Nævnet stadfæstede i marts 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Indien. Indrejst i 2021.Flygtningenævnet udtalte: Ansøgeren er etnisk punjabi og sikh fra [by], Indien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Indien frygter at blive slået ihjel af medlemmer af Khalistan. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han havde to venner, [A] og [B], der støttede Khalistan. De ville også have ansøgeren til at støtte Khalistan, hvilket ansøgeren afslog. Vennerne begyndte herefter at chikanere og true ansøgeren. Vennerne fortalte ansøgeren, at de ville slå ham ihjel, hvis han ikke tilsluttede sig Khalistan. Chikanen og truslerne fortsatte indtil han udrejste til [land i Mellemøsten] i 2013 eller 2014. Ansøgeren rejste tilbage til Indien i 2015, men udrejste igen til [land i Mellemøsten], indtil han atter rejste tilbage Indien i 2016. Her opholdt han sig hos bekendte og venner, fordi han frygtede de to venner indtil ansøgeren udrejste til Danmark i 2016. Ansøgeren har som asylmotiv tidligere henvist til, at han ved en tilbagevenden frygter forfølgelse fra myndighederne samt dele af befolkningen, som ikke støtter Khalistan. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at selvom han ikke støtter Khalistan, vil andre tro at han gør, fordi han har forbindelse til medlemmer af bevægelsen, og at personer som støtter Khalistan risikerer at blive udsat for vold eller andre overgreb fra dele af befolkningen. Flygtningenævnet ikke lægge ansøgerens forklaring om sit asylmotiv til grund. Ansøgeren har forklaret, at han i en længere årrække i sin hjemby i Indien er blevet udsat for forskellige former for chikane fra tilhængere af Khalistan-bevægelsen. Han har dog også forklaret, at han på grund af denne chikane udrejste til [land i Mellemøsten], men alligevel vendte tilbage til Indien, hvorefter han på ny udrejste til [land i Mellemøsten] og på ny vendte tilbage til Indien, jf. ovenfor. Ansøgeren indrejste i Danmark i 2016 på turistvisum. Han søgte ikke asyl ved denne lejlighed, men udrejste igen kort tid efter. Han har derefter efter sin forklaring opholdt sig cirka fem i år i andre EU-lande, henholdsvis [land A] og [land B], uden at søge asyl. Ved sin fornyede indrejse i Danmark i [sommeren] 2021 oplyste ansøgeren alene, at han ønskede at blive behandlet for sin [sygdom]. Ansøgeren var ved denne lejlighed sammen med en advokatfuldmægtig, der også var i stand til at fungere som tolk. Under afhøringen i Flygtningenævnet har ansøgeren svaret afglidende og upræcist på spørgsmål vedrørende sin konflikt ligesom svarene har været præget af stor unøjagtighed i henseende til tid og sted. Endelig bemærkes, at ansøgerens kone og børn er forblevet i hans hjemby i hele perioden, efter det oplyste uden at være blevet udsat for forfølgelse. Flygtningenævnet finder derfor at måtte tilsidesætte ansøgerens forklaring om dennes konflikt. Flygtningenævnet kan herefter ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Indien vil være i risiko for konkret og individuelt begrundet forfølgelse som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller vil risikere dødsstraf eller i øvrigt at blive underkastet tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. indi/2023/2/SAHE
