Nævnet stadfæstede i januar 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Burundi. Indrejst i 1995 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Klageren blev i 2020 idømt fængsel i 6 år for overtrædelse af straffelovens § straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 2, jf. § 2 og § 3, jf. bilag 1, liste A, nr. 3 samt udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Burundi. Klageren er etnisk hutu og muslim af trosretning fra Bujumbura, Burundi. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af myndighederne på grund af sin fars politiske aktiviteter. Han har til støtte herfor oplyst, at hans far var medlem af partiet Palipehutu, og at myndighederne anholdt klagerens far og nogle af hans partifæller i 1995. Det skete på familiens bopæl, hvor klageren var til stede, men han husker ikke detaljerne nærmere. Han fik på et senere tidspunkt at vide, at hans far var slået ihjel. Han udrejste nogle måneder efter sin fars død, fordi to af hans brødre også var blevet slået ihjel. Klageren har yderligere henvist til, at han frygter de generelle forhold i landet. Flygtningenævnet vurderer som Udlændingestyrelsen, at klageren ikke er i personlig risiko for forfølgelse eller overgreb ved en tilbagevenden til Burundi. Flygtningenævnet bemærker, at klageren i 1995 kom til Danmark som [20-25 årig], og han blev i 2000 meddelt asyl som følge af de generelle forhold i Burundi. Flygtningenævnet kan i lighed med tidligere afgørelse i Flygtningenævnet fra [sommeren] 1997 ikke lægge klagerens forklaring om sin fars politiske aktiviteter til grund, idet klageren har forklaret divergerende om helt centrale forhold i dette asylmotiv. Klageren har således forklaret divergerende om sin fars rolle i partiet Palipehutu. Klageren har under en samtale med Udlændingestyrelsen i 1996 oplyst, at faren var leder af partiet i hjemmeområdet og havde 500 medlemmer under sig, at han indkaldte til møder og distribuerede materiale fra udlandet. Under samtalen med Udlændingestyrelsen i 2022 har klageren oplyst, at han ikke er bekendt med sin fars rolle og aktiviteter for partiet. For nævnet har klageren haft meget svært ved at huske om farens rolle, men han tror, at faren var en leder, og at han var medlem af Palipehutu-partiet samt parlamentet. Klageren har endvidere forklaret forskelligt om, hvorvidt familiens bopæl blev opsøgt, efter faren blev bortført og slået ihjel. Klageren har til Udlændingestyrelsen i 1996 oplyst, at der kom 10 soldater til familiens hjem, som blev ransaget, og at soldaterne tog papirer og flere familiemedlemmer med. Til en samtale med Udlændingestyrelsen i 2022 har klageren oplyst, at han ikke husker, om familiens bopæl blev opsøgt, men det antager han. For Flygtningenævnet har han ikke kunnet huske noget herom. Omkring farens død har klageren til Udlændingestyrelsen i 1996 forklaret, at hans fars lig blev hentet af de ældste medlemmer af moskeen, at faren var tildækket, og at man derfor alene kunne se hans ansigt. For nævnet har han derimod forklaret, at familien ikke fik liget tilbage, og at de derfor ikke havde mulighed for at begrave faren. Klageren har omkring divergenserne forklaret afglidende, og han har oplyst, at de skyldes tolkeproblemer under de tidligere samtaler med Udlændingestyrelsen. Trods dette har klageren underskrevet samtalereferaterne. Klageren har oplyst, at han forstår tolken under nævnsmødet, men klageren har i dag svært ved at huske flere centrale begivenheder omkring sin opvækst og asylmotivet, hvilket Flygtningenævnet finder påfaldende og utroværdigt henset til, at klageren var voksen, da flere af begivenhederne af voldsom karakter angiveligt fandt sted. Hertil kommer, at klageren også har forklaret divergerende om, hvorvidt han har været i Burundi efter udrejsen i 1995. Klageren har således i forbindelse med en straffesag i 2020 forklaret, at han har været i Burundi flere gange for at besøge venner, mens han overfor Udlændingestyrelsen i 2022 har oplyst, at han aldrig har været i Burundi. For nævnet har han forklaret, at han på et tidspunkt, han ikke husker, hvornår var, forsøgte at rejse ind i Burundi, da han ville finde sin fars hus og se, om familiens ting stadig var der. Endvidere bemærker nævnet, at ansøgeren i [foråret] 2022 frafaldt sin asylansøgning, hvilket han dog tilbagekaldte [i foråret] 2022. For nævnet har han forklaret, at han ikke havde forstået, hvad han skrev under på, trods han har oplyst, at han læser og forstår dansk, og for nævnet primært har forklaret sig på dansk. Flygtningenævnet finder derfor, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7 ved en tilbagevenden til Burundi, ligesom de generelle forhold i Burundi efter baggrundsoplysningerne ikke er asylbegrundende. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Buru/2023/1.
