Nævnet meddelte i september 2022 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar samt et barn fra Iran. Sagen er sambehandlet med Iran/2022/47/sahe. Indrejst i 2015. Flygtningenævnet udtalte: Ansøgerne er etnisk kurdere og oprindeligt yarsan af trosretning. Ansøgerne har oplyst, at de under deres ophold i Danmark er konverteret til kristendommen. Den mandlige ansøger er fra [byen A], Iran, og den kvindelige ansøger er fra [byen B], Iran. Ansøgerne boede forud for deres udrejse i [byen B], Iran. Ansøgerne har ikke været medlem af politiske foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktive. Ansøgerne har som asylmotiv oprindeligt henvist til, at de frygter forfølgelse fra de iranske myndigheder, som følge af den mandlige ansøgers deltagelse i undervisning om yari, og idet at de iranske myndigheder har fundet materiale om denne trosretning samt alkohol på ansøgernes bopæl. I forbindelse med genoptagelsessagen har ansøgerne som asylmotiv henvist til, at de er konverteret til kristendommen, og derfor har bragt sig i et modsætningsforhold til de iranske myndigheder, hvorved de risikerer forfølgelse ved en tilbagevenden. Den mandlige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han sammen med sin datter, [A], i [efteråret] 2018 begyndte at komme i [kirken A], efter han havde mødt en iransk missionær, der var konverteret. Hun havde været syg, men var blevet helbredt ved sin tro på Gud. Ansøgeren påbegyndte dåbsundervisning i [vinteren 18/19] for at lære mere om kristendommen. Ud over dåbsundervisning deltog han i gudstjenester hver søndag og [et kirkeligt arrangement] hver fredag. Ansøgeren blev efter at have gennemført dåbsundervisning døbt i [sommeren] 2019, og har siden praktiseret kristendommen ved at deltage i gudstjenester og kirkelige aktiviteter, herunder kor. Den kvindelige ansøger har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes interesse for kristendommen begyndte i sommeren 2019. Forinden havde hun ikke ønsket at tilhøre en bestemt religion, på grund af hendes oplevelser hermed i Iran. [Hendes ægtefælle], og datter, [A], blev begge døbt i [sommeren] 2019. De havde flere gange forsøgt at få hende med i kirke, men hun var ikke interesseret. Det var først efter hun mødte [kirke B’s] præst, [C], at hun begyndte at interessere sig for kristendommen. Ansøgeren havde flere samtaler med præsten, og hun begyndte at deltage i gudstjenester i kirken. Ansøgeren havde også kontakt med [et kristent trosamfund], for at tilegne sig viden om kristendommen. Hun ønskede dog ikke at tilslutte sig [et kristent trosamfund], da deres regelfyldte tilgang til kristendommen, mindede hende om islam. Gennem samtalerne med præsten begyndte hun at mærke positive forandringer i sig selv, og som led i sine refleksioner om konversionen skrev hun to bøger. Videre har ansøgeren oplyst, at hun lod sig døbe i [foråret] 2021. Flygtningenævnet bemærker indledningsvis, at ansøgerne ved Flygtningenævnets afgørelse af [sommeren] 2017 blev meddelt afslag på opholdstilladelse, idet det ikke kunne lægges til grund, at den mandlige ansøger skulle være i et asylbegrundende modsætningsforhold til de iranske myndigheder, som følge af dennes deltagelse i undervisning om yari. Den kvindelige ansøger havde i det hele henvist til den mandlige ansøgers asylmotiv. Ved brev af [sommeren] 2021 har DRC Dansk Flygtningehjælp på vegne af ansøgerne anmodet om genoptagelse af sagen. Flygtningenævnet har ved brev af [sommeren] 2022 af formelle grunde besluttet at genoptage sagen til behandling på et nyt mundtligt nævnsmøde med henblik på, at ansøgerne kunne få mulighed for at forklare nærmere om deres nye asylmotiv vedrørende konversion til kristendommen. I overensstemmelse med Flygtningenævnets praksis i sager om konversion hjemvises sagen ikke til Udlændingestyrelsen. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at i tilfælde, hvor ansøgerenes asylmotiv er frygt som følge af konversion efter udrejse fra hjemlandet, er der anledning til at foretage en kritisk og indgående bedømmelse af troværdigheden af ansøgerenes forklaring herom, herunder om tidspunktet for konverteringen og baggrunden for konversionen. Efter det fremkomne finder Flygtningenævnet, at ansøgerne har sandsynliggjort, at deres konversion til kristendommen er reel. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at ansøgernes forklaringer omkring deres konversion fremstod sikker og som udtryk for en grundig og længere overvejelse omkring deres indre overbevisning og herunder om kristendommens betydning for dem. Forklaringerne understøttes endvidere af de for nævnet fremlagte udtalelser. Ansøgerne har oplyst, at de vil udlede deres kristne tro i Iran. I den forbindelse har den kvindelige ansøger har forklaret, at hun har fortalt om sin konversion til [flere familiemedlemmer]. Den mandlige ansøger har oplyst, at han har fortalt om sin konversion til [to familiemedlemmer]. Flygtningenævnet finder derfor, at det ikke kan udelukkes, at de iranske myndigheder og andre ved ansøgernes tilbagevenden til Iran vil blive bekendt med ansøgernes konversion. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at selvom ansøgerne er tidligere yarsan kan Flygtningenævnet ikke med den fornødne sikkerhed lægge til grund, at ansøgerne ikke som frafaldne yarsan risikerer at blive behandlet på samme måde som frafaldne muslimer. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgerne som følge af deres konversion ved en tilbagevenden til Iran vil være i risiko for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet meddeler derfor ansøgerne og medfølgende barn opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Løbenummer: Iran/2022/46/sahe
