Nævnet stadfæstede i april 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Tyskland i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der har indgivet ansøgning om asyl i Tyskland. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at klageren i Danmark har sin forlovede, og at klageren og hans forlovede ikke blev gift i deres oprindelsesland, da klagerens ægtefælle var nødt til at udrejse af oprindelseslandet. Efter en gennem-gang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ” Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt af-gørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublin-forordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om international be-skyttelse i Tyskland og herefter er udrejst af Tyskland, inden hans asylsag var færdigbehandlet. Flygtninge-nævnet finder på denne baggrund, at Tyskland er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra b, og at Tyskland dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Tyskland [i vinteren 2022/2023] har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det forhold, at klagerens forlovede er bosiddende i Danmark, og at han derfor ønsker at blive i Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at forholdet ikke er omfattet af familiebegrebet i Dublinforordningens artikel 2, litra g. Det bemærkes herved, at klageren til sin oplysnings- og motivsamtale [i vinteren 2022/2023] har oplyst, at han aldrig har haft et samliv med sin forlovede i [oprindelsesland]. Flygtningenævnet finder end-videre ikke, at det forhold, at klageren og hans forlovede ikke blev gift, fordi klagerens forlovede måtte [udrejse] til Danmark [på grund af omstændigheder, der ikke var relateret til klagerens forlovede], eller det forhold, at klageren og hans forlovede har ansøgt om at indgå ægteskab i Danmark, er forhold, der kan medføre, at klagerens asylansøgning af humanitære grunde bør behandles i Danmark, jf. forordningens arti-kel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.”. Dub-Tysk/2023/18/EEB
