afgh202328

Nævnet stadfæstede i maj 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2011 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren blev i 2022 idømt fængsel i et år og to måneder for personfarlig kriminalitet samt udvist af Danmark med indrejseforbud i 12 år. Ved ankedom i 2022 blev fængselsstraffen forhøjet til et år og seks måneder. Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Afghanistan. Klageren er etnisk tajik og sunnimuslim fra [by A], Afghanistan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter Taliban og ISKP. Klageren har til støtte herfor oplyst, at hans forældre har haft en konflikt med Taliban og ISKP, og at de nævnte grupperinger vil anse ham som vestliggjort, idet han har boet i Danmark i mange år. Klageren har som asylmotiv derudover henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter [sit familiemedlem A’s] familie. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han har haft et venskab med sin [familiemedlem B], hvilket klagerens [familiemedlem A’s] familie var i imod. Klageren har som asylmotiv endelig henvist til, han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter tvangsrekruttering til Taliban. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring om sine asylmotiver til grund, da forklaringen fremstår divergerende på flere centrale punkter og samtidig konstrueret til lejligheden. Klageren har omkring en privatretlig konflikt med [sit familiemedlem A’s] familie oprindeligt under asylbehandlingen i 2011 forklaret, at konflikten var med klagerens [familiemedlem A’s] familie, da klagerens [søskende A] skulle giftes med [familiemedlem A’s barn]. Efter ægteskabet var indgået, beskyldte [familiemedlem A’s barn] klagerens [søskende A] for ikke at være jomfru, hvilket påvirkede klagerens familie, der herefter blev set ned på og måtte isolere sig. Klageren ville hævne sin familie, og han fik kontakt til klagerens [familiemedlem A’s barn], [B], som han havde seksuel kontakt til under påskud af at ville rejse ud af landet med hende. Da [familiemedlem A’s] familie, herunder denne mand, som havde kontakter i kraft af sit arbejde for regeringen, fandt ud af klagerens kontakt til [B], blev klageren af sin familie sendt ud af landet, og klagerens forældre og øvrige søskende måtte tillige flytte til [tredjeland]. Klageren har under udsendelsessamtalen i [vinteren 2022/2023] oplyst, at forældrene forlod Afghanistan som følge af korruption og krig, og at hans forældre ikke havde andre konflikter, ligesom klageren ikke kunne huske, om der var indgået en aftale om ægteskab for klagerens [søskende A]. Samtidig har klageren forklaret om en privatretlig konflikt med en nabopige, som han ikke husker navnet på, men som han skulle være venner med. Pigens forældre påstod, at klageren havde været sammen med hende, og at klageren derved havde krænket familiens ære. Omkring denne konflikt har klageren afgivet sparsomme detaljer, da han havde svært ved at huske forholdene. Klageren har dog udbyggende forklaret, at der var episoder, hvor der blev skudt med pistoler op i luften tæt på klagerens hjem. Hertil kommer, at det er påfaldende, at klageren under sin udsendelsessamtale - og uanset den forløbne tid - ikke var i stand til at huske, om den mulige konflikt var mellem klageren og en del af hans familie eller andre personer. For Flygtningenævnet har klageren forklaret, at han efter at have talt med sin advokat kan huske, at den privatretlige konflikt er som forklaret under samtalen med Udlændingestyrelsen i [efteråret] 2011. Klageren har dog også forklaret divergerende i forhold til sin oprindelige forklaring blandt andet om, hvordan han fik oplysningen om, at [B] blev gravid, idet klageren for nævnet har forklaret, at han fik oplysningen fra sin far, og at familien ikke havde telefon, mens hans tidligere har forklaret, at [A] ringede til ham og fortalte det, hvorefter han fortalte det til sine forældre. Omkring en konflikt mellem klagerens forældre og Taliban eller ISKP har klageren ikke i sit oprindelige asylmotiv oplyst herom, og klageren har oplyst, at forældrene ikke havde et personligt udestående med grupperinger. Under den oprindelige asylbehandling har klageren oplyst, at hans far arbejdede som [profession], og at familiens økonomiske situation var god. Klageren har under udsendelsessamtalen i [vinteren 2022/2023] oplyst, at familien havde problemer, at hans far muligvis var soldat, og at der var grupper, som efterstræbte familien, som hele tiden skulle flygte. Klageren har tillige oplyst, at familien kort efter klagerens udrejse også udrejste til [tredjeland], og at de ikke har været tilbage i Afghanistan. Klageren har under udsendelsessamtale ikke været i stand til at huske eller komme med detaljer omkring familiens personlige problemer i forhold til Taliban eller ISKP. For Flygtningenævnet har klageren ikke kunne redegøre nærmere for familiens konflikt med Taliban. For Flygtningenævnet har klageren forklaret afglidende på flere af de centrale divergenser, og Flygtningenævnet kan således ikke lægge klagerens ovenfor anførte asylmotiver til grund, heller ikke om, at skulle være forfulgt at Taliban. Det forhold, at konflikten ligger lang tid tilbage, og at klageren angiveligt har fortrængt episoden, kan ikke føre til et andet resultat navnlig henset til de omfattende divergenser om centrale elementer i asylmotivet. Det forhold, at klageren frygter, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil blive tvangsrekrutteret af Taliban til at aftjene værnepligt, kan ikke føre til, at klageren meddeles asyl. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de foreliggende baggrundsoplysninger. I relation til klagerens asylmotiv omkring at være vestliggjort bemærker Flygtningenævnet, at forholdene for vestliggjorte og den risikovurdering, der skal foretages i den forbindelse ved en tilbagevenden til Afghanistan, i baggrundsmaterialet bl.a. er beskrevet i pkt. 3.13 og pkt. 3.14 i EUAA, Country Guidance: Afghanistan, januar 2023. Flygtningenævnet bemærker i forlængelse heraf, at det afgørende for asylvurderingen i sager med spørgsmål om såkaldt vestliggørelse er, om klageren efter en samlet vurdering har en sådan erfaring med livet i Afghanistan, at klageren vil kunne genoptage sit liv i landet på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Herom bemærkes, at klageren indrejste i Danmark som uledsaget mindreårig i [foråret] 2011, da han var [15-17 år], og at han har gået i skole i Danmark og taget [klassetrin i folkeskolen]. Han har tillige været kortvarigt på [uddannelsesophold] og har gået på [uddannelse A] og [gymnasial uddannelse], men har ikke afsluttet en eksamen, da han hellere ville arbejde. Han har haft forskellige job fra han var [16-18 år] gammel blandt andet i [socialfaglig arbejde], i [job i servicebranchen A], [job i servicebranchen B] og i en længere periode på [arbejdsplads med produktion]. Klageren har således haft en del af sine teenageår i Danmark og har levet et ungdomsliv på danske præmisser, ligesom han taler dansk, og nævnsmødet er gennemført på dansk. Flygtningenævnet finder efter klagerens fremtoning og forklaring om sit i liv i Danmark, at han at i et vist omfang har tilegnet til en vestlig livsstil. Omvendt er klageren født i Afghanistan, hvor han har boet og gået i skole i flere år indtil udrejsen. Klageren har således haft sine formative år i Afghanistan, hvorfor han kender til livet i Afghanistan. Hertil kommer, at klageren skriver og taler dari. Klageren anser sig som muslim. Det er usikkert, om klagerens nærmeste familie er i Afghanistan, men klageren må anses for at have familiemedlemmer i Afghanistan, der i givet fald vil kunne støtte ham ved en tilbagevenden. Samtidig er klageren nu en voksen mand på [25-30 år], der er sund og rask og gennem flere år har haft arbejde. På baggrund af det ovenfor anførte finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at det må anses for sandsynliggjort, at klageren vil kunne etablere sig i Afghanistan på en sådan måde, at han ikke påkalder sig Talibans opmærksomhed. Flygtningenævnet finder herefter, at det ikke kan lægges til grund, at klageren ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, hverken som følge af klagerens oprindelige asylmotiv eller som følge af de efterfølgende asylmotiver, idet bemærkes, at de generelle forhold i Afghanistan ikke er asylbegrundende for klageren. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at udlændingelovens § 31 ikke er til hinder for, at klageren udsendes til Afghanistan. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2023/28/anfi