Flygtningenævnet stadfæstede i april 2023 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Italien i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende et ægtepar, der var indrejst ulovligt i Italien fra et tredjeland. Sagen blev behandlet på skriftligt grundlag.Klagerens advokat henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til de generelle forhold for asylansøgere i Italien sammenholdt med klagerens psykiske helbred. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har Flygtningenævnet lagt til grund, at klageren [i sommeren] 2022 indrejste i Italien uden at være i besiddelse af gyldig rejselegitimation. Flygtningenævnet finder på den baggrund, at Italien er forpligtet til at modtage klageren, jf. Dublinforordningens artikel 13, stk. 1, og at Italien dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Italien [i efteråret] 2022 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Klagerens advokat har gjort gældende, at klagerens asylsag skal behandles i Danmark, da hun må betragtes som særlig sårbar som følge af at have været udsat for voldtægt i Italien, ligesom hun er enlig kvinde, og da hun ved en overførsel til Italien vil være i risiko for behandling i strid med EMRK artikel 3 og EU-chartrets artikel 4 som følge af risikoen for, at hun ikke får adgang til passende modtageforhold, sammenholdt med risikoen for, at overførslen vil forværre hendes psykiske helbred som følge af hendes frygt for de mænd, som har voldtaget hende. Klagerens advokat har til støtte herfor oplyst, at klageren efter en eventuel overførsel til Italien vil skulle registreres som asylansøger, da hun ikke tidligere har søgt om asyl i landet, og at der er store vanskeligheder forbundet med dette. Indtil hun formelt registreres som asylansøger, vil hun hverken have adgang til indkvarterings- eller sundhedssystemet. Klagerens advokat har derudover oplyst, at de aktuelle modtage- og indkvarteringsforhold i Italien er mangelfulde, især for sårbare, og at de italienske myndigheder for flere måneder siden besluttede at suspendere Dublinoverførsler, som meddelt i circular letters af 5. og 7. december 2022, hvilket påviser, at klageren ved en overførsel til Italien risikerer at måtte henvises til et liv på gaden. De aktuelle modtageforhold for asylansøgere i Italien er ifølge de for nævnet foreliggende baggrundsoplysninger behæftet med visse mangler. Nævnet finder imidlertid, at der ikke er væsentlige grunde til at antage, at der er sådanne generelle systemfejl i asylproceduren og i modtageforholdene i Italien, at en overførsel af klageren til Italien vil medføre en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling som defineret i artikel 4 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. Der kan herved henvises til AIDA, Country Report: Italy Update May 2022. Det fremgår blandt andet af rapporten, at de italienske myndigheder foretager en reel asylsagsbehandling, selvom asylproceduren kan være længerevarende og modtagefaciliteterne begrænsede. Nævnet har også lagt vægt på indholdet af de italienske myndigheders circular letter af 8. februar 2021, hvoraf blandt andet fremgår, at dekret nr. 130/2020 af 21. oktober 2020 ved sin ikrafttrædelse erstattede det såkaldte SIPROIMI-system, som blev indført ved dekret nr. 132/218 af 1. december 2018, med det ny implementerede SAI-system. Det fremgår endvidere af de italienske myndigheders circular letter af 8. februar 2021, at: ”In particular, the new system introduces some significant changes in the Italian reception system. Above all, it provides the chance for asylum seekers to be hosted in the SAI system, including family groups so as to guarantee the protection of such a fundamental right as the family unity. Following our Circular Letter of 8 January 2019, this is to inform you that in the framework of the new system these dedicated centres will host even Dublin family groups with minors, returned from other Member States, in accordance with the Tarakhel judgement.” Nævnet har endvidere lagt vægt på, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol den 15. april 2021 i sagen M.T. mod Nederlandene (application no. 46595/19) har vurderet modtageforholdene i Italien og afvist en klage herover. Flygtningenævnet finder således, at der