Nævnet stadfæstede i juni 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Frakrig i medfør af ud-lændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der har indgivet ansøgning om asyl i Frankrig. Sagen blev behandlet på Formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de meget farlige og uværdige forhold, at klageren har levet under i Frankrig, samt risikoen for, at klageren ved en tilbagevenden til Frankrig, vil blive henvist til igen at leve på gaden uden adgang til sundhedsbehandling, og med risiko for ikke at kunne dække sine mest basale behov, sammenholdt med at klageren ønsker at bo sammen med sin familie i Danmark. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtnin-genævnet blandt andet: Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overfør-sel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om international beskyttelse i Frankrig og herefter er udrejst af Frankrig, inden hans asylsag var færdigbehandlet. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Frankrig er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra b, og at Frankrig der-med er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Frankrig [i foråret] 2023 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Flygt-ningenævnet bemærker, at de generelle forhold i asylsystemet i Frankrig er behæftet med visse mangler, idet der er pres på modtager- og indkvarteringsforholdene i landet. Nævnet bemærker videre, at disse for-hold ikke i sig selv kan føre til en ændret vurdering af sagen. Nævnet bemærker endvidere, at det blandt andet fremgår af AIDA, Country Report: France, udgivet i maj 2023, at alle asylansøgere har ret til at bo i et modtagercenter, når de søger asyl. Det skal i den forbindelse endeligt bemærkes, at også Dublin-returness bliver behandlet og modtager samme indkvarteringsmuligheder som øvrige asylansøgere, jf. side 109 i ovennævnte rapport. Som følge heraf finder Flygtningenævnet, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Frankrig, herunder at det af baggrundsoplysningerne fremgår, at der er mangel på ind-kvarteringsmuligheder, ikke er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Frankrig, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Nævnet har herved lagt vægt på, at Frankrig har tiltrådt Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, Flygtningekonventionen og EU’s charter om grundlæg-gende rettigheder, og at Dublinforordningen er baseret på princippet om gensidig tillid mellem medlemssta-terne, og der således gælder en formodning for, at behandlingen af asylansøgere i hver enkelt medlemsstat er i overensstemmelse med kravene i de nævnte internationale konventioner. Nævnet finder ikke, at der er konkrete holdepunkter for at antage, at Frankrig ikke lever op til sine internationale forpligtelser og at en overførsel af klageren til Frankrig vil medføre en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling som nævnt i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 3 eller EU’s charter om grundlæggende rettigheder artikel 4. Det forhold, at klagerens familiemedlemmer herunder forældre, [1-3] brødre og [1-3] søster opholder sig i Danmark, og at han ønsker at bo sammen med dem, og at han har opholdt sig hos sine forældre i Danmark, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at Dublinfor-ordningens artikel 16 ikke kan føre til, at en overførsel af klageren til Frankrig ikke kan ske, idet nævnet ikke finder, at der foreligger et afhængighedsforhold mellem de herboende familiemedlemmer og klageren. Nævnet har videre langt vægt på, at klageren til Udlændingestyrelsen [i foråret] 2023 har oplyst, at han ikke er afhængig af disse familiemedlemmer. For så vidt angår det forhold, at klageren har brug for sundhedsbe-handling, idet han har behov for at få skiftet sin [kropsdel]protese, kan det ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren til Udlændingestyrelsen [i foråret] 2023 har oplyst, at han ikke har nogen problemer med [din kropdel], og at han ikke er blevet behandlet siden 2012, hvor han fik sin [kropsdel]protese i [et vestligt land]. Nævnet har videre lagt vægt på, at klageren må forventes at kunne modtage den nødvendige sundhedsbehandling i Frankrig, såfremt han skulle opleve helbredsmæssige problemer med [kropsdel]. Det forhold, at klageren til DRC Dansk Flygtningehjælp har oplyst, at han har brug for støtte og omsorg fra sin familie efter at have været alene i fire år, hvor han har levet under et stort psykisk pres med hjemløshed og uværdig vilkår, kan heller ikke føre til en ændret vurdering. Flygtninge-nævnet har herved også lagt vægt på, at klageren må forventes at kunne modtage den nødvendige sund-hedsbehandling i Frankrig. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændinge-styrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtninge-nævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændinge-styrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen”. Dub-Fran/2023/6/sme
