at han i 2019 mødte en kristen [etnicitet] ved navn [A], der var kunde i ansøgerens [virksomhed]. De talte sammen med kristendommen, og ansøgeren begyndte at komme regelmæssigt i [A’s] kirke sammen med fire andre konvertitter. Efter et stykke tid besluttede ansøgeren, at han skulle døbes i den kristne tro. Han blev døbt en søndag i [A’s] huskirke af en præst. Da ansøgeren kom op af vandet, følte han sig som kristen. En søndag i perioden mellem [periode på to måneder i vinteren 2019/2020] ringede ansøgeren til [A], idet han var forsinket til deres ugentlige møde i huskirken. Ingen tog telefonen, og da ansøgeren nåede frem til huset og bankede på, var der ingen, der åbnede. Ansøgeren spurgte ejeren af et supermarked i nærheden, hvad der var sket. Ejeren fortalte, at to biler var dukket op, og at [A], hans far og de fire andre konvertitter var blevet anholdt. Ansøgeren ringede til en ven, som sagde, at ansøgeren ikke måtte tage hjem, da myndighederne kunne finde ham der. Ansøgeren ringede til sin ægtefælle og bad hende om at pakke en taske, hvorefter de mødtes. Ansøgeren opholdt sig hos en ven i [by 1] i tre dage, og under opholdet blev hans egen bopæl ransagende af tre myndighedspersoner, som fandt forskellige religiøse genstande. Efter de tre dage tog han videre til [by 2], [by 3] og [by 4] og til sidst udrejste illegalt med hjælp fra en menneskesmugler. Efter ansøgerens udrejse har myndighederne opsøgt hans ægtefælle på bopælen tre gange, hvor hun har fået udleveret og fået forkyndt mødeindkaldelser til retten. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet finder ligesom Udlændingestyrelsen, at ansøgerens forklaring og oplysninger om konversion er præget af divergenser på væsentlige punkter, og at forklaringen til dels er udbyggende. Flygtningenævnet kan tiltræde de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Således har Flygtningenævnet lagt vægt på, at ansøgeren har forklaret divergerende om, hvor lang tid der gik, fra samtalerne med [A] om kristendom begyndte, til ansøgeren blev døbt, hvornår ansøgeren besluttede sig for at konvertere, hvem der foretog dåben af ansøgeren og hvem de andre medlemmer af huskirken var, herunder er der forklaret forskelligt om, hvad disse medlemmer hed. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren på den ene side har forklaret, at dåben havde stor betydning for ham, og på den anden side har ansøgeren ikke kunnet huske nærmere, hvornår han blev døbt. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgerens forklaring om konvertering til kristendommen ikke i øvrigt fremstår overbevisende. Flygtningenævnet kan i det hele tiltræde de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført. Således finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har kunnet forklare overbevisende eller i fornødent omfang uddybende og detaljeret om baggrunden for konverteringen og om betydningen heraf. Forklaringen om konversion til og praktisering af kristendommen fremstår overfladisk og tillært, og Flygtningenævnet finder, at den af ansøgeren beskrevne religiøsitet ikke kan anses for at være udtryk for en reel indre overbevisning. Med hensyn til ansøgerens troværdighed bemærker Flygtningenævnet endvidere, at de af ansøgeren fremlagte breve af [dato i vinteren 2019/2020], [dato i foråret] 2020 og [dato i sommeren] 2020 – der fremstår som indkaldelser fra en iransk domstol til retsmøde i anledning af blandt andet trosfrafald – har været genstand for en ægthedsvurdering og heri er fundet med meget stor sandsynlighed at være falske. Flygtningenævnet finder på den anførte baggrund, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han som følge af konversion til kristendommen risikerer asylbegrundende forfølgelse ved en tilbagevenden til Iran. Oplysningerne om ansøgerens kristenhed, der fremgår af ansøgerens profil på [socialt medie], kan under hensyn til de foreliggende baggrundsoplysninger om Iran ikke føre til et andet resultat. Nævnet har herved lagt vægt bl.a. baggrundsoplysningerne om de iranske myndigheders kendskab til og reaktion på, at iranere bruger konversion i forsøget på at opnå asyl, jf. bl.a. Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp, Fact-finding report. House Churches and Converts, februar 2018. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Iran/2023/19/DH
