Nævnet stadfæstede i januar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: ” Ansøgeren er etnisk kurder og sunni-muslim fra [by], Iran. Ansøgeren har sympatiseret med [politisk organisation], og han har uddelt løbesedler og cd’er for [politisk organisation]. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter de iranske myndigheder, idet han har været politisk aktiv for [politisk organisation]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv henvist til, at han omkring [sommeren] 2015 blev tilbudt arbejde af hans ven. Arbejdet gik ud på, at ansøgeren skulle udføre politiske aktiviteter for [politisk organisation]. Den 1. juli 2015 mødtes ansøgeren med to venner, hvor de skulle uddele løbesedler og cd’er i landsbyen [by]. Da ansøgeren og vennerne havde uddelt materiale til omkring fem huse, råbte en af vennerne, at politiet kom. Politiet råbte, at de skulle stoppe, hvorefter de begyndte at skyde. Ansøgeren flygtede til sin morbroders bopæl. Samme aften blev ansøgerens familie opsøgt og ansøgerens forældre blev tilbageholdt af de iranske myndigheder. Ansøgeren udrejste derefter. Efter ansøgeren udrejste, har han fået oplyst, at hans familie er under opsyn, og at de bliver generet af de iranske myndigheder. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund, idet ansøgeren har afgivet divergerende forklaringer. Ansøgeren har på flere punkter forklaret divergerende om den helt centrale episode, som gav anledning til, at han flygtede fra Iran. I oplysnings- og motivsamtalen har han således forklaret, at de to venner, som han hjalp med at uddele materiale for [politisk organisation], hed [A] og [B]. Han har i asylsamtalen og under mødet i Flygtningenævnet forklaret, at han uddelte materialet sammen med [A] og [C]. I oplysnings- og motivsamtalen og under mødet i Flygtningenævnet har han forklaret, at [A] kastede CD’er ind i folks haver, og at ansøger skulle følge efter [A] og sætte løbesedler på husene. Under asylsamtalen har han derimod forklaret, at [A] gik foran ansøgeren og tog husene i venstre side af vejen, mens ansøgeren tog husene i højre side, og at de begge opsatte løbesedler på væggene og kastede cd’er ind under dørene eller ind i forhaverne. Han har endvidere i oplysnings- og motivsamtalen forklaret, at de havde 100 løbesedler, mens han under asylsamtalen har forklaret, at de havde 1.000 løbesedler. Herudover har ansøgeren forklaret divergerende om den sportsgren, han dyrkede under sit ophold i Teheran. Han har både i oplysnings- og motivsamtalen og i asylsamtalen forklaret, at han tog til Teheran for at forsøge at blive professionel volleyballspiller, mens han ifølge advokatens indlæg og ansøgerens forklaring under mødet i Flygtningenævnet ville være professionel fodboldspiller. Denne uoverensstemmelse kan ikke forklares med sproglige misforståelser, eftersom der dels medvirkede forskellige tolke til de to samtaler i Udlændingestyrelsen, dels har ansøgeren i asylsamtalen anvendt både ordet ”volleyball” og ordet ”fodbold”. Divergenserne svækker ansøgerens generelle troværdighed, og Flygtningenævnet kan på den baggrund ikke lægge ansøgerens forklaring om asylmotivet til grund. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren under mødet i Flygtningenævnet har fremlagt en arrestordre, der angiveligt er udstedt [i sommeren] 2022, og at advokaten har oplyst, at der er yderligere 4 enslydende arrestordrer, hvoraf den første er dateret [vinteren] [2015-2016]. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at tidspunktet for dokumenternes fremkomst forekommer påfaldende. Flygtningenævnet finder derfor, at den fremlagte arrestordre må tillægges begrænset bevismæssig vægt. Af samme grund finder Flygtningenævnet, at der ikke er anledning til at tage advokatens påstand om udsættelse af sagen på ægthedsvurdering af dokumentet til følge. De generelle forhold for kurdere i Iran og det forhold, at ansøgeren har opholdt sig i et vestligt land og har søgt asyl er ikke i sig selv asylbegrundende. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Iran risikerer at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2.” Iran/2023/2