herved er ydet en tilstrækkelig garanti for, at de italienske myndigheder vil indkvartere klageren under passende forhold. Der er således ikke grundlag for at antage, at der er sådanne generelle systemfejl i asylproceduren og i modtageforholdene i Italien, at en overførsel af klageren til Italien vil medføre en risiko for umenneskelig eller nedværdigende behandling som nævnt i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 eller Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheders artikel 4, jf. herved tillige Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 4. november 2014 i sagen Tarakhel mod Schweiz. De italienske myndigheder har ved circular letters af 5. og 7. december 2022 oplyst, at Italien suspenderer alle overførsler i medfør af Dublinforordningen på grund af pres på landets grænser og utilstrækkelige modtagefaciliteter og et deraf følgende behov for at omstrukturere disse. Som anført af Udlændingestyrelsen må det forventes, at de italienske myndigheders suspension af overførsler har en midlertidig karakter, og nævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for på nuværende tidspunkt at fastslå, at suspensionen er udtryk for generelle systemfejl i asylproceduren eller modtageforholdene i Italien, eller at det vil være i strid med formålet bag Dublinforordningen, jf. herved navnlig præamblens pkt. 5, at træffe bestemmelse om overførsel af klageren til Italien. Nævnet er i den forbindelse opmærksom på den betydelige stigning i antallet af asylansøgere i Italien. Flygtningenævnet finder ikke, at de generelle forhold og levevilkår for asylansøgere i Italien er af en sådan karakter, at Danmark er afskåret fra at overføre klageren til Italien, jf. forordningens artikel 3, stk. 2, 2. led. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. Dublinforordningens artikel 17. Klagerens oplysninger om hendes helbredsmæssige og personlige situation, herunder at hun er en enlig kvinde, aktuelt modtager psykologbehandling, og at hun lider af angst og er traumatiseret efter et seksuelt overgreb begået mod hende af tre mænd under opholdet i Italien, kan ikke føre til en anden vurdering. Det fremgår af AIDA, Country Report: Italy Update May 2022, s. 143ff, at asylansøgere har tilstrækkelig adgang til lægebehandling, og at de nyder samme rettigheder og behandling som italienske statsborgere. Selvom der ikke direkte er fastsat procedurer i lovgivningen til identificering af, om en asylansøger kategoriseres som sårbar og har særlige modtagebehov, har sundhedsministeriet faste retningslinjer herom, og der findes særlige procedurer for sårbare personer, idet disse personer indgår i en prioriteret asylproces. Nævnet finder herefter, at klageren i Italien vil have adgang til den nødvendige sundhedsbehandling. Nævnet finder således, at klageren vil have adgang til den nødvendige sundhedsbehandling i Italien. Det bemærkes, at det følger af Dublinforordningens artikel 32, stk. 1, at det med henblik på at sikre den nødvendige sundhedsbehandling i den ansvarlige medlemsstat, påhviler Danmark som overførende medlemsstat at sende den ansvarlige medlemsstat sundhedsoplysninger, inden en overførsel gennemføres, og at Italien herefter er forpligtet til at sikre, at der tages tilstrækkeligt hensyn til særlige behov, herunder behov for nødvendig sundhedsbehandling, som overførte asylsøgere måtte have. Det forudsættes derfor, at Hjemrejsestyrelsen forud for en overførsel videregiver relevante oplysninger herom til de italienske myndigheder, forudsat at klageren giver samtykke hertil, jf. Dublinforordningens artikel 32, stk. 2. Efter en overførsel til Italien kan klageren desuden rette henvendelse til det italienske politi med henblik på at foretage anmeldelse af det seksuelle overgreb, som hun var udsat for. Det italienske politi må således antages at have vilje og evne til at beskytte hende mod yderligere overgreb fra de personer, der deltog i overgrebet på hende. Heller ikke den omstændighed, at klagerens forlovede opholder sig i [et land tæt på til Danmark], og at klageren vil have bedre mulighed for at få besøg af sin forlovede under en behandling af asylansøgningen i Danmark, kan føre til en anden vurdering af sagen. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Ital/2023/2.
