dub-ital20232

Nævnet hjemviste i april 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Italien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende et ægtepar og deres medfølgende barn, der havde et gyldigt visum til Italien. Sagen blev behandlet på skriftligt grundlag.Advokaten henviste som begrundelse for, at klagernes sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til klagernes helbredsforhold og de generelle forhold for asylansøgere i Italien”. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. Flygtningenævnet tiltræder, at de formelle betingelser for at Italien skal modtage klagerne, jf. Dublinforordningens artikel 12, stk. 2, er opfyldt. Italien har også den [dato i efteråret 2022] accepteret at overtage klagerne i overensstemmelse hermed. Klagernes advokat har gjort gældende, at klagernes sag skal behandles i Danmark, da klagerne må anses for særlig sårbare. Til støtte herfor har klagernes advokat henvist til blandt andet, at den [ene klager] er torturoffer og psykisk påvirket og i psykologisk behandling, at den [anden klager] har psykiske problemer og er i behandling herfor, og at klagernes [barn] er psykisk skrøbelig. Der er en reel risiko for, at klagerne ikke vil få den fornødne hjælp i Italien. Der er således alvorlige udfordringer med, at Dublin-overførte kan få adgang til de såkaldte SAI-centre, ligesom det er mindre sandsynligt, at oprettelsen af SAI-centrene har medført en reel forbedring af modtage- og indkvarteringsforholdene. Dette skal også ses i lyset af de italienske myndigheders cirkulærebreve af 5. og 7. december 2022, hvor Dublin-overførslerne suspenderes på grund af manglende modtagefaciliteter som følge af det høje indrejsetal. Hensynet til barnets tarv taler på den baggrund også afgørende imod at returnere klagerne til Italien. Klagernes advokat har herudover gjort gældende, at de italienske myndigheders suspendering af Dublin-overførslerne i sig selv bør føre til, at Danmark påtager sig ansvaret for klagernes asylsag og behandler den i Danmark. Der er således ingen oplysning om, hvornår overførslerne forventes genoptaget og en udsættelse af klagernes sag på ubestemt tid er i strid med princippet i Dublin-forordningens præambel punkt 5. De aktuelle modtageforhold for asylansøgere og Dublin-overførte i Italien er ifølge nævnets baggrundsoplysninger – der dog ikke beskriver den aktuelle situation, hvor der alene i 2023 indtil videre er indrejst over 30.000 personer – behæftet med visse mangler, og de italienske myndigheder har ved circular letters af 5. og 7. december 2022 oplyst, at Italien midlertidigt med få undtagelser suspenderer alle indkomne overførsler i medfør af Dublinforordningen på grund af pres på landets grænser og utilstrækkelige modtagefaciliteter og et deraf følgende behov for at omstrukturere disse. De italienske myndigheder har ved mail af 2. januar 2023 med henvisning hertil oplyst, at de fortsat ikke tillader Dublin-overførsler, og at alle planlagte overførsler derfor skal betragtes som annullerede. Den 11. april 2023 indførte den italienske regering som følge af det meget store indrejsetal en undtagelsestilstand på migrationsområdet i seks måneder. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at sagen skal hjemvises til Udlændingestyrelsen med henblik på, at styrelsen skal undersøge, hvilken betydning den indførte undtagelsestilstand på migrationsområdet har i forhold til modtagelsen og indkvarteringen af Dublin-overførte, herunder hvilken betydning den har i forhold til de italienske myndigheders midlertidige suspendering af Dublin-overførsler, jf. senest mail af 2. januar 2023 fra de italienske myndigheder, samt hvilken betydning den har i forhold til den generelle garanti, som de italienske myndigheder ved circular letter af 8. februar 2021 har stillet i forhold til modtagelsen af særlig sårbare personer, herunder familier med mindreårige børn i henhold til Dublinforordningen. Dub-Ital/2023/3/DH