Nævnet stadfæstede i august 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Jordan statsborger. Sagen er sambehandlet med Syri/2022/137/DIEI. Indrejst i 2016.Flygtningenævnet udtalte: ”Klageren er etnisk araber og sunnimuslim og angiver at være fra Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren 16/17] klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede at aftjene værnepligt. Klageren oplyste til støtte herfor, at han ikke ville slå andre mennesker ihjel, og at han var blevet indkaldt til militærtjeneste inden sin udrejse af Syrien. Udlændingestyrelsen har [i vinteren 21/22] truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, og § 19, stk. 7, jf. § 26, stk. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at klageren har opnået opholdstilladelse på baggrund af svig. Udlændingestyrelsen har i den forbindelse vurderet, at klageren er jordansk statsborger og ikke syrisk statsborger. Styrelsen har henvist til de jordanske myndigheders brev [i efteråret] 2019, hvor det er oplyst, at klageren er jordansk statsborger. Styrelsen har endvidere henvist til, at klageren i forbindelse med sin asylsag havde afgivet fingeraftryk, som var identiske med fingeraftryk afgivet i forbindelse med en visumansøgning til den spanske ambassade i Syrien af personen [B], som er jordansk statsborger. Klageren har som asylmotiv fortsat i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at aftjene værnepligt. Klageren har endvidere som asylmotiv henvist til de generelle forhold i Syrien. Om retsgrundlaget og sagens problemstillinger: Flygtningenævnet kan af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført i den påklagede afgørelse, tiltræde, at vurderingen af, om der er grundlag for at nægte at forlænge klagerens (tidsbegrænsede) opholdstilladelse, skal foretages efter de tidligere gældende bestemmelser i udlændingeloven, jf. om disse bestemmelser lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017. Sagen rejser i første række spørgsmålet om, hvorvidt klageren har opnået sin opholdstilladelse på baggrund af svig. I den forbindelse er det centrale spørgsmål, om klageren er den person, som han har oplyst at være i sin asylsag – nemlig den syriske statsborger [A] – eller om klageren er identisk med klagerens ægtefælle, [C’s], (tidligere) ægtefælle [B], der er jordansk statsborger. Hvis det lægges til grund, at klageren er identisk med [C’s] (tidligere) ægtefælle [B], er spørgsmålet, om en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende for klageren, navnlig på grund af de hensyn, der er nævnt i udlændingelovens § 26, stk. 1. Om klageren har opnået sin opholdstilladelse på baggrund af svig: Ved vurderingen af, om klageren har opnået sin opholdstilladelse på baggrund af svig, er det centrale spørgsmål som nævnt, om klageren er [A], der er syrisk statsborger, eller om klageren er identisk med [C´’s] (tidligere) ægtefælle [B], der er jordansk statsborger. I den forbindelse skal Flygtningenævnet bemærke, at de jordanske myndigheders svar på spørgsmålet vedrørende klagerens og [B’s] eventuelle statsborgerskab i Jordan – som gengivet i Udenrigsministeriets notat af [efteråret] 2019 – må forstås således, at de jordanske myndigheder har oplyst, at [B] er jordansk statsborger. Notatet kan imidlertid efter sit indhold ikke med den fornødne sikkerhed forstås således, at de jordanske myndigheder har givet udtryk for, at også [A] er jordansk statsborger. Det gælder uanset, at Udlændingestyrelsen i forbindelse med sin henvendelse [i foråret] 2019 til Udenrigsministeriet om ”Determination of Identity and Citizenship in Jordan” har spurgt, om [A] er jordansk statsborger og har vedhæftet et foto af klageren. Det er således Flygtningenævnets opfattelse, at de jordanske myndigheders svar ikke i sig selv kan anvendes til at lægge til grund, at klageren er identisk med [C’s] (tidligere) ægtefælle [B]. I forlængelse heraf bemærkes, at [C] i sin oprindelige asylsag under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2015 oplyste, at hun var gift med [B], der var født [i foråret] 1981, og som var jordansk statsborger, og at han i Syrien arbejdede som revisor. Det kan herefter som en delkonklusion konstateres, at [C’s] (tidligere) ægtefælle [B], hvilket også er ubestridt, er jordansk statsborger. Tilbage står stadig spørgsmålet om, hvorvidt klageren er identisk