Nævnet stadfæstede i august 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.”Klageren er etnisk [etnicitet] og muslim af trosretning fra [byen A] i Damaskus, Syrien. Klageren har haft hele sin opvækst i [byen A] i centrum af Damaskus. Klageren flyttede til [byen B] bydelen i Rif Damaskus nær [byen C], hvor han boede fra 1993 til 2012. I 2012 flyttede klageren tilbage til [byen A], hvor han opholdt sig indtil sin udrejse af Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv i Syrien og Danmark. Klageren har [i efteråret] 2021 til Udlændingestyrelsen oplyst, at han har deltaget i en fredelig demonstration i 2011 i Rif Damaskus. Klageren har endvidere [i efteråret] 2021 til Udlændingestyrelsen oplyst, at han i Danmark har deltaget i en demonstration foran kommunebygningen i [dansk by], fordi sagsbehandlingen trak ud. Han har i øvrigt ikke deltaget i andre demonstrationer. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2015 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, på baggrund af de generelle forhold i Syrien. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold i Syrien, og at hans sønner ville blive indkaldt til militærtjeneste. Udlændingestyrelsen har [i vinteren] 2022 truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 19 a, stk. 1, idet Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for klagerens opholdstilladelse ikke længere er til stede. Klageren har i forbindelse med sagen om inddragelse som asylmotiv fortsat henvist til, at han frygter, at hans sønner vil blive indkaldt til militærtjeneste. Han har endvidere henvist til, at han frygter de syriske myndigheder og oppositionen, idet han har hjulpet medlemmer af oppositionen med at hente brændstof og taletidskort frem til 2012. Klageren stoppede med at hjælpe oppositionen. Dette gav anledning til, at oppositionen blev vred på ham. Klageren har desuden henvist til, at han er eftersøgt af de syriske myndigheder, fordi han er blevet afsløret af medlemmer fra oppositionen. Endelig har klageren henvist til, at han har deltaget i en demonstration i Rif Damaskus i 2011. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, og efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i Damaskus. Flygtningenævnet tiltræder således, at der er grundlag for at inddrage klagerens opholdstilladelse som følge af de generelle forhold i Damaskus. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at der ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Det fremgår heraf, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Klageren indrejste i Danmark [i efteråret] 2014 og har således opholdt sig her i landet i næsten [antal] år. Klageren har sin ægtefælle i Danmark, der er familiesammenført til klageren efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1. Udlændingestyrelsen har truffet afgørelse om at inddrage ægtefællens opholdstilladelse. Sagen herom verserer ved Udlændingenævnet. Klageren har afsluttet [klassetrin] på [uddannelsessted], og han kan tale, læse og til dels skrive på dansk. Han har siden 2017 haft arbejde mellem 20 og 38 timer om ugen og er for nylig blevet fastansat. Han har fritidsinteresser, herunder sportsinteresser, men er ikke medlem af foreninger i Danmark. Han og hans ægtefælle har danske venner. Klageren lider af [en nærmere bestemt sygdom], høfeber, ledsmerter, forhøjet blodtryk og betændelse i [en nærmere bestemt kropsdel]. Han tager medicin og insulinindsprøjtninger for sine helbredsmæssige problemer. Klageren er født og opvokset i centrum af Damaskus, hvor han også boede inden sin udrejse. Klageren har også i en længere periode boet i Rif Damaskus. Klageren har sin far og søster i Syrien, som han er i kontakt med omkring en gang om ugen. I Syrien har klageren gået i skole i 12 år og 2 år på [akademisk uddannelse] i Damaskus. Han har arbejdet i 16 år i sin fars virksomhed, og han har haft egen butik. Klagerens to sønner er bosiddende i [et andet europæisk land]. Klageren udrejste legalt og problemfrit af Syrien sammen med sønnerne. Henset til varigheden af klagerens ophold i Danmark og hans forhold i øvrigt findes en afgørelse om at inddrage hans opholdstilladelse at udgøre et indgreb i hans ret til respekt for privatliv efter EMRK artikel 8. Flygtningenævnet bemærker om forholdet mellem klageren og dennes ægtefælle, at der på det foreliggende grundlag ikke foreligger et indgreb i klagerens ret til familieliv, jf. nærmere herom nedenfor. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om indgrebet i klagerens privatliv opfylder betingelserne i EMRK artikel 8, stk. 2, det vil sige er i overensstemmelse med loven, forfølger et af de legitime hensyn nævnt i artikel 8, stk. 2, og er nødvendigt i et demokratisk samfund for at opnå det legitime formål (proportionalitet). Flygtningenævnet finder, at inddragelsen af klagerens opholdstilladelse har hjemmel i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 19 a, stk. 1. Flygtningenævnet finder videre, at inddragelsen af klagerens opholdstilladelse varetager det legitime hensyn til landets økonomiske velfærd med henblik på at afstemme beskyttelsen med behovet og opretholde en effektiv immigrationskontrol. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Det følger af EMD’s praksis, at indgreb i udlændingens ret til respekt for privatliv skal stå i rimeligt forhold til det eller de legitime formål, som indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der således foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i at inddrage klagerens opholdstilladelse over for intensiteten i det indgreb, som en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til privatliv. Flygtningenævnet finder, at klageren ikke har opnået en tilstrækkelig stærk tilknytning til Danmark. Nævnet har herunder lagt vægt på, at han ikke før for nylig har haft en vedvarende og fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Heroverfor står, at klageren er født og opvokset i Syrien, hvor han boede indtil sin udrejse som [40 - 50]-årig. Han har i Syrien gået i skole i længere tid og efterfølgende videreuddannet sig, og han har flere nære familiemedlemmer i Syrien, som han har regelmæssig kontakt med. Han behersker sproget i hjemlandet. Klagerens bånd til Syrien må derfor anses for meget stærke. Om adgangen til sundhedsmæssig behandling i Syrien henviser Flygtningenævnet til baggrundsoplysningerne, herunder COI, Syria, Health care services availability and accessibility in Damascus, Rural Damascus, Tartous and Latakia, marts 2022, hvoraf det fremgår bl.a., at sundhedstjenester og hospitaler er genopbyggede i de fleste områder af Damaskus by, og at der er adgang til behandling for en række sygdomme, herunder [en nærmere bestemt sygdom]. Der er herefter ikke grundlag for at antage, at klageren ikke vil kunne få den nødvendige behandling i Syrien. Det forhold, at klageren ikke nødvendigvis vil kunne få de samme medicinpræparater som i Danmark, kan ikke føre til et andet resultat. Efter en samlet afvejning af hensynene over for hinanden tiltræder Flygtningenævnet herefter, at det ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at inddrage klagerens opholdstilladelse i Danmark, jf. herved navnlig EMRK artikel 8. Som generel vejledning kan Flygtningenævnet oplyse, at såfremt Udlændingenævnet træffer afgørelse om ikke at inddrage klagerens ægtefælles opholdstilladelse som familiesammenført, kan klageren søge om genoptagelse af behandlingen af denne sag med henblik på en fornyet vurdering af, om inddragelsen af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Ligeledes kan Flygtningenævnet oplyse, at det vil være muligt at søge om genoptagelse af sagen, såfremt der ved behandlingen af ægtefællens sag i Udlændingenævnet fremkommer nye oplysninger vedrørende tilknytningen til Danmark, der kan have betydning for klagerens sag, herunder vurderingen efter artikel 8. Der skal herefter foretages en vurdering af, om klageren opfylder betingelserne for at kunne meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, på baggrund af sine individuelle forhold. Flygtningenævnet kan som Udlændingestyrelsen ikke lægge klagerens forklaring om de dele af asylmotivet, som er gjort gældende i forbindelse med inddragelsessagen, til grund. Nævnet har i den forbindelse navnlig lagt vægt på de samme forhold, som er fremhævet af Udlændingestyrelsen, herunder at klagerens samlede forklaring om sin hjælp til oppositionen i [byen B] i perioden 2011-12 og det modsætningsforhold til de syriske myndigheder og oppositionen, der som følge heraf efterfølgende skulle være opstået, også efter forklaringen for nævnet fremstår som konstrueret til lejligheden. Nævnet bemærker herved, at klageren for nævnet på en række punkter har forklaret udbyggende og upræcist om denne del af sit asylmotiv, herunder om hvordan han fik at vide, at han og hans bror skulle være efterlyste for handel med [kriminel handling], ligesom nævnet finder det påfaldende, at klageren efter sin egen forklaring i perioden 2012-2014 opholdt sig i Damaskus, hvor han skjulte sig, men samtidig rejste legalt ind og ud af Syrien i henholdsvis foråret 2013 og 2014, og at han fik fornyet sit pas af de syriske myndigheder inden sin endelige udrejse af Syrien i [sommeren] 2014. Flygtningenævnet har lagt til grund, at klagerens to sønner, der som nævnt er bosiddende i [et andet europæisk land], må betragtes som værnepligtsunddragere. Der er ikke oplysninger om, at de pågældende i øvrigt er eller må antages at være i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder. Nævnet har efter baggrundsoplysningerne endvidere lagt til grund, at [byen B] først fra anden halvdel af 2012 kan siges at være et oprørskontrolleret område, og at klageren i øvrigt er født og opvokset i Damaskus, hvor han også boede på tidspunktet for sin udrejse af Syrien. Efter en samlet vurdering af de anførte forhold og under hensyn til det forsigtighedsprincip, der gælder ved den konkrete og individuelle vurdering i forbindelse med behandlingen af sager om personer fra Syrien, tiltræder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en indrejse i Syrien vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb som følge af sine individuelle forhold, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Risikoen ved indrejse i Syrien som ’returnee’ kan efter sagens samlede omstændigheder ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2022/130/sme
