irak20224

Nævnet stadfæstede i marts 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt tre medfølgende mindreårige børn fra Irak Indrejst i 2011.Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er etnisk kurder fra [by], Dokan, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden frygter sin tidligere ægtefælle og hans familie, fordi ansøgeren er skyld i, at han har fået en dom i Danmark, og fordi ansøgeren har taget børnene fra ham. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes tidligere ægtefælle gentagne gange har udøvet vold mod hende, for hvilket han har fået en ubetinget fængselsstraf på 60 dage og udvisning med indrejseforbud i seks år, at han har truet med at slå hende ihjel, uanset hvor hun befinder sig og at hendes tidligere ægtefælle familie er magtfuld og indflydelsesrig. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af sin farbror og sin klan, fordi hun blev gift med en uden for klanen. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes tidligere ægtefælle farbror, [A], tidligere har fortalt, at hendes familie vil dræbe hende, hvis hun vendte tilbage til Irak. Ansøgeren har til støtte herfor yderligere oplyst, at det er en æressag for hendes familie. Ansøgeren har som asylmotiv endvidere henvist til, at hun frygter, at hendes familie og klan vil slå hendes børn ihjel, fordi de er født uden for ægteskab, og at hendes børn vil blive skadet i samfundet, fordi de er født uden for ægteskab. Ansøgeren har som asylmotiv desuden henvist til, at hun frygter, at hun og hendes børn vil blive forfulgt, fordi de er kristne. Ansøgeren har som asylmotiv yderligere henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil være en enlig kvinde uden netværk. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at [forening] har vurderet, hun ikke vil kunne opnå beskyttelse hos myndighederne eller private organisationer, da hendes tidligere ægtefælle og hans familie er indflydelsesrige og vil kunne finde og straffe hende, hvor hun måtte være. Ansøgeren har som sine børns asylmotiv endelig henvist til, at de ikke har en far til at tage vare på dem i Irak, og at de vil blive skadet i samfundet, fordi de er forældreløse. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at børnene ikke har irakiske identifikationsdokumenter, og at det kræver farens tilstedeværelse og samtykke samt vielsesattest at få sådanne udstedt i Irak, og at de vil risikere at blive anbragt på børnehjem uden dem. Flygtningenævnet tiltræder, at de generelle forhold i Irak ikke er af en sådan karakter, at det kan antages, at der er en reel risiko for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3 alene som følge af den blotte tilstedeværelse i Irak. Af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, tiltræder Flygtningenævnet desuden, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren har en asylbegrundende konflikt med sin egen familie og klan. Udlændingestyrelsen har anført, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren er konverteret til kristendom. Flygtningenævnet her herved henvist til, at Flygtningenævnet [i vinteren 2016/2017] afviste ansøgerens forklaring om, at hun var konverteret til kristendom med henvisning til, at forklaringen ikke var overbevisende. Der er ikke fremkommet oplysninger, der nu kan føre til et andet resultat. Det lægges til grund, at ansøgeren har en aktuel konflikt med medlemmer af sin tidligere svigerfamilie samt sin tidligere ægtefælle, der er straffet med fængsel i 60 dage for vold mod ansøgeren, og at ansøgerens børn mod ansøgerens vilje opholder sig hos den tidligere ægtefælle. Ansøgeren har forklaret, at hun i 2021 lod sit ældste barn tage kontakt til den tidligere svigerfamilie, at hun selv frivilligt har opsøgt sin tidligere ægtefælles fætter, og på den baggrund og sammenholdt med ansøgerens til dels usikre forklaring om de nærmere omstændigheder herved, og den omstændighed, at ansøgeren har tilbagekaldt sin seneste politianmeldelse af den tidligere ægtefælle, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at konflikten ikke har en sådan karakter og intensitet, at den kan begrunde asyl. Oplysningerne om ansøgerens socioøkonomiske forhold, herunder navnlig den omstændighed, at hun ved en tilbagevenden til Irak vil være en enlig kvinde uden netværk, kan under de foreliggende omstændigheder ikke begrunde asyl. Derfor, og da der ikke er fