Nævnet stadfæstede i juni 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst første gang i 2018. Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk kurder og sunnimuslim med iransk statsborgerskab. Ansøgeren har boet i Irak frem til 2006 og herefter i Iran frem til sin legale udrejse i 2011. Han har været medlem af [Organisation A] i fire til fem måneder i år 2000, hvor han har fungeret som bevæbnet vagt. Ansøgeren har henvist til, at han ved indrejse i Iran i 2006 blev tilbageholdt i [antal dage] dage af de iranske myndigheder som følge af, at han blev fundet i besiddelse af et FN ID-kort. I 2008 blev ansøgeren tilbageholdt et par dage i forbindelse med en udrejse af Iran, idet han blev fundet i besiddelse af et falsk irakisk pas. Begge gange er ansøgeren løsladt mod kaution. Ansøgeren købte i 2011 en forfalsket militærbog med henblik på at få udstedt et iransk nationalitetspas. Ansøgeren har endvidere henvist til, at hans bror, [navn], har været fængslet i lange perioder siden 2012 og fortsat er det, og at ansøgerens mor har oplyst, at [navn] kan have fortalt myndighederne, at det [politiske] materiale, der er fundet på hans computer, tilhører ansøgeren. Ansøgeren har oplyst, at han udrejste legalt fra Iran til Sverige i 2011, hvortil han var blevet familiesammenført. Ansøgeren blev senere udvist af Sverige med indrejseforbud i 4 år, og han udrejste frivilligt af Sverige til Iran den [efteråret] 2017. Ansøgeren rejste fra Iran til Irak dagen efter, i hvilken forbindelse han fremviste og fik stemplet sit nationalitetspas, og derfra videre gennem flere lande til Sverige. Efterfølgende har ansøgeren fra Iran modtaget to indkaldelser og en retskendelse fra 2018, hvorved han in absentia er idømt [antal] års fængsel og [antal] piskeslag. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han på baggrund af ovenstående frygter at blive fængslet og tortureret af de iranske myndigheder. Derudover har ansøgeren henvist til, at han frygter, at de iranske myndigheder finder ud af, at han har arbejdet for [Organisation A], idet de er i besiddelse af hans [Organisation A] medlemskort. Ansøgeren har desuden været medlem af [Organisation B] og er nu medlem af [Organisation C], der ligeledes er [politisk forhold], hvor han i [vinter 2022/2023] har deltaget i et politisk møde, og at hans navn fremgår af referatet for mødet, der er tilgængeligt på internettet. I forbindelse med sagens behandling i Flygtningenævnet har ansøgeren yderligere henvist til, at han frygter at rejse tilbage til Iran, fordi han har deltaget i en demonstration i Danmark og udtrykt kritiske holdninger til det iranske styre på sin Facebook profil. Ansøgeren har såvel under sin asylsag i Danmark som i Sverige henvist til en fremlagt retskendelse fra Iran dateret den [foråret] 2018, ifølge hvilken ansøgeren skulle være idømt [antal] års fængsel og [antal] piskeslag, samt to indkaldelser til retsmøder. Som anført af Udlændingestyrelsen fremgår det af Udenrigsministeriets notat af [sommer] 2021, at en uafhængig kilde har vurderet, at dokumenterne ikke er ægte. Ifølge notatet har kilden lagt vægt på flere forhold, herunder at det iranske Justitsministeriums logo ikke har den samme størrelse som i andre høringsindkaldelser, at datoen for forkyndelsen og kvitteringen for aflevering af forkyndelsen ikke er udfyldt, at arkivnumrene i de tre sager er forskellige til trods for, at det drejer sig om samme sag, og at retskendelsen ikke er dateret samme dag som retsmødet, hvilket ellers altid er tilfældet i Iran. Hertil kommer en række øvrige mindre fejl, der ikke kan beskrives som ubetydelige, herunder at den straf, der idømmes, ikke er indeholdt i strafferammen for den paragraf, der henvises til, og at der refereres til ugedage, hvilket ikke er sædvanligt. Ansøgeren har forklaret, at han er idømt den angivne straf på baggrund af tre konkrete lovovertrædelser begået henholdsvis i 2008, hvor han købte et falsk iransk pas, i 2012, hvor han udeblev fra et retsmøde, og i 2011, hvor han købte en forfalsket militærbog, så han kunne få udstedt iransk nationalitetspas. Hertil kommer, at ansøgeren udrejste af Iran i 2006, hvor han blev anholdt og frihedsberøvet i [antal dage], fordi han var i besiddelse af et FN ID-kort. Flygtningenævnet tiltræder, at de fremlagte dokumenter ikke kan anses for værende ægte, og Flygtningenævnet tilsidesætter derfor den del af ansøgerens forklaring om sit asylmotiv, der knytter sig hertil, som værende utroværdig. I lyset heraf findes ansøgerens generelle troværdighed at være svækket. I den forbindelse bemærker Flygtningenævnet yderligere, at ansøgeren ansøgte om og fik nationalitetspas udstedt på den iranske ambassade i Sverige, og at han herefter indrejste frivilligt og legalt i Iran i 2017, uden at han i den forbindelse blev tilbageholdt, samt at han kort tid derefter udrejste legalt til Irak. Flygtningenævnet finder endvidere, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at han er i et asylbegrundende modsætningsforhold til de iranske myndigheder som følge af, at hans bror måtte være fængslet. Det bemærkes i den forbindelse, at broren ifølge ansøgeren har været fængslet i lange perioder siden 2012 og også var det, da ansøgeren indrejste i Iran i 2017, samt at det beror på ansøgerens formodning, at broren har oplyst, at [politisk] materiale på hans computer tilhører ansøgeren. Flygtningenævnet finder endeligt, at ansøgeren heller ikke har sandsynliggjort, at han befinder sig i et asylbegrundende modsætningsforhold til de iranske myndigheder som følge af de politiske aktiviteter, han har udført i Danmark. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på aktiviteternes underordnede karakter og begrænsede eksponering. Herefter og af de grunde, Udlændingestyrelsen i øvrigt har anført, stadfæster Flygtningenævnet afgørelsen.” Iran/2023/24/MSAI
