Nævnet stadfæstede i marts 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Tyskland i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der var meddelt afslag på asyl i Tyskland. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at klagerens asylsag behandles i Danmark, jf. Dublinforordningens art. 17, stk. 1, jf. EU Chartrets art. 4, jf. EU Domstolens dom i sagen C-578/16, henset til klagerens svære kognitive handicap og omfattende behov for systematisk og kontinuerlig pleje og støtte. Subsidiært har DRC Dansk Flygtningehjælp gjort gældende, at klagerens sag bør realitetsbehandles i Danmark af humanitære og menneskelige grunde under hensyn til klagerens særlige situation som person med handicap og under hensyn til hans rehabiliteringsproces, jf. Dublinfor-ordningens art. 17, stk. 1, jf. præamblens pkt. 17, jf. FN’s Handicapkonventionens art. 13, EU Chartrets art. 26, og principperne bag art. 14 i FN’s Torturkonvention. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har Flygtningenævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om og er blevet meddelt afslag på en ansøgning om international beskyttelse i Tyskland. Nævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at klageren ifølge Eurodac-databasen er registreret som asylansøger i Tyskland [i vinteren 2017/2018]. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Tyskland er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra d, og at Tyskland dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Tyskland [i sommeren] 2022 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det beror på en konkret vurdering, om der foreligger sådanne omstændigheder, at klageren alligevel ikke skal overføres til Tyskland, således at hans ansøgning skal tages under behandling i Danmark, jf. Dublinforordningen artikel 3, stk. 2 og artikel 17, stk. 1. Indledningsvist bemærker Flygtningenævnet, at klageren under sine samtaler med Udlændingestyrelsen [i foråret] 2022 og [i sommeren] 2022 har oplyst, at han ikke har oplevet problemer med de tyske myndigheder eller haft konflikter med grupperinger eller private personer i Tyskland. Herefter er spørgsmålet, om der i øvrigt foreligger oplysninger om konkrete omstændigheder i sagen, der kan indebære, at klageren skal have sin asylsag realitetsbehandlet i Danmark, jf. Dublinforordningens artikel 17, stk. 1. Heri indgår blandt andet, om en overførsel vil indebære en reel og påvist risiko for en betydelig og uoprettelig forværring af hans sundhedstilstand. DRC Dansk Flygtningehjælp har på vegne af klageren gjort gældende, at klageren er særligt sårbar som følge af hans [helbredsmæssige] problemer, og at selve overførslen til Tyskland i sig selv vil medføre en betydelig og uoprettelig forværring af hans tilstand. DRC Dansk Flygtningehjælp har i den forbindelse blandt andet henvist til, at en overførsel vil overbelaste klagerens nervesystem, hvilket må formodes at ske, hvis han skal overføres til et nyt land og dermed fjernes fra de omgivelser og omsorgspersoner, han kender og er tryg ved i Danmark. DRC Dansk Flygtningehjælp har videre henvist til, at klagerens funktionsevne er vurderet betydelig nedsat som følge af hans [helbredsmæssige] funktionsnedsættelse, og at han foreløbigt er diagnosticeret med [en række sygdomme]. DRC Dansk Flygtningehjælp har hertil bemærket til, at klageren må betragtes som en person med et handicap, der er omfattet af FN’s Handicapkonvention. Flygtningenævnet lægger efter de modtagne lægelige oplysninger til grund, at klageren lider af [en række sygdomme], og at han har [sygdoms relateret] symptomer, samt at han har været indlagt og modtaget behandling herfor under sit ophold i Danmark. Det fremgår videre af de fremlagte dokumenter, at klageren har udfordringer i forhold til almindelig daglig livsførelse og har brug for støtte i hans dagligdag. Det fremgår endvidere, at han er følelsesmæssig ustabil og ofte bliver indlagt på [hospitals]afdeling, fordi hans nervesystem overbelastes. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at det fremgår af DRC Dansk Flygtningehjælps bilag [tal], Journal fra [hospital afdeling] i [byen A], at klageren tidligere har modtaget behandling og har været indlagt i Tyskland, hvor han blandt andet blev diagnosticeret med [en række sygdomme], og at nævnet derfor lægger til grund, at de tyske myndigheder er bekendt med klagerens [helbredsmæssige] problemer. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at Hjemrejsestyrelsen forud for en udsendelse af klageren underretter de tyske myndigheder om klagerens særlige behov, herunder relevante helbredsmæssige oplysninger, såfremt klageren samtykker hertil, jf. Dublinforordningens artikel 32. Hjemrejsestyrelsen skal sikre sig, at den pågældende asylansøger bliver ydet pleje straks ved dennes ankomst til den ansvarlige medlemsstat. I denne henseende bemærkes, at Dublinforordningens artikel 31 og 32 pålægger den overførende medlemsstat at meddele den ansvarlige medlemsstat de oplysninger om asylansøgerens sundhedstilstand, som kan gøre det muligt for denne medlemsstat at yde den akutte lægebehandling, der er nødvendig for at beskytte vedkommendes vitale interesser. Der vises herunder til EU-domstolens dom af 16. februar 2017 i sagen S.K mfl. mod Slovenien (C-578/16 PPU), præmis 80-82. Flygtningenævnet finder således ikke, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Tyskland er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Tyskland, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Tysk/2023/12/sme
