Nævnet meddelte i april 2023 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger samt et barn fra Afghanistan. Sagen er sambehandlet med Afghanistan/2023/17/kdo. Indrejst i 2010. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk hazara fra [by A], Afghanistan. Ansøgeren er efter det oplyste konverteret fra islam til kristendommen. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygter at blive slået ihjel af Taliban og andre, fordi han er konverteret til kristendommen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han i 2008 besøgte en iransk kirke i [et andet europæisk land], hvor han talte med præsten, der fortalte ham om kristendommen. Ansøgeren blev samme år døbt i den iranske kirke, men skjulte sin dåb frem til omkring 2017, hvor han fortalte sin mor og sin ægtefælle, at han er kristen. Hans mor smed ham ud af hjemmet. I 2017 begyndte ansøgeren at komme til gudstjeneste i [kirke], han blev optaget i den danske folkekirke, og han tog navneforandring til bl.a. ”[A]”. Han har ikke været til gudstjeneste siden 2019, hvilket skyldes, at han skal arbejde for at forsørge sin familie, og at hans [barn], [B], der er [diagnose], kræver megen omsorg. Han har læst i biblen og fejrer nogle af de kristne højtider. Kristendommen betyder for ansøgeren nyt håb og nyt liv, og at man kan få syndsforladelse. Han har taget afstand fra islam og de uretfærdigheder, der begås i islams navn. Han praktiserer sin tro hver dag ved at bede til Gud. Ansøgeren har videre henvist til, at han frygter at blive slået ihjel af Taliban, fordi han er hazara. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at Taliban anser hazara som værende vantro. Ansøgeren har også henvist til, at han under sit ophold i Danmark er blevet vestliggjort. Ansøgeren har ligeledes henvist til, at han frygter sin ægtefælle, [C’s], tidligere ægtefælle og [C’s] farbror, [D], idet ansøgeren har indgået ægteskab med [C]. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at han kom i kontakt med sin ægtefælle via [et socialt medie]. De aftalte, at de gerne ville giftes. [C] og hendes far rejste til [et andet tredjeland] fra Afghanistan, og ansøgeren og hans mor rejste til [et andet tredjeland] fra Danmark. Ansøgeren og [C] blev religiøst viet i [tredjelandet] i 2015. Ansøgeren har samtidig oplyst, at [C] var blevet lovet til ægteskab med en anden, ældre mand i Afghanistan. [C’s] farfar havde arrangeret dette ægteskab, men [C’s] far var imod det. [C] var blevet viet med denne anden, ældre mand, inden hun rejste til Iran og blev viet med ansøgeren. [C] flygtede fra den anden ægtefælle i Afghanistan og kom til Danmark. Af denne grund og på grund af [C’s] ægteskab med ansøgeren, blev den anden, ældre ægtefælle vred på [C] og hendes familie og dræbte [C’s] far. [C’s] familie blev derfor nødt til at flygte fra Afghanistan. Endelig har ansøgeren oplyst, at [C’s]farbror, [D], blev vred på [C], fordi han mente, at det var hendes skyld, at familien måtte flygte. Ansøgeren har selv modtaget trusler [via et socialt medie] fra [D]. Ansøgeren har endelig henvist til sin mors oprindelige asylmotiv, og at han fortsat er bange for [F]. For så vidt angår ansøgerens (morens) oprindelige asylmotiv, der vedrører en familiekonflikt i Afghanistan, herunder navnlig vedrørende en person benævnt [F], henvises til Flygtningenævnets afgørelse af [sommeren] 2010 og den heri anførte begrundelse. For så vidt angår ansøgerens asylmotiv vedrørende konflikten i anledning af hans ægtefælle, [C’s], tidligere ægteskab i Afghanistan henvises til Flygtningenævnets samtidige beslutning vedrørende asyl til [C]. Det følger af det anførte, at disse asylmotiver ikke kan danne grundlag for asyl efter udlændingelovens § 7. Forholdene for frafaldne muslimer, herunder konvertitter, samt for vestliggjorte og hazaraer af etnicitet og den risikovurdering, der skal foretages i den forbindelse ved en tilbagevenden til Afghanistan, er i baggrundsmaterialet bl.a. beskrevet i pkt. 3.11, 3.13 og 3.14.2 i EUAA, Country Guidance: Afghanistan, januar 2023. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af ansøgerens forklaring og sagens oplysninger i øvrigt, herunder ansøgerens begrænsede kendskab til bibeltekster og kristne traditioner, at ansøgerens forhold til kristendommen ikke kan anses for at være en konversion begrundet i en reel indre overbevisning, men navnlig må anses for motiveret af et fravalg af islam, der har sammenhæng med overgreb begået mod ansøgeren som barn i en moské i Afghanistan samt de uretfærdigheder, som Taliban efter ansøgerens opfattelse begår i islams navn. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at ansøgeren har oplyst, at han er blevet døbt, og at han i en periode har gået til gudstjenester, hvilket nævnet har lagt til grund, og at sognepræst [G] i [Sogn] ved e-mail af [foråret] 2023 har redegjort for, at ansøgeren har gennemgået et ”konverteringsagtigt procesforløb”. Selv om ansøgerens konversion således ikke kan anses for reel, lægger Flygtningenævnet til grund, at ansøgeren må anses for en frafalden muslim, og at det således og i overensstemmelse med ansøgerens forklaring herom må lægges til grund, at han ikke vil efterleve de muslimske regler og skikke ved en tilbagevenden til Afghanistan, herunder at han ikke vil gå i moskéen eller til bøn. Flygtningenævnet finder, at sådanne undladelser vil påkalde sig negativ opmærksomhed hos ansøgerens omgivelser, og at en sådan eksponering vil blive forstærket af ansøgerens navneændring til et vestligt navn og hans etnicitet som hazara, ligesom det i denne forbindelse skal tillægges vægt, at ansøgeren, der indrejste i Danmark som [16-18]-årig, må anses for i vidt omfang at have levet et liv på danske præmisser og at have tilegnet sig danske (og vestlige) værdier. Under disse omstændigheder og efter Flygtningenævnets indtryk af ansøgeren finder nævnet efter en samlet vurdering, at ansøgeren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgeren og hans medfølgende barn, [navn på medfølgende barn], [fødselsdato på medfølgende barn], opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Det tilføjes, at ansøgerens medfølgende barn, [navn på medfølgende barn], har et selvstændigt asylgrundlag efter udlændingelovens § 7, stk. 1, som pige fra Afghanistan, idet der herom henvises til Flygtningenævnets samtidige beslutning vedrørende asyl til ansøgerens ægtefælle og barnets moder, [C].” Afgh/2023/18/kdo
