Nævnet omgjorde i august 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Indrejst i 2013.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk somali og sunni-muslim fra [distrikt], [by], Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren 13/14] klageren opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, under henvisning til, at styrelsen lagde klagerens forklaring om sin konflikt med al-Shabaab til grund. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygtede at blive slået ihjel af al-Shabaab, fordi han nægtede at samarbejde med dem. Klageren oplyste til støtte for sit asylmotiv, at han få dage før sin udrejse blev opsøgt på sin bopæl af al-Shabaab. De tog ham med til en lejr, hvor han blev tilbageholdt. Al-Shabaab forlangte, at han tilsluttede sig dem og deltog i træningen. Klageren afviste dette og blev derfor udsat for piskeslag. Det lykkedes klageren at flygte fra lejren. Klageren tog herefter hjem til [bedsteforælderen], som sendte klageren over til klagerens ven. Al-Shabaab opsøgte umiddelbart herefter [bedsteforælderen] og forlangte klageren udleveret. Klageren flygtede herefter til Kenya sammen med [bedsteforælderen]. [I foråret] 2022 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om, at klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, nægtes forlænget, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., idet grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er tilstede. Styrelsen har videre vurderet, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. I forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse har klageren fortsat henvist til, at han frygter al-Shabaab, samt at han frygter at blive rekrutteret som selvmordsbomber af al-Shabaab. Flygtningenævnet lægger klagerens forklaring om sin konflikt med al-Shabaab til grund. Flygtningenævnet lægger vægt på, at både klageren og [bedsteforælderen], som han flygtede til Danmark sammen med, har forklaret herom ved flere samtaler. Flygtningenævnet vurderer imidlertid, at klageren ikke er særligt profileret i forhold til af al-Shabaab, hvorfor grundlaget for klagerens opholdstilladelse isoleret set ikke længere er til stede. Flygtningenævnet lægger vægt på, at klageren har forklaret, at han ikke ved, om han vil være efterstræbt af al-Shabaab, hvis han vender tilbage til Somalia. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren flygtede fra Somalia i 2012, og at der ikke er grund til at antage, at al-Shabaab vil kunne huske klageren, eller at grupperingen skulle have nogen særlig interesse i klageren som person, hvis klageren vender tilbage til Somalia. Flygtningenævnet vurderer derfor, at klageren ikke har en konkret og individuel konflikt med al-Shabaab. Endelig lægger Flygtningenævnet vægt på, at de generelle forhold i Mogadishu er forbedrede og ikke i sig selv er asylbegrundende. Herefter finder Flygtningenævnet, at klageren ved en tilbagevenden til Somalia ikke er i risiko for at blive udsat for asylbegrundende forhold omfattet af udlændingelovens § 7. Spørgsmålet er herefter, om det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8, at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Klageren indrejste i Danmark i 2013 og har opholdt sig her i 9 år. Klageren kom til Danmark som [12-15-årig], sammen med [bedsteforælderen], som er hans eneste familiemedlem i Danmark. Hans mor og to halvsøskende bor i [by] i [europæisk land]. Klageren har gået i skole i Danmark fra [mellemtrin til udskoling], heraf et år på efterskole. Han taler dansk og har gennemført mødet i Flygtningenævnet næsten uden brug af tolk. Han har ad flere omgange haft tilknytning til arbejdsmarkedet, men er ikke aktuelt i arbejde. Han fremtræder som velintegreret i det danske samfund. Han udrejste fra Somalia som [8-11-årig] og har kun gået 3 år i skole der. Han har tre mostre, som bor i Somalia, som han har begrænset kontakt med. Han taler somali. Henset til varigheden af klagerens ophold i Danmark og hans forhold i denne periode, findes en afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse at udgøre et indgreb i hans ret til respekt for privatliv efter EMRK artikel 8. Hvad angår respekt for familieliv skal Flygtningenævnet bemærke, at forholdet mellem voksne familierelationer som udgangspunkt ikke udgør ”familieliv” i EMRK artikel 8’s forstand, medmindre der foreligger elementer af afhængighed mellem de pågældende, der går videre end de normale følelsesmæssige bånd. Klageren er opvokset hos [bedsteforælderen], der har været klagerens primære omsorgsperson såvel i Somalia som efter indrejsen i Danmark. Klageren har fået egen lejlighed, som er beliggende tæt på [bedsteforælderens] bopæl. [Bedsteforælderen] er plejekrævende, idet [Bedsteforælderen] lider af blandt andet [tre forskellige sygdomme]. [Bedsteforælderen] har fået forlænget sin opholdstilladelse i Danmark under henvisning til sine helbredsmæssige forhold. Klageren hjælper [bedsteforælderen] med personlig pleje og med madlavning, rengøring og tøjvask, som [bedsteforælderen] ikke kan klare selv. Klageren har forklaret, at han er hos [bedsteforælderen] næsten hver aften fra kl. 18 til [bedsteforælderen] er gået i seng. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at der er tale om et sådant gensidigt afhængighedsforhold og en så tæt relation, at klagerens forhold til [bedsteforælderen] udgør ”familieliv” i EMRK artikel 8’s forstand. Flygtningenævnet finder således, at en afgørelse om nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse udgør et indgreb i hans ret til respekt for såvel familieliv som privatliv. Flygtningenævnet kan tiltræde Udlændingestyrelsens vurdering i den påklagede afgørelse om, at nægtelsen af forlængelse af klagerens opholdstilladelse har hjemmel i lov, og at indgrebet forfølger et af de legitime formål, der er nævnt i EMRK artikel 8, stk. 2. Spørgsmålet er herefter, om en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er nødvendigt i et demokratisk samfund for at opnå det angivne legitime formål, jf. EMRK artikel 8, stk. 2. Ved vurderingen af, om indgrebet er nødvendigt, skal der foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, som en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til respekt for sit privat- og familieliv. Flygtningenævnet finder, at klageren har opnået en stærk tilknytning til Danmark. Nævnet har herved lagt vægt på længden af klagerens ophold i Danmark, samt det forhold, at han har boet her i landet en stor del af sine formative år og hele sin ungdom. Han har gået i skole i Danmark fra [mellemtrin til udskoling] og har haft tilknytning til arbejdsmarkedet og taler dansk. Han har som anført ovenfor en særlig tæt relation til [bedsteforælderen]. Klageren har endvidere en dansk kæreste og danske venner, ligesom han har fået kontakt til sin mor og to halvsøskende, som bor i [by]. Heroverfor står, at han har boet i Somalia indtil han fyldte [8-11 år] og, at han taler somali. Han har familie i Somalia i form af tre mostre. Han er således ikke uden forudsætninger for at klare sig i Somalia, om end hans bånd til landet er svage. Efter en samlet vurdering findes en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse at virke særdeles indgribende i klagerens ret til respekt for privatliv og familieliv. Over for disse meget tungtvejende hensyn til klagerens fortsatte ophold i Danmark findes statens interesse i at nægte af forlænge hans opholdstilladelse at måtte tillægges mindre vægt i den konkrete sag. Efter en samlet afvejning af hensynene over for hinanden finder Flygtningenævnet herefter, at det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i Danmark, jf. herved navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af [foråret] 2022 således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Løbenummer: Soma/2022/27/MLVT
