Nævnet stadfæstede i januar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig iransk statsborger efter genoptagelse. Indrejst i 2015. Ansøgeren er etnisk kurder og tidligere yarsan fra [by 1], Iran. Ansøgeren har under nævnsmødet oplyst, at han nu bekender sig til kristendommen. Ansøgeren har oplyst, at han efter sin ankomst til Danmark siden [i vinteren 2015/2016] har været politisk aktiv og medlem af [partinavn]. Ansøgeren har som oprindeligt asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter at blive udsat for tortur eller henrettet af myndighederne, idet myndighederne [i foråret] 2015 lukkede hans forretning, fordi han i forretningen afspillede CD´er med forbudt musik og opbevarede en forbudt hellig yarsan-bog. Videre har han anført, at han har været anholdt som følge af, at han [i foråret] 2015 uddelte løbesedler i forbindelse med [særlig dag]. Ansøgeren har oplyst, at det var ansøgerens ven, [A], der havde givet ham løbesedlerne. Næste morgen, da ansøgeren var på vej over til sin fætter, blev han stoppet af tre personer i en bil, som gav ham håndjern på og bind for øjnene. Herefter blev han kørt væk og ført ned i en kælder, hvor han blev afhørt og udsat for fysiske overgreb. Ansøgeren tilstod til sidst, at det var [A], der havde givet ham løbesedlerne. Efter ni dages tilbageholdelse blev han ført for retten, hvor han blev løsladt mod kaution bestående i skødet på familiens bolig. Ansøgeren opholdt sig herefter i omkring to uger på sin bopæl, hvorefter han rejste hen til sin farbror i [by 2], indtil han [i sommeren] 2015 udrejste af Iran. Omkring 50 til 60 dage før sin samtale med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2016, blev ansøgeren ringet op af sin bror, som fortalte, at [A] var blevet anholdt. Efter ankomsten til Danmark er ansøgeren blevet politisk aktiv for partiet [partinavn]. Han blev medlem af partiet i [vinteren 2015/2016] og er ansvarlig for at udføre regimekritiske aktiviteter i Iran via sin ven [B], ligesom han har ansvar for en del af partiets økonomi og godkendelse af aktiviteter. Han har desuden deltaget i møder og blandt andet holdt taler, der er blevet filmet og er offentliggjort på internettet. Han har videre udtalt sig regimekritisk på sin åbne [socialt medie]-profil, ligesom han har udtalt sig kritisk om religion, idet han efter indrejsen i Danmark er blevet ikke-troende. Videre har ansøgeren som asylmotiv henvist til, at hans bror, [C], er blevet idømt en straf på tre års fængsel for blasfemi mod islam i form af besiddelse og distribution af ulovlige skrifter. Til støtte herfor har ansøgeren fremlagt udskrift af to domme vedrørende sin bror, hvoraf den ene er fra [domstol 1] og dateret [i vinteren 2019/2020], mens den anden er fra [domstol 2] dateret [sommeren] 2021. Ansøgeren har anført, at det var ansøgeren, der sendte det ulovlige materiale til sin bror, hvorfor ansøgeren er medskyldig i de handlinger, som hans bror er blevet dømt for. Han har herudover som asylmotiv henvist til, at ansøgerens fætter, [D], er blevet dræbt af de iranske myndigheder, og at ansøgerens bror, [E], har deltaget i en demonstration mod de iranske myndigheder i efteråret 2021. Ansøgeren har som asylmotiver også henvist til, at han fortsat frygter de iranske myndigheder som følge af hans medlemsskab af partiet [partinavn] og det forhold, at han har frafaldet sin tidligere yarsan tro. Ansøgeren har endelig under nævnsbehandlingen i Flygtningenævnet som yderligere asylmotiv henvist til, at han er konverteret til kristendommen. Indledningsvis bemærker nævnet, at ansøgerens asylsager tidligere er blevet behandlet af Flygtningenævnet, hvor nævnet har givet ansøgeren afslag på asyl, henholdsvis ved afgørelser af [efteråret] 2017 og [vinteren 2020/2021]. Herudover bemærker nævnet, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket. Dels da ansøgeren under nævnsmødet [i vinteren 2020/202] har forklaret udbyggende og divergerende om sine asylmotiver, dels da ansøgeren i 2020 har anvendt materiale under asylsagen, der udgav sig for at være fra Retten i [by 1], der blev vurderet ikke at være autentisk. Også under nærværende nævnsmøde har ansøgeren forklaret udbyggende og divergerende om sine asylmotiver. Med hensyn til ansøgerens asylmotiv om, at han har en konflikt med de iranske myndigheder som følge af, at ansøgerens bror, [C], ved en [domstol 2] i Iran [i sommeren] 2021 har fået en fængselsdom på treårs fængsel for hån mod ”[en højtstående leder]” og ”[politisk aktivitet]” bemærker nævnet, at det fremstår påfaldende, at ansøgeren ikke under mødet i Flygtningenævnet [i vinteren 2020/2021] har oplyst, at hans bror var blevet anholdt i [efteråret] 2020, og at hans forældre var blevet opsøgt i den anledning, selv om han var bekendt hermed. Ansøgerens forklaring om, at han ikke på tidspunktet for nævnsmødet kendte årsagen til anholdelsen, hvilket han først blev bekendt med [i vinteren 2020/2021], fremstår ikke sandsynlig og ikke troværdig. Selv om det må lægges til grund, at domsudskriften er ægte, og at ansøgerens bror er blevet dømt for de nævnte forhold, finder nævnet ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at ansøgeren som en afledt følge heraf skulle været kommet i en asylbegrundende konflikt med de iranske myndigheder. Ansøgeren er ikke nævnt i dommen, og det er ikke sandsynliggjort, at anholdelsen og domfældelsen af broren har nogen sammenhæng med ansøgerens politiske aktiviteter. Med hensyn til ansøgerens asylmotiv om en konflikt med de iranske myndigheder som følge af ansøgerens brors, [E], angivelige deltagelse i en demonstration mod de iranske myndigheder i efteråret 2021, finder nævnet heller ikke, at ansøgeren afledt som følge af brorens forhold er kommet i en asylbegrundende konflikt med myndighederne. Det beror således på ansøgerens egen formodning, at han vil blive forfulgt i Iran som følge af hans brødres forhold. Med hensyn til ansøgerens asylmotiv om, at han frygter de iranske myndigheder, fordi ansøgerens fætter, [D], er blevet dræbt af de iranske myndigheder, bemærker nævnet, at nævnet ved sin afgørelse af [vinteren 2020/2021] allerede har taget stilling til dette forhold. Nævnet vurderede, at det forhold, at ansøgerens fætter skulle være blevet dræbt af de iranske myndigheder, ikke kan føre til et andet resultat, da fætteren ifølge ansøgerens forklaring blev standset af det iranske politi, fordi han ikke havde nummerplade på sin bil, og fordi han efterfølgende forsøgte at flygte fra politiet. Ansøgerens fremlæggelse af avisartikler vedrørende episoden under nævnsmødet kan ikke føre til et andet resultat. Med hensyn til ansøgerens asylmotiv om, at han frygter de iranske myndigheder som følge af hans medlemsskab af partiet [partinavn]og det forhold, at han har frafaldet sin tidligere yarsan tro, har nævnet ligeledes ved sin afgørelse af [vinteren 2020/2021] allerede taget stilling til disse forhold. Ansøgeren er ikke i forbindelse med nærværende nævnsmøde fremkommet med nye oplysninger, der kan føre til et andet resultat. Ansøgeren har under sin forklaring i Flygtningenævnet som supplerende asylmotiv gjort gældende, at han er konverteret til kristendommen. Interessen fik han i forbindelse med, at hans bror, [E], i [vinteren 2020/2021] var indlagt på intensiv hospital med Covid-19, og i den forbindelse blev ansøgeren kontaktet af nogle iranske kristne, der tilbød at bede for hans bror. Ansøgerens advokat har på nævnsmødet fremlagt skrivelse af [sommeren] 2022 fra sognepræst [F], der oplyser, at ansøgeren er blevet døbt i [kirkenavn] Kirke [i sommeren] 2022 efter deltagelse og undervisning i kristne aktiviteter. Flygtningenævnet bemærker, at ansøgeren til oplysnings- og motivsamtalen [i vinteren 2016/2017] oplyste, at han var yarsan. Under en supplerende asylsamtale [i vinteren 2020/2021], oplyste ansøgeren, at han ikke havde været troende i to år, og at han tog afstand fra al religion. I forbindelse med sagens genbehandling i Flygtningenævnet [i vinteren 2020/2021] oplyste ansøgeren ligeledes, at han tog afstand fra religion. Under retsmødet ved Retten i [by 3] [i sommeren] 2021 oplyste ansøgeren derimod, at han i [efteråret] 2020 var konverteret til kristendommen, og at han af den grund var stoppet med at tage [euforiserede stoffer]. Flygtningenævnet kan efter en samlet vurdering, herunder som følge af ansøgerens i forvejen nedsatte troværdighed, hans udbyggende forklaring og hans tidligere udsagn om religion, ikke lægge til grund, at ansøgerens konversion er udtryk for en reel indre overbevisning. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at ansøgeren ikke under nævnsbehandlingen har kunnet redegøre for, hvornår og hvordan, han er konverteret, ligesom han fremstår med et begrænset og sporadisk kendskab til kristendommen. Flygtningenævnet finder derfor ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet som følge af konversion, vil risikere forfølgelse. Da ansøgeren således ikke har sandsynliggjort, at han er i en asylbegrundende situation omfattet af udlændingelovens § 7, stadfæster Flygtningenævnet på ny Udlændingestyrelsens afgørelse. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Iran/2023/4/CARA