med [C’s] (tidligere) ægtefælle [B]. I den forbindelse må der efter Flygtningenævnets opfattelse lægges vægt på, at klageren i forbindelse med sin asylsag i Danmark har afgivet fingeraftryk, som viste sig at være identiske med fingeraftryk afgivet under en visumansøgning på den spanske ambassade i Syrien eller i Libanon af en person ved navn [B], der var født [i foråret] 1981, og som var jordansk statsborger. Flygtningenævnet finder, at klagerens forklaring om, at det skulle have været en menneskesmugler på den spanske ambassade, som bad klageren om i forbindelse med visumansøgningen at angive navnet [B] mv. – eller som forklaret for Flygtningenævnet, at klageren af menneskesmugleren blot fik stukket et pas i hånden med navnet [B] – der efterfølgende viste sig at være identisk med [C’s] (tidligere) ægtefælles navn mv., forekommer usandsynlig. Ved vurderingen af, om klageren er identisk med [C’s] (tidligere) ægtefælle [B] må det også tages i betragtning, at klageren har samme fornavn […] som [C’s] (tidligere) ægtefælle, og at begge har samme fødselsdato […]. Hertil kommer, at begge har haft samme profession […], hvorved der kan henvises til, at [C] i sin oprindelige asylsag under oplysnings- og motivsamtalen [i foråret] 2015 oplyste, at [B] arbejdede i Syrien som [profession B]. Klageren er i sin oprindelige asylsag under oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2016 ”registreret” som uddannet [titel] og har under samtalen oplyst, at han har arbejdet som [profession A] og [profession B] i Syrien. Det samme har klageren oplyst under samtalen [i vinteren 18/19] med Udlændingestyrelsen. For Flygtningenævnet har klageren forklaret, at han i Syrien arbejdede som [profession B]. Endvidere må det tages i betragtning, at klageren under samtalen [i vinteren 19/20] med Udlændingestyrelsen stavede sin moders navn som […] og at det af [C’s] oprindelige asylsag af et UNRWA Family Record dokument fremgår, at [B’s] moders navn er […]. Flygtningenævnet finder, at det også må indgå i vurderingen, at klageren under sin oplysnings- og motivsamtale [i sommeren] 2016 forklarede, at ”Ansøgerens kæreste er også i Danmark. De var kærester, da de boede i Damaskus. De har dog aldrig boet sammen. Hun har været i Danmark i [1-3 år]. Ansøger vil ikke fortælle, [hvad] kæresten hedder”. Det anførte skal ses i sammenhæng med, at [C] indrejste i Danmark [i vinteren 14/15] – dvs. ca. [1-3 år] forud for klagerens oplysnings- og motivsamtale [i sommeren] 2016 – og at klageren foreholdt under samtalen med Udlændingestyrelsen [i vinteren 18/19] med, at han skulle have haft en kæreste i Danmark, forklarede, at det var ukorrekt gengivet i samtalereferatet, og at der rettelig var tale om en veninde […], som han havde hørt skulle rejse til Danmark, men som imidlertid valgte at rejse til Tyskland. Klageren har forklaret det samme for Flygtningenævnet. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet, at klageren er identisk med [C’s] (tidligere) ægtefælle [B], og at klageren derfor er jordansk statsborger. Det forhold, at klageren under sagen om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen har fremlagt en ”Civil Status Transcript”, der er udstedt [i foråret] 2020, hvoraf fremgår blandt andet, at klageren er født i Damaskus, kan ikke føre til et andet resultat, når også henses til, at klageren skulle have fået udstedt det nævnte dokument gennem en syrisk advokats bistand, men uden at advokaten var i besiddelse af nogle identitetsdokumenter vedrørende klageren. I den sammenhæng bemærkes, at klageren under sin oprindelige asylsag ikke fremlagde dokumenter, der kunne verificere klagerens identitet, herunder blandt andet syrisk ID-kort, militærbog eller syrisk nationalitetspas, som han efter det oplyste havde mistet under flugten fra Syrien. Heller ikke det forhold, at Sprakabs sprogtest konkluderer, at [A’s] sproglige baggrund med meget høj grad af sandsynlighed er Rif Damaskus i Syrien, kan føre til et andet resultat. I den forbindelse bemærkes, at en sprogtests konklusion alene er udtryk for en (efter omstændighederne stærk) formodning for, hvor en person stammer fra, men at denne formodning kan tilbagevises, hvilket er sket med de ovennævnte omstændigheder. Hertil kommer, at [C’s] (tidligere) ægtefælle [B] – der er identisk med klageren – i en årrække har været bosat i Rif Damaskus og derfor har haft mulighed for at tillære sig den dialekt, der tales i det nævnte område. Flygtningenævnet finder herefter ikke grundlag for at udsætte sagen med henblik på gennem Udenrigsministeriet at få foretaget en ægthedsvurdering af dokumentet, der er benævnt ”Civil Status Transcript”. