soma202246

Nævnet stadfæstede i december 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Somalia. Sagen er sambehandlet med Soma/2022/47/anfi. Født i Danmark.Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk somali og sunnimuslim fra Somalia. Ansøgeren har senest opholdt sig i byen [by A] i Somalia. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive udsat for overgreb eller slået ihjel af en mand, der arbejdede for hendes [familiemedlem] i Somalia, idet ansøgeren har forladt [familiemedlem], inden [familiemedlem] døde. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun er født og opvokset i Danmark, men udrejste som [10-15-årig] for at tage ophold i henholdsvis [land A], [land B] og Somalia. Ansøgeren troede forud for rejsen, at hun alene skulle på sommerferie i [land C] for derefter at vende tilbage til Danmark. Ansøgeren boede herefter [et antal år] år i [by A] i Somalia sammen med sin bror og [familiemedlem], hvor hun gik i koranskole og almindelig skole. Ansøgeren blev slået i koranskolen og af den mand, som hjalp ansøgerens [familiemedlem], og som boede i huset sammen med dem. Ansøgeren fik at vide fra sin mor, at manden, der arbejdede for ansøgerens [familiemedlem], har fremsendt trusler på livet rettet mod ansøgeren og hendes bror. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter overgreb som følge af, at hun er kvinde. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at det er normalt i Somalia, at kvinder og piger bliver udsat for overgreb, og at mange af deres kvindelige naboer i Somalia blev udsat for røverier og voldtægter. Ansøgeren har som asylmotiv yderligere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Somalia frygter den generelle sikkerhedssituation i landet. Ansøgeren har som asylmotiv derudover henvist til, at hun ikke har noget at vende tilbage til i Somalia. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt i Somalia, selvom det må lægges til grund, at ansøgeren og hendes bror ufrivilligt har opholdt sig i Somalia gennem en længere periode. Nævnet kan således ikke lægge til grund, at ansøgeren har en aktuel konflikt med en mandsperson i [by A], der var knyttet til [familiemedlemmets] husstand, og som har fremsat trusler over for ansøgeren og dennes bror i [2019-2021] efter [familiemedlemmets] død i [2019-2021]. Nævnet har lagt vægt på, at ansøgeren, således som det fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse, har forklaret forskelligt om den pågældende mandsperson og om truslerne. Hertil kommer, at ansøgeren ikke har givet en plausibel forklaring på, hvorfor den pågældende mandsperson skulle have interesse i at begå overgreb på ansøgeren [2019-2021] og således året efter, at ansøgerens [familiemedlem] var afgået ved døden. Den måde, som ansøgeren og hendes bror har beskrevet den omhandlede mandsperson på, fremstår desuden helt overfladisk, særligt henset til ansøgerens langvarige kendskab til den pågældende under opholdet i Somalia. Hverken ansøgerens henvisning til de generelle forhold i Somalia, herunder ansøgerens mere uspecificerede frygt for som voksen kvinde at blive omskåret eller for at blive udsat for tvangsægteskab, kan danne grundlag for opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Det er i den forbindelse også indgået i nævnets vurdering af sagen, at ansøgeren rent faktisk har boet i Somalia i en længere periode og opnået erfaring med livet i landet. Under opholdet i Somalia var det efter de foreliggende oplysninger ikke på tale, at ansøgeren skulle omskæres eller undersøges for, om hun var omskåret. Det beror desuden på ansøgerens egen formodning, at hun vil blive udsat for tvangsægteskab ved en tilbagevenden til Somalia. Det tilføjes i den forbindelse, at ansøgeren i lyset af den samtidige afgørelse i hendes brors sag ikke kan anses som en enlig kvinde uden mandligt netværk ved en tilbagevenden til Somalia. Der henvises i øvrigt til begrundelsen i nævnets afgørelse af dags dato vedrørende ansøgerens bror [ansøger B]. Ansøgeren har således ikke sandsynliggjort, at hun har behov for international beskyttelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, og en opholdstilladelse i Danmark kan således ikke meddeles efter asylreglerne. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Soma/2022/46/anfi