Nævnet stadfæstede i maj 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs palæstinenser fra Gaza. Indrejst i 2012.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk palæstinenser og sunnimuslim. Han er født i Gaza, men han har haft bopæl i [by i et nordafrikansk land], frem til sin udrejse af [det nordafrikanske land] i [2010’erne]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv vedrørende Gaza henvist til, at han ved en tilbagevenden til Gaza frygter, at han vil miste livet. Ansøgeren frygter endvidere den generelle situation i Gaza. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at der ikke er andet end uroligheder og krig i Palæstina, og at han kun har ret til at opholde sig i Gaza-området, hvor urolighederne foregår, herunder kampe mellem Israel og Hamas. Ansøgeren frygter, at han på grund af sit politiske ståsted samt som tilbagevendt fra vesten vil få problemer med Hamas. Ansøgeren har videre oplyst, at den politiske situation i Gaza er ustabil, og ansøgeren har endvidere henvist til, at han har boet i Danmark i [fem til ti] år, hvorfor det vil være et kulturchok for ansøgeren at vende tilbage. Ansøgeren frygter derfor, at han ikke vil kunne få et godt liv i Gaza, og at han ikke vil kunne få et arbejde. Ansøgeren har endvidere henvist til, at han ikke har en tilknytning til Gaza, idet han som få måneder gammel udrejste af Gaza og bosatte sig i [det nordafrikanske land] sammen med familien. Ansøgeren har siden sin udrejse af Gaza kun været på besøg [få] gange i Gaza, og størstedelen af ansøgerens familie opholder sig fortsat uden for Gaza. Ansøgeren har som asylmotiv vedrørende [det nordafrikanske land] henvist til, at man som palæstinenser ikke har et tilfredsstillende liv i [det nordafrikanske land]. Ansøgeren er derudover usikker på, om han kan vende tilbage til [det nordafrikanske land]. Han har til støtte herfor oplyst, at han ikke kan indrejse i [det nordafrikanske land], idet han har mistet sin opholdstilladelse. Han har videre henvist til, at det kan skabe problemer for ham i [det nordafrikanske land], at han har søgt asyl i Danmark, idet det indikerer, at man har gjort noget forkert i [det nordafrikanske land]. Han har desuden henvist til, at alle palæstinensere, som bor i [det nordafrikanske land], overvåges af den egyptiske efterretningstjeneste. Såfremt han rejser tilbage til [det nordafrikanske land], frygter han, at den egyptiske efterretningstjeneste vil holde ekstra øje med ansøgeren. Endelig frygter ansøgeren en mand ved navn [A], som han har haft en diskussion med på Facebook. [A] oplyste ansøgeren om, at han havde ansvar for alle palæstinensere i [det nordafrikanske land], og han havde oplyst om, at ansøgeren havde søgt om fornyelse af sit egyptiske pas. Ansøgeren frygter derfor, at [A] nu har alle oplysninger om ansøgeren. Flygtningekonventionens artikel 1 D. Den 29. august 2018 offentliggjorde Flygtningenævnet på nævnets hjemmeside, at Flygtningenævnets koordinationsudvalg havde besluttet at ændre nævnets hidtidige praksis i asylsager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og fra den øvrige del af UNRWAs mandatområde, således at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, der har haft adgang til UNRWAs beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 2. pkt. Flygtningekonventionens artikel 1 D har følgende ordlyd: ”Denne konvention skal ikke finde anvendelse på personer, som for nærværende nyder beskyttelse eller bistand fra andre organer eller institutioner under De Forenede Nationer end De Forenede Nationers højkommissær for flygtninge. Såfremt af en eller anden grund denne beskyttelse eller bistand er bortfaldet, uden at disse personers forhold er blevet endeligt fastlagt i overensstemmelse med de derpå sigtende beslutninger, vedtagne af De Forenede Nationers plenarforsamling, skal disse personer uden videre være berettiget til at nyde de i denne konvention omhandlede fordele.” Bestemmelsen indebærer, at der i første række skal tages stilling til, om ansøgeren er omfattet af flygtningekonventionens artikel 1 D, 1. pkt., det vil sige om ansøgeren som statsløs palæstinenser kan anses for at nyde beskyttelse eller bistand fra UNRWA i området. Bestemmelsen i flygtningekonventionens artikel 1 D, 1. pkt., må læses i lyset af EU-domstolens dom af 17. juni 2010 i sag C-31/09, Nawras Bolbol mod Bevándorlási és Allampolgársági, præmis 49-53, og UNHCR, Guidelines on International Protection No. 13: Applicability of Article 1 D to the 1951 Convention Relating to the Status of Refugees to Palestinian Refugees. Hvis ansøgeren er omfattet af artikel 1 D, 1. pkt., er ansøgeren udelukket fra beskyttelse efter flygtningekonventionen i Danmark, medmindre bestemmelsen i artikel 1 D, 2. pkt., finder anvendelse. Af 2. pkt. følger, at den pågældende automatisk er omfattet af beskyttelsen i henhold til flygtningekonventionen – og dermed af udlændingelovens § 7, stk. 1 – hvis den pågældende statsløse palæstinenser har været tvunget til at forlade området eller tilsvarende er afskåret fra at vende tilbage. Ved den nærmere forståelse af, hvornår UNRWAs beskyttelse eller bistand kan anses for bortfaldet efter flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt., kan der bl.a. henvises til EU-Domstolens dom af 25. juli 2018 i sag C-585/16, Serin Alheto mod Zamestnik-predsedatel na Darzhavna agentsia za bezhantsite, og senest EU-Domstolens dom af 3. marts 2022 i sag C-349/20, N.B., A.B. mod Secretary of State for the Home Department. Dommene vedrører artikel 12, stk. 1, litra a, i kvalifikationsdirektivet (direktiv 2011/95/EU), som implementerer flygtningekonventionens artikel 1 D, og som derfor også kan have betydning for fastlæggelsen af den danske retstilstand, selvom Danmark på grund af retsforbeholdet ikke er bundet af direktivet. Af den sidstnævnte dom fremgår følgende af præmis 50 og 56-58: ”50 Artikel 12, stk. 1, litra a), andet punktum, i direktiv 2004/83 finder således anvendelse, når det på grundlag af en individuel vurdering af samtlige relevante forhold viser sig, at den pågældende statsløse af palæstinensisk oprindelse befinder sig i en situation, hvor vedkommendes personlige sikkerhed er i alvorlig fare, og at det er umuligt for UNRWA, hvis beskyttelse den berørte har påberåbt sig, at sikre den pågældende de levevilkår, som er i overensstemmelse med organets opgave, hvorved denne statsløse person på grund af omstændigheder, der ligger uden for vedkommendes kontrol, og som ikke er udtryk for vedkommendes vilje, således tvinges til at forlade UNRWA’s operationsområde. I dette tilfælde skal den nævnte statsløse, medmindre den pågældende er omfattet af en af de øvrige udelukkelsesgrunde, som er anført i direktivets artikel 12, stk. 1, litra b), artikel 12, stk. 2, og artikel 12, stk. 3, og uden nødvendigvis at skulle godtgøre, at vedkommende har en velbegrundet frygt for forfølgelse som omhandlet i nævnte direktivs artikel 2, litra c), uden videre have ret til at blive omfattet af direktivets bestemmelser (dom af 13.1.2021, Bundesrepublik Deutschland (Flygtningestatus for en statsløs palæstinenser), C-507/19, EU:C:2021:3, præmis 51 og den deri nævnte retspraksis). … 56 Som Kommissionen har gjort gældende i sit skriftlige indlæg, er der – selv om en person tidligere har været tvunget til at forlade operationsområdet, fordi den pågældende befandt sig i en situation, hvor vedkommendes personlige sikkerhed var i alvorlig fare – nemlig intet, der begrunder, at personen uden videre tildeles flygtningestatus i henhold til artikel 12, stk. 1, litra a), andet punktum, i direktiv 2004/83, hvis situationen i operationsområdet er blevet væsentligt forbedret i mellemtiden, således at personen ikke længere befinder sig i en situation, hvor vedkommendes personlige sikkerhed er i alvorlig fare, og at det på ny vil være muligt for UNRWA at sikre den pågældende de levevilkår, som er i overensstemmelse med organets opgave. Følgelig skal de myndigheder og retsinstanser, der skal træffe afgørelse om muligheden for uden videre at blive anerkendt som flygtning, ligeledes efterprøve, om det på nuværende tidspunkt er muligt at vende tilbage til UNRWA’s operationsområde. Hvis dette er tilfældet, skal ansøgeren udelukkes fra at blive anerkendt som flygtning i henhold til artikel 12, stk. 1, litra a), første punktum, i direktiv 2004/83. 57 Det tilkommer følgelig de kompetente nationale myndigheder og retsinstanser at foretage en individuel vurdering af samtlige relevante faktorer med henblik på ikke alene at fastslå, hvorvidt ansøgere om flygtningestatus i henhold til artikel 12, stk. 1, litra a), andet punktum, i direktiv 2004/83 i overensstemmelse med den i denne doms præmis 50 nævnte retspraksis forlod UNRWA’s operationsområde af grunde, der lå uden for deres kontrol, og som ikke var udtryk for deres vilje, og som således hindrede dem i at modtage beskyttelse eller bistand fra UNRWA, men også hvorvidt de aktuelt er forhindrede i at modtage denne beskyttelse eller bistand som følge af den hævdede forværrede situation i det omhandlede operationsområde af grunde, der ligger uden for deres kontrol, og som ikke er udtryk for deres vilje. 58 Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at artikel 12, stk. 1, litra a), andet punktum, i direktiv 2004/83 skal fortolkes således, at der med henblik på at afgøre, om UNRWA’s beskyttelse eller bistand er bortfaldet, således at en person uden videre kan gøre krav på »flygtningestatus« som omhandlet i denne bestemmelse, inden for rammerne af en individuel vurdering skal tages hensyn til de relevante omstændigheder, som de foreligger ikke blot på tidspunktet for denne persons udrejse af UNRWA’s operationsområde, men tillige på det tidspunkt, hvor de kompetente myndigheder behandler en ansøgning om tildeling af flygtningestatus, eller de pågældende retsinstanser træffer afgørelse i et søgsmål anlagt til prøvelse af et afslag på tildeling af flygtningestatus.” UNHCR har i marts 2022 konkluderet følgende i ”UNHCR Position on Returns to Gaza” (uden notehenvisninger): “63. Against a background of serious allegations over violations and abuses of international human rights and humanitarian law and the continued volatility of the situation, UNHCR calls on all countries to allow civilians fleeing Gaza access to their territories and to ensure respect for the principle of nonrefoulement at all times. 64. All claims for international protection need to be considered on their own merits according to fair and efficient status determination procedures and up-to-date and relevant country of origin information. 65. Under the 1951 Convention, Palestinian refugees falling within the personal scope of Article 1D, who have been excluded under Art. 1D(1) (who are receiving or are eligible to receive protection or assistance from UNRWA) and who are subsequently included under Art. 1D(2) (when that protection or assistance has ceased) are ipso facto entitled to the benefits of the 1951 Convention, provided Articles 1C, 1E or 1F of the 1951 Convention do not apply. UNHCR considers that the situation in Gaza may constitute an objective reason bringing Palestinian refugees from Gaza outside of UNRWA’s area of operations within the scope of Art. 1D(2). 66. Asylum claims of Palestinians who do not fall within the scope of Article 1D should be adjudicated under Article 1A(2) of the 1951 Convention. Policies and practices in the context of the continued occupation of Gaza, in particular the prolonged blockade as a form of “collective punishment”, repeated cycles of violence, as well as human rights abuses at the hands of the de facto authorities and other non-state actors, may result in a well-founded fear of persecution on Convention-related grounds. 67. Palestinians from Gaza not falling under either Art. 1D or 1A(2) of the 1951 Convention may qualify for national or regional forms of subsidiary or complementary protection. 68. Depending on the individual profile and circumstances of the case, exclusion considerations may arise in claims by asylum-seekers from Gaza. 69. Against the background of the security, human rights and humanitarian situation in Gaza, UNHCR continues to call on States not to forcibly return Palestinians, including Palestine refugees registered with UNRWA, to Gaza. The suspension of forcible returns of Palestinians to Gaza serves as a minimum standard and should not replace international protection for persons found to meet the criteria for refugee status under the 1951 Convention (Art. 1D or Art. 1A(2)), or the broader refugee criteria as contained in relevant regional instruments, or complementary forms of protection. 70. The bar on forcible return needs to remain in place until such time as the security, human rights and humanitarian situation in Gaza has significantly improved to permit a safe and dignified return of those determined not to be in need of international protection.” Den konkrete sag. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er født i Gaza, men har haft hele sin opvækst i [det nordafrikanske land], idet ansøgeren udrejste fra Gaza til [det nordafrikanske land] sammen med sin mor kort tid efter fødslen. Ansøgerens forældre og øvrige familiemedlemmer boede på daværende tidspunkt allerede i [det nordafrikanske land]. Ansøgerens [ene søskende] er ligeledes født i Gaza, mens [en anden søskende] er født i [det nordafrikanske land]. Faderen er registreret hos UNRWA. Ansøgerens mor er ikke registreret hos UNRWA, og der foreligger ingen oplysninger i sagen om, hvorvidt nogen af ansøgerens familiemedlemmer har søgt UNRWAs beskyttelse eller bistand. Ansøgeren har siden sin udrejse af Gaza været på familiebesøg [få] gange i Gaza, og størstedelen af ansøgerens familie opholder sig fortsat uden for Gaza. Han har dog to [familiemedlemmer] i Gaza, som nu må være oppe i årene, og som han ikke har kontakt til. Mormoren er død for mange år siden. Bortset fra fødselsattesten [fra 1980’erne] udstedt i Gaza er ansøgerens officielle dokumenter udstedt i [det nordafrikanske land]. Ansøgeren er registreret i UNRWA, idet han [i efteråret] 2019 – under asylsagens behandling i Danmark – lod sig registrere i Gaza ved henvendelse til UNRWA i Jordan. Under disse omstændigheder, hvorunder der særligt er lagt vægt på, at ansøgeren er født i Gaza, finder Flygtningenævnet, uanset at tilknytningen til Gaza må betegnes som beskeden og fraværet fra Gaza har været mangeårigt, at ansøgeren må anses for omfattet af flygtningekonventionens artikel 1 D. Ansøgeren er derfor som udgangspunkt udelukket fra beskyttelse efter flygtningekonventionen i Danmark, idet han som statsløs palæstinenser fra Gaza må anses for at nyde beskyttelse eller bistand fra UNRWA, jf. flygtningekonventionens artikel 1 D, 1. pkt. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om udelukkelsen fra beskyttelse må anses for ophørt af de grunde, der er anført i flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt. Flygtningenævnet skal derfor vurdere, om der efter en konkret og individuel vurdering er grundlag for at antage, at ansøgeren ikke kan rejse til Gaza med henblik på dér at opnå beskyttelse af UNRWA. Nævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en konflikt med Hamas, der forhindrer ham i at opholde sig i Gaza. Nævnet har lagt vægt på den generelle karakter af ansøgerens udsagn om sin frygt for Hamas, ligesom det beror på hans egen formodning, at han vil få problemer med Hamas på grund af sit politiske ståsted og tilbagevenden fra vesten. Det må efter baggrundsoplysningerne lægges til grund, at de generelle forhold i Gaza er meget vanskelige, og at forholdene over den sidste tid også er blevet forværret. Nævnet henviser i den forbindelse navnlig til DRC Dansk Flygtningehjælps temarapport ”Gaza, flygtningekonventionens artikel 1 D og den humanitære og socioøkonomiske krise i Gaza”, oktober 2019, navnlig afsnit 3, 5 og 6, og UNHCR Position on Returns to Gaza, March 2022, navnlig pkt. 8-45 sammenholdt med den ovenfor citerede konklusion i UNHCR’s position. Af pkt. 41-45 om adgangen til UNRWA-bistand fremgår særligt følgende (uden notehenvisninger): ”41. Over 1.47 million Palestine refugees are registered with UNRWA in Gaza, constituting some 70 per cent of Gaza’s total population. Of these refugees, more than half a million live in the eight recognized Palestine refugee camps, which have some of the highest population densities in the world. UNRWA is neither responsible for camp management nor for protecting the physical safety or security of the refugees. 42. The refugee camps, many of which have developed into urban areas, are characterized by severe overcrowding, substandard living conditions, social problems associated with overstretched infrastructure, high levels of unemployment, poverty and food insecurity, contaminated water supplies, environmental health concerns, lack of privacy and severely limited spaces for safe play and recreational activities. 43. As a result of the May 2021 hostilities, according to UNRWA’s preliminary assessment, 2,300 shelters belonging to around 1,400 refugee families were destroyed or damaged to the extent that they are uninhabitable and in need of complete reconstruction.195 An additional 14,000 refugee shelters are estimated to be in need of repair. 44. UNRWA provides basic education, primary health care, relief and social services, microcredit and emergency assistance to registered beneficiaries in Gaza. UNRWA basic education and primary health services are available on a principle of universality regardless of whether beneficiaries are living in or outside the refugee camps, whilst eligibility criteria are applied to determine access to other types of assistance. In times of conflict, UNRWA may also assist non-refugees in need of urgent medical care. Acute and chronic medical needs requiring tertiary treatment are referred for treatment in public hospitals, which have been severely affected by the Israeli-imposed blockade, recurrent hostilities, as well as the COVID-19 pandemic. The UNRWA health program partners with NGOs and private hospitals to support refugees with hospitalization services for limited types of surgical procedures, provided funds are available. UNRWA maintains an essential drugs list offering access to some common pharmaceutical products and medicines, subject to funding and in-kind donations. The range of prescription medicine made available through UNRWA is not exhaustive and may not cover all conditions. 45. The majority of Palestine refugees have become even more dependent on UNRWA’s assistance to cover their basic needs following a further deterioration of their living conditions and reduction of their coping skills as a result of the COVID-19 pandemic. However, the level of services that UNRWA is able to provide depends on the Agency’s funding situation and “may not correspond to the needs of Palestine refugees”. Continuing funding shortfalls threaten the sustainability of UNRWA’s operations and constrain emergency activities, in particular food and cash assistance. The precarious financial situation also threatens the livelihood of UNRWA’s 12,800 employees in Gaza, where the Agency is the second largest employer after the public sector.” Ud over de generelle forhold i Gaza må der imidlertid også henses til ansøgerens individuelle, personlige forhold. Det må således ved vurderingen af sagen indgå, at ansøgeren er en enlig, yngre mand [i 30’erne], der ikke har nogen helbredsmæssige problemer. Der må desuden lægges vægt på, at ansøgeren er veluddannet og derfor har de fornødne sproglige og erhvervsmæssige forudsætninger for at kunne klare sig i Gaza inden for rammerne af den af UNRWA tilbudte bistand. Nævnet har herved lagt vægt på, at UNRWA trods de meget begrænsede ressourcer, som utvivlsomt præger organisationen, fortsat er til stede i området og yder bistand. Under disse omstændigheder finder Flygtningenævnet, at ansøgeren uanset de generelt svære forhold såvel sikkerhedsmæssigt som socioøkonomisk for statsløse palæstinensere i Gaza, der beskrives i baggrundsoplysningerne, herunder i UNHCR’s ovennævnte position fra marts 2022 og DRC Dansk Flygtningehjælps temarapport fra oktober 2019, ikke vil stå i en sådan alvorlig personlig usikkerhedstilstand, at det vil være umuligt for UNRWA, hvis beskyttelse ansøgeren er omfattet af, at sikre ham levevilkår, som er i overensstemmelse med UNRWAs opgave. Nævnet er opmærksomt på, at ansøgerens adgang til at indrejse i Gaza efter de foreliggende baggrundsoplysninger vil være besværliggjort. Ansøgeren er således ikke i besiddelse af et pas udstedt af de palæstinensiske myndigheder, og både indrejse i Gaza via Egypten (Rafah), [sætning udeladt] eller Israel (Erez/Beit Hanoun) volder betydelige vanskeligheder. Nævnet henviser i den forbindelse til det anførte herom i UNHCR Position on Returns to Gaza, March 2022, s. 24-31 (pkt. 46-62). Der er dog ikke tale om forhold, som ganske udelukker, at ansøgeren vil kunne indrejse i Gaza. De af DRC Dansk Flygtningehjælp den 27. april 2021 indhentede oplysninger fra BADIL, der efter deres indhold angår forholdene for familier i Gaza, kan ikke føre til en anden vurdering i forhold til ansøgeren. Tilsvarende gælder de afgørelser fra forskellige nationale domstole mv. i Belgien, Cypern og Nederlandene, som DRC Dansk Flygtningehjælp og den beskikkede advokat har fremhævet. Flygtningenævnet fastholder derfor med denne begrundelse nævnets afgørelse [fra foråret] 2021. Det tilføjes, at der på den ovennævnte baggrund ikke er foretaget en asylretlig vurdering af ansøgeren i forhold til [det nordafrikanske land]. ” Løbenummer: stat/2022/10/imbs