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at klageren har opnået sin opholdstilladelse i Danmark ved svig, og at betingelserne for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse er opfyldte, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1. Om nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende: Ved bedømmelsen af, om nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse må antages at være særligt belastende, skal der foretages en proportionalitetsafvejning af den udviste svig i forhold til navnlig hensynene i udlændingelovens § 26, stk. 1. Det følger af denne bestemmelse, at der i afvejningen skal tages hensyn til 1) udlændingens tilknytning til det danske samfund, 2) udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold, 3) udlændingens tilknytning til herboende personer, 4) udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære familiemedlemmer, herunder i relation til hensynet til familiens enhed, 5) udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold, og 6) risikoen for, at udlændingen uden for de i § 7, stk. 1 og 2, eller § 8, stk. 1 og 2, nævnte tilfælde vil lide overlast i hjemlandet eller andre lande, hvor udlændingen kan ventes at tage ophold. I den forbindelse bemærkes, at det følger af Flygtningenævnets praksis, at der ved opnåelse af en opholdstilladelse ved svig er udvist en sådan egen skyld, at hensynet til udlændingen selv, herunder om inddragelsen eller nægtelse af forlængelse af opholdstilladelsen må antages at virke særligt belastende, ikke tillægges samme vægt i afvejningen som i sager, hvor inddragelse eller nægtelse af forlængelse overvejes på baggrund af ændringerne i den pågældendes hjemland eller udefra kommende omstændigheder. Det anførte skal ses i sammenhæng med, at udlændingen på grund af den udviste svig som det helt klare udgangspunkt, ikke kan antages at have en berettiget forventning om at kunne forblive her i landet. Til støtte for, at nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse må antages at virke særligt belastende, kan der peges på navnlig, at klageren indrejste i Danmark i [sommeren] 2016 og i [vinteren 16/17] blev meddelt opholdstilladelse, at klageren har haft fast arbejde i Danmark siden [efteråret] 2017, at klagerens ægtefælle opholder sig i Danmark, at klagerens fars fætter, og at klageren har bestået Dansk 2, Modul 3. Hertil kommer, at klageren tager præparatet [præparat A] pga. [helbredsproblem] og [diagnose]. Heroverfor står imidlertid, at det i forhold til betydningen af længden af opholdet i Danmark må tillægges vægt, at opholdet alene skyldes klagerens urigtige oplysninger ved ansøgningen om asyl. Endvidere må det i forhold til klagerens danskkundskaber tages i betragtning, at det også under sagens behandling for Flygtningenævnet har vist sig nødvendigt til at anvende tolk. Heller ikke klagerens alder eller personlige forhold, taler imod en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse, idet det blandt andet bemærkes, at klageren ikke har sin nærmeste familie i Danmark ud over sin ægtefælle, der i givet fald også vil kunne tage ophold med klageren i Jordan, jf. herved den samtidige afgørelse i klagerens ægtefælles sag. Hensynet til familiens enhed taler med andre ord ikke imod, at klagerens opholdstilladelse nægtes forlænget. Hertil kommer, at det oplyste om klagerens helbredsforhold ikke er af en sådan karakter, at disse forhold med styrke taler for at nægtelse af opholdstilladelsen vil være særligt belastende. Endelig må det tages i betragtning, at klageren allerede i [vinteren 18/19] – dvs. 2 år efter, at han fik meddelt sin opholdstilladelse i Danmark – under en samtale med Udlændingestyrelsen fik oplyst, at der var indledt en sag vedrørende spørgsmålet om svig. På den anførte baggrund tiltræder Flygtningenævnet efter en samlet afvejning af klagerens forhold, at det ikke vil være særligt belastende for klageren, hvis klagerens opholdstilladelse nægtes forlænget. Konklusion: Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2022/136/DIEI
