irak20238

Nævnet stadfæstede i maj 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Irak. Indrejst i 2021. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk kurder, sunnimuslim af trosretning og tilhører [klan]. Ansøgeren er oprindeligt fra [landsby] i regionen Dhouk, Irak, og har senest boet i [område] i Dhouk regionen, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter at blive slået ihjel af sin far, og at hun frygter sine brødre, idet hun har indgået ægteskab uden familiens accept. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hun i 2016 indledte et romantisk forhold til sin nuværende partner [A], som hun på daværende tidspunkt ønskede at blive gift med. Ansøgerens far accepterede ikke ægteskabet, idet [A] er bosiddende i udlandet, og da han ikke er religiøs. Da ansøgerens far blev bekendt med ansøgerens forhold, reagerede faren voldeligt herpå og slog ansøgeren, hvorefter ansøgeren flyttede hjem til sin farbror. Ansøgerens far har flere gange opsøgt ansøgeren på farbrorens bopæl, ligesom faren flere gange er fremkommet med dødstrusler. Ansøgeren frygtede for sit liv og udrejste derfor af Irak. Ansøgeren frygter, at hun, ved en tilbagevenden til Irak, vil blive slået ihjel af sin far. Ansøgeren har som asylmotiv desuden henvist til de generelle forhold for sunnimuslimer i Irak, og at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter de irakiske myndigheder. Til støtte herfor har ansøgeren oplyst, at hun er særligt udsat, idet hun er sunnimuslim og har opholdt sige uden for Irak i en længere periode, hvorfor hun risikerer at blive anklaget for at have støttet Islamisk Stat. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om, at hun har en asylbegrundende konflikt med sin far, til grund, idet ansøgeren har forklaret divergerende på centrale punkter. Ansøgeren har forklaret divergerende om, hvorvidt hendes far opsøgte hende i den periode på fem år, hvor hun boede hos sin farbror. Under oplysnings- og motivsamtalen forklarede hun, at hendes far aldrig kom til farbrorens bolig. Til asylsamtalen forklarede hun, at hendes far har forsøgt at slå hende ihjel flere gange, hvor han kom til hendes farbrors bolig, men ikke kunne komme ind. Under mødet i Flygtningenævnet har hun forklaret, at hendes far opsøgte farbrorens bolig mindst ti gange. Ansøgeren har også forklaret divergerende om, hvorvidt hun har et modsætningsforhold til sine brødre og øvrige farbrødre. Til oplysnings- og motivsamtalen forklarede hun, at hendes i alt fem farbrødre støtter hende, og at hun ikke har konflikter med andre familiemedlemmer end sin far. Under asylsamtalen forklarede hun, at hendes øvrige farbrødre har afskåret hende, fordi hun er blevet gift uden familiens accept, og at hendes brødre også er imod hendes forhold til hendes ægtefælle. Endelig har ansøgeren forklaret divergerende om, hvorvidt hun har haft kontakt til sin far efter sin udrejse af Irak. Under oplysnings- og motivsamtalen forklarede hun, at hun har kontakt til sin mor og sin far, og at seneste kontakt var to dage forud for samtalen, samt at hendes far to gange har truet hende med, at han vil slå hende ihjel, hvis hun vender tilbage til Irak. Under asylsamtalen har hun forklaret, at hun har kontakt til sine søstre og lidt kontakt med sin mor, men at hun ikke har talt med sin far, siden hun kom til Danmark. Disse divergenser svækker ansøgerens generelle troværdighed. Henset til det detaljerede referat af ansøgerens forklaring i oplysnings- og motivsamtalen, hvoraf det fremgår, at hun flere gange bekræftede, at hun havde kontakt med sin far efter sin indrejse i Danmark, kan det ikke lægges til grund, at divergenserne skyldes forståelsesproblemer i forhold til tolken, eller at ansøgeren var bange under oplysnings- og motivsamtalen. Flygtningenævnet kan derfor ikke lægge til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med sin far. Det, som ansøgeren har anført om, at hun som sunnimuslim der vender hjem fra Vesten risikerer at blive anset for at være tilknyttet Islamisk Stat og derfor udsat for forfølgelse af myndighederne i Irak, kan efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke føre til, at ansøgeren meddeles asyl. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at hun risikerer at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse eller behandling ved en tilbagevenden til Irak. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Irak/2023/8/jnsa