Nævnet stadfæstede i september 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk [etnicitet] og muslim. Han er født i [landsby], [område], Syrien. Han har fra 1967 til 1972 flyttet rundt i Damaskus, Syrien, og har siden 1972 boet i [landsby], Rif Damaskus, Syrien. Klageren har oplyst at være medlem af Baath partiet. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2014 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til de generelle forhold i Syrien. Udlændingestyrelsen har [i sommeren] 2022 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien, vil blive fængslet eller slået ihjel af de syriske myndigheder, idet hans familienavn er associeret med oppositionen i Syrien. Klageren har til støtte herfor oplyst, at han i 2012 blev afhørt og tilbageholdt i 72 timer af myndighederne, fordi hans fætter stak af fra sin stilling som [stillingsbetegnelse] ved [offentlig arbejdsplads]. Klageren har yderligere oplyst, at han har oplevet at være tilbageholdt ved en kontrolpost i seks timer, da han blev forvekslet med en anden, samt at have oplevet at være tilbageholdt i to timer ved en kontrolpost, idet han oprindeligt kommer fra [landsby]. Klageren har ydermere henvist til de generelle forhold i landet. Klageren har endelig henvist til, at han har medvirket til, at hans sønner har unddraget værnepligt, idet han har hjulpet sine sønner i den militærpligtige alder med at udrejse af Syrien. Af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, tiltrædes det, at klagerens opholdstilladelse meddelt efter udlændingelovens § 7, stk. 2, under henvisning til de daværende generelle forhold i Syrien, er nægtet forlænget. Spørgsmålet er herefter i første række, om klageren har sandsynliggjort, at han har behov for international beskyttelse som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, på grundlag af sine individuelle forhold. Flygtningenævnet kan ikke lægge klagerens forklaring til grund om, at klageren har en konflikt med de syriske myndigheder, fordi hans familienavn associeres med den syriske opposition. Nævnet har navnlig lagt vægt på, at klagerens forklaring henholdsvis [efteråret] 2014 og [vinteren 2021/2022] om karakteren af konflikterne fremstår forskellige på væsentlige punkter, idet klageren, som også anført i Udlændingestyrelsens afgørelse, ikke i 2014 har forklaret om flere af de episoder, som han under samtalen i [vinteren 2021/2022] påberåber sig som væsentlige elementer i asylmotivet, men derimod dengang om en episode, hvor hans nevø blev ramt af et missil, og om en episode, hvor klageren havde fået frataget sin bil ved en kontrolpost. Nævnet finder, at der allerede i 2014 havde været særlig anledning til at fremhæve den af klageren påberåbte episode, hvor han blev tilbageholdt som følge af, at en fætter havde forladt sin stilling. Det gælder navnlig i lyset af, at klageren bl.a. har oplyst, at han blev tilbageholdt i 72 timer. Det er endvidere indgået i nævnets vurdering, at klagerens forklaring for nævnet fremstår udbyggende, idet han først over for nævnet har forklaret, at han har været tilbageholdt tre gange i forbindelse med denne episode. Det materiale, som klageren først for Flygtningenævnet har fremlagt om sin kompagnon, samt klagerens forklaring om kompagnonens familieforhold og karakteren af arbejdsopgaverne udført i firmaet, kan ikke føre til en anden vurdering af sagen. Herefter, og i øvrigt af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, har klageren derfor ikke sandsynliggjort, at han på dette grundlag vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Den omstændighed, at klagerens sønner i den militærpligtige alder har unddraget sig militærtjeneste, er heller ikke en omstændighed, der i sig selv kan føre til, at klageren har sandsynliggjort, at han har behov for international beskyttelse. Nævnet har lagt vægt på, at klagerens sønner ikke fremstår profilerede. Omstændighederne i forbindelse med klagerens udrejse af Syrien indebærer heller ikke, at klageren har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb som nævnt i udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Sammenfattende finder nævnet, at klageren heller ikke efter en kumulativ vurdering – herunder ved inddragelse af det forsigtighedsprincip, der anvendes ved risikovurderingen, herunder i forhold til indrejse i Syrien – har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden Syrien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. De øvrige forhold, som klageren har gjort gældende som begrundelse for, at han er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2, herunder de generelle forhold i Syrien, er ikke omfattet af anvendelsesområdet for disse bestemmelser. Det følger af det ovenfor anførte, at Flygtningenævnet ikke finder grundlag for at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen til yderligere sagsoplysning vedrørende asylmotiverne under henvisning til karakteren af sagsbehandlingen i 2014. Flygtningenævnet skal herefter i anden række vurdere, hvorvidt en nægtelse af forlængel¬se af opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettigheds-konventions (EMRK) artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Klageren er født og opvokset i Syrien, hvor han boede frem til indrejsen i Danmark i [sommeren] 2014. Han har således opholdt sig her i landet i [6-8] år. Klageren har ikke familiemedlemmer med ophold i Danmark, idet hans børn efter det oplyste alle opholder sig i Tyskland eller Tyrkiet sammen med deres mødre. Han har ikke under opholdet i Danmark opnået tilknytning til arbejdsmarkedet eller deltaget i foreningsliv eller lignende, herunder stiftet venskaber her i landet. Det fremgår, at klageren lider af [sygdom] og er diagnosticeret med [diagnose]. Klagerens mor, der var bosat i Syrien, og som han løbende har haft kontakt med, er død for nylig. Klageren har oplyst, at han har familie i Syrien i form af sine morbrødres børn, men at han ikke har kontakt til dem. Henset til varigheden af klagerens ophold i Danmark og hans forhold i denne periode, findes en afgørelse om at nægte at forlænge opholdstilladelsen at udgøre et indgreb i hans ret til respekt for privatliv efter EMRK artikel 8. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om indgrebet i klagerens privatliv opfylder betingelserne i EMRK artikel 8, stk. 2, det vil sige er i overensstemmelse med loven, forfølger et af de legitime hensyn nævnt i artikel 8, stk. 2, og er nødvendigt i et demokratisk samfund for at opnå det angivne legitime formål (proportionalitet). Flygtningenævnet finder, at nægtelsen af forlængelsen af klagerens opholdstilladelse har hjemmel i udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., og at nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelse varetager det legitime hensyn til landets økonomiske velfærd. Flygtningenævnet bemærker, at udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet og sikre opretholdelsen af en effektiv immigrationskontrol. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Det følger af EMD’s praksis, at indgreb i udlændingens ret til respekt for privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til det eller de legitime formål, som indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der altså foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge opholdstilladelsen over for intensiteten af det indgreb, som en nægtelse af forlængelse vil indebære i klagerens ret til respekt for sit privat. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke har opnået en særlig stærk tilknytning til Danmark under sit ophold her i landet. Nævnet har herved lagt vægt på længden af klagerens ophold i Danmark og oplysningerne om klagerens manglende tilknytning til arbejdsmarked og foreningsliv mv. og til, at klageren ikke har tilegnet sig det danske sprog. Heroverfor står, at klageren er født i Syrien, hvor han har haft sin opvækst, skolegang, og har levet en betydelig del af sit voksne liv, ligesom han taler sproget i Syrien og fortsat har familiemæssig relation til landet, også selvom nære familiemedlemmer er bosat i landet uden for Syrien. Klageren har derfor fortsat bånd til Syrien. Klagerens helbredsproblemer har ikke en karakter, der indebærer, at nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen vil være i strid med EMRK. På den baggrund findes en nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen ikke at virke særligt indgribende i klagerens respekt for privatliv, og statens interesse i at nægte af forlænge opholdstilladelsen må derfor tillægges betydelig vægt i den konkrete sag. Efter en samlet afvejning af hensynene finder Flygtningenævnet således, at det ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i Danmark, jf. herved navnlig Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. ” Syri/2022/144/anhk
