soma20233

Nævnet hjemviste i januar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra land Somalia. Indrejst i 2013.Flygtningenævnet udtalte: ” Klageren er etnisk somali og tilhører hovedklanen [A], subklanen [B], og subsubklanen [C]. Klageren er muslim og fra byen [D] i regionen [E], Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive dræbt af familien til sin ekskæreste. Klageren har endvidere henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive dræbt af al-Shabaab. Klageren har videre henvist til, at han frygter undertrykkelse, idet han tilhørte en mindretalsklan og at han har deltaget i forskellige [medier], hvori det fremgår, at klageren arbejder ved [en fabrik], hvori det fremgår, at klageren [arbejder]. Klageren har endeligt henvist til, at han frygter, at hans datter vil blive udsat for omskæring. Til støtte for sit asylmotiv om sin frygt for sin ekskærestes familie har klageren oplyst, at forholdet blev opdaget af ekskærestens far i 2012, og parret fik at vide, at de ikke måtte gifte sig. Da parret fortsatte med at se hinanden, truede ekskærestens far klageren og hans familie med slå dem ihjel, hvis de ikke flyttede. Ekskærestens far truede flere gange familien, og klageren blev også opsøgt med geværer af ekskærestens brødre, ligesom han blev stukket med en kniv. Klageren har oplyst, at ekskærestens familie hævnede sig på klagerens familie efter klagerens udrejse, blandt andet ved at stjæle familiens jord og voldtage klagerens søstre. Klageren har til støtte for sit asylmotiv om sin frygt for al-Shabaab oplyst, at al-Shabaab forsøgte at få klageren og andre unge til at tilslutte sig al-Shabaab. Klageren nægtede men blev tvunget til træning for al-Shabaab. Klageren flygtede fra al-Shabaab, og frygter derfor fortsat, at al-Shabaab er efter ham. Klageren frygter videre, at al-Shabaab har fået kendskab til, at klageren arbejder ved [en fabrik], hvor klageren [arbejder], idet klageren har medvirket i flere [medier]. Til støtte for sit asylmotiv om sin frygt for undertrykkelse har klageren oplyst, at han tilhører en minoritetsklan, og at hans klan ikke var respekteret og ikke havde rettigheder, samt at klagerens far blev slået ihjel som følge af sit klantilhørsforhold. Faren havde tidligere arbejdet for den somaliske regering og blev slået ihjel i 2011. Klageren har endvidere oplyst, at han ikke kan være en del af klanen længere, hvis de får kendskab til klagerens arbejde i Danmark. Klageren har hertil oplyst, at de somaliske venner klageren havde i Danmark tog afstand fra ham, da de fandt ud af, at han arbejdede ved [fabrikken]. Klageren føler sig af den grund ikke længere velkommen i sin tidligere moské, og klageren er derfor nødsaget til at bede i hjemmet. Denne holdning er værre i Somalia, og klageren vil derfor stå uden klan ved udrejse. Klageren har endeligt oplyst, at han frygter, at klagerens ekskærestes klan vil være ude efter klagerens datter, ligesom han frygter, at hans datter vil blive udsat for omskæring. Klageren vil ikke være i stand til at beskytte sin datter, da de formodeligt vil dræbe klageren, og klageren vil i Somalia ikke være en del af en klan, grundet sit arbejde i Danmark. Klagerens datter vil af den årsag være uden mandlig netværk i Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte den foråret 2014 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. [I vinteren 2017-2018] traf Udlændingestyrelsen afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1 og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. [I foråret] 2019 traf Flygtningenævnet afgørelse om, at klagerens opholdstilladelse ikke skulle inddrages efter udlændingelovens § 26. [I sommeren] 2022 traf Udlændingestyrelsen afgørelse om ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. [I efteråret] 2022 meddelte Styrelsen for International Rekruttering og Integration klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 12. Klageren har ikke afgivet forklaring for nævnet. Flygtningenævnet rejste spørgsmålet, om klageren ønsker at indgive en selvstændig ansøgning om asyl på sin datters vegne. Advokaten bekræftede at der søges asyl på datterens vegne og oplyste, at hun under den seneste inddragelsessag oplyste, at der søgtes om asyl på datterens vegne, men det blev der ikke taget hensyn til. Udlændingestyrelsens repræsentant vejledte klageren om at indgive ansøgning om asyl på sin datters vegne på den lokale politistation. Flygtningenævnet bemærker, at klagerens datter er registreret som statsborger [i land]. Flygtningenævnet besluttede at hjemvise sagen til fornyet behandling i Udlændingestyrelsen med henblik på samtidig at behandle datterens ansøgning om asyl og om hun tillige er somalisk statsborger. ” Soma/2023/3