Nævnet stadfæstede i november 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Iran. Indrejst i 2021. Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er etnisk perser fra [by A], Iran. Ansøgeren har oplyst, at han er født muslim, men er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Iran frygter forfølgelse som følge af en konflikt med sin tidligere svigerfar og endvidere som følge af, at han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han har en uafsluttet konflikt med sin tidligere svigerfar. Svigerfaren arbejdede for Den Iranske Revolutionsgarden, Sepah, og hjalp i den forbindelse ansøgeren med at få arbejde som [stilling] for Sepah. Det var fast procedure, at alle på [arbejdspladsen] skulle deltage i fællesbønnen ved middagstid, hvilket ansøgeren ikke overholdte. Svigerfaren konfronterede ansøgeren hermed, men ansøgeren tilkendegav, at han ikke kunne tvinges til at deltage. Svigerfaren mente, at ansøgeren, ved ikke at overholde fredagsbønnen, havde bragt skam over ham. Som følge heraf sørgede svigerfaren for, at ansøgeren blev opsagt i sin stilling i Sepah og pressede endvidere ansøgeren til at lade sig skille fra sin ægtefælle. Dette førte til et skænderi mellem ansøgeren og svigerfaren, der trak en pistol mod ansøgeren. Svigerfaren fremsatte endvidere trusler mod ansøgeren og indsamlede underskrifter fra folk, der tilkendegav, at ansøgeren havde krænket den åndelige leder, hvilket kunne medføre en henrettelsesdom. To til tre måneder efter skænderiet blev ansøgeren tvunget til at underskrive skilsmissepapirerne, og fem til seks måneder efter skænderiet udrejste ansøgeren af Iran. Til støtte for sit asylmotiv vedrørende konvertering til kristendommen har ansøgeren oplyst, at siden han kom til Europa for over 20 år siden, har han interesseret sig for kristendommen. Han betragtede sig ikke som muslim ved sin udrejse fra Iran, fordi han ikke udførte sine bønner og indtog alkohol. I Europa blevet han bekendt med, at mange iranske asylansøgere besøgte kirker, og besluttede sig for at prøve dette. Han fattede hurtig interesse for kristendommen, og i en periode på omkring to år deltog han i gudstjenesten i en protestantisk kirke hver søndag. Ansøgeren er blevet døbt for syv til otte år siden i en kirke i [et europæisk land]. Han fremsendte fotos af dåben til sin søn i Iran, der har vist dem til ansøgerens tidligere ægtefælle og svigerfar. Siden ansøgeren kom til Danmark i 2021, er han kommet fast i [kirke] en gang om ugen. Flygtningenævnet kan ikke lægge ansøgerens forklaring til grund. For så vidt angår ansøgerens oprindelige asylmotiv udspringer dette efter hans forklaring af en konflikt med hans nu forhenværende svigerfar. Som anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen af [foråret] 2023 er forklaringen om dette forhold præget af en række centrale divergenser i forhold til de oplysninger, der ved flere samtaler er meddelt [et europæisk lands] myndigheder. Det gælder både om svigerfarens stilling i Revolutionsgarden Sepah, og karakteren af ansøgerens egen beskæftigelse. Ansøgeren var således ved asylsamtale [i vinteren 2022/2023] ikke i stand til at redegøre for om svigerfarens rang var af militær eller administrativ karakter. Ved fremmøde i Flygtningenævnet var ansøgeren ude af stand til at forklare nærmere herom. For så vidt angår ansøgerens egen beskæftigelse, herunder varigheden af denne og karakteren af denne som selvstændig eller ansat har han endvidere forklaret divergerende herom som nærmere redegjort for i Udlændingestyrelsens førnævnte afgørelse. Endelige er der væsentlige divergenser vedrørende det skænderi, som ansøgeren har forklaret om, og hvor svigerfaren angiveligt skulle have trukket en pistol og truet ansøgeren med denne. Endvidere har ansøgeren [i efteråret] 2008 til de danske myndigheder forklaret, at han efter sin første udrejse af Iran rejste tilbage til landet, muligt i 2004, og opholdte sig der i flere år. [I vinteren 2011/2012] har ansøgeren til [et europæisk lands] myndigheder forklaret, at han efter, at han første gang var udrejst, rejste tilbage til Iran, og udrejste igen omkring årsskiftet 2006 til 2007. I den forbindelse forklarede han detaljeret om sin udrejse, herunder at han anvendte sin [familiemedlems] pas. Ved asylsamtale [i vinteren 2022/2023] har ansøgeren imidlertid benægtet, at han skulle have været tilbage i Iran efter sin oprindelige udrejse af landet. Denne oplysning har han ved fremmøde i Flygtningenævnet fastholdt, men har ikke nærmere kunnet forklare, hvorfor både danske og [et europæisk lands] myndigheder med flere års mellemrum har noteret disse oplysninger om hans tilbagerejse, hvilket svækker ansøgerens troværdighed i betydelig grad. Efter en samlet vurdering finder Flygtningenævnet herefter, at ansøgerens forklaring om, at han har en asylbegrundende konflikt med sin forhenværende svigerfar ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at [et europæisk lands] myndigheder gentagne gange har afvist at meddele ansøgeren opholdstilladelse på samme grundlag, således blandt andet ved afgørelser af [efteråret] 2012 og [sommeren] 2019. Flygtningenævnet finder således, at ansøgerens forklaring om konflikten med dennes forhenværende svigerfar er fremkommet med henblik på at tilvejebringe et asylmotiv, og derfor må tilsidesættes som utroværdig. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ansøgerens advokat overfor Flygtningenævnet har gjort gældende, at de påviste divergenser kan henføres til, at der er tale om et forløb over mange år, da det vedrører centrale dele af ansøgerens asylmotiv. Vedrørende ansøgerens oplysninger om, at han er konverteret til kristendommen bemærker Flygtningenævnet, at han ved asylsamtale [i vinteren 2022/2023] oplyste, at han under sit ophold i [et europæisk land] var konverteret til kristendommen og i den forbindelse var blevet døbt cirka otte til ni år tidligere. Ved fornævnte samtale var ansøgeren i øvrigt ude af stand til at forklare nærmere om helt elementære kristne begreber, såsom de ti bud og kristne højtider, ligesom han oplyste, at han ikke indtil da havde fejret kristne højtider. Ved fremmøde i Flygtningenævnet har ansøgeren demonstreret et mere omfattende om end særdeles ujævnt og upræcist kendskab til kristendommen. Han har imidlertid været helt ude af stand til at redegøre nærmere for baggrunden for sin påståede konvertering bortset fra, at han har oplyst, at han får det bedre ved at deltage i gudstjenester og ved at være kristen, ligesom han har henvist til, at der angiveligt er ”tvang i islam”, og ”frivillighed i kristendommen”. Det bemærkes i øvrigt, at [et europæisk lands] myndigheder ved afgørelse af [sommeren] 2019 ligeledes har afvist at lægge oplysningerne om ansøgerens konvertering til grund. Flygtningenævnet finder herefter, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren er konverteret til kristendommen. Ansøgerens oplysninger om, at hans dåb og konvertering er meddelt til hans familie i Iran, herunder ved fremsendelse af fotos og opslag på sociale medier, kan ikke føre til en ændret vurdering. Nævnet har herved lagt vægt bl.a. baggrundsoplysningerne om de iranske myndigheders kendskab til og reaktion på, at iranere bruger konversion i forsøget på at opnå asyl, jf. bl.a. Udlændingestyrelsen og Dansk Flygtningehjælp, Fact-finding report. House Churches and Converts, februar 2018. Det kan herefter ikke lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Iran/2023/54/sahe
