Nævnet stadfæstede i november 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Eritrea. Ansøgeren er mindreårig, og er født i Danmark.Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er født i Danmark. Ansøgerens forældre er etnisk tigrinya og kristen-ortodokse fra Eritrea. Ansøgerens forældre har på vegne af ansøgeren som asylmotiv henvist til, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Eritrea vil blive tvunget til at aftjene nationalitetstjeneste. Til støtte herfor har ansøgerens forældre oplyst, at alle skal aftjene nationalitetstjeneste, og at man aftjener på ubestemt tid. Ansøgerens forældre har endvidere på vegne af ansøgeren henvist til de generelle forhold i Eritrea. Til støtte herfor har ansøgerens forældre oplyst, at Eritrea er et diktatur, og at der ikke er fred i landet. Forholdene i landet er ustabile, og der er ikke sket nogen ændringer i regeringen de sidste 30 år, selvom folket ønsker forandring. Indledningsvis bemærkes det, at ansøgeren er født i Danmark, og at ansøgerens far har fået asyl i Danmark [i sommeren] 2015 efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og ansøgerens mor har fået asyl [i sommeren] 2019 efter udlændingelovens § 7, stk. 2, forud for ansøgerens fødsel [i efteråret] [årstal]. Ansøgeren kan således ikke alene i konsekvens af forældrenes opholdstilladelser meddeles asyl heller ikke ud fra princippet om beskyttelse af familiens enhed. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgerens mor på tidspunktet for morens opholdstilladelse var gravid med ansøgeren. Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgerens mor fik en statusændring til udlændingelovens § 7, stk. 1, [i sommeren] 2022. Derudover bemærkes det, at ansøgeren allerede har et gyldigt opholdsgrundlag i Danmark, jf. udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren, der er [4-7] år og aldrig har opholdt sig i Eritrea, er i et modsætningsforhold til myndighederne i Eritrea som følge af ansøgerens fars unddragelse af militærtjeneste. Nævnet lægger herved vægt på, at der ikke er nogen konkrete forhold, der taler for, at ansøgeren ved indrejse til Eritrea som en afledt følge heraf skulle opleve en konflikt med myndighederne. Det findes således alene at bero på forældrenes individuelle formodning, at farens forhold skulle have skabt en afledt konflikt for ansøgeren med myndighederne i Eritrea. Derudover lægger nævnet også vægt på, at ansøgeren er født i Danmark, aldrig har været i Eritrea og ikke har nogen personlige konflikter i Eritrea med myndigheder eller andre. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om, at hun ved en tilbagevenden til Eritrea vil blive indkaldt til nationaltjeneste, bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren kun er [4-7] år gammel, og at nationaltjeneste i Eritrea ifølge baggrundsoplysningerne først er fra borgerens 18. år, jf. herved blandt andet ”EASO Country of Origin Information Report: Eritrea National Service and illegal exit” fra september 2019 samt Udlændingestyrelsens landerapport ”National service, exit and entry” fra februar 2020. Flygtningenævnet finder derfor, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun på nuværende tidspunkt vil være i risiko for at blive indkaldt til nationaltjeneste. Angående ansøgerens asylmotiv om, at hun ved en tilbagevenden til Eritrea ikke har relation eller kontakt med sine øvrige familiemedlemmer i Eritrea og ikke har noget sted at bo eller opholde sig, er der tale om socioøkonomiske forhold, der ikke kan være asylbegrundende efter udlændingelovens § 7. De generelle forhold i Eritrea, om end de er vanskelige, er heller ikke i sig selv asylbegrundende. Heller ikke de nævnte forhold kan kumulativt medføre, at ansøgeren tildeles asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet finder således efter en samlet vurdering, at det ikke er sandsynliggjort, at ansøgeren, hvis hun tager ophold i Eritrea, vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller i risiko for overgreb omfattet af § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Erit/2023/11/LAFAL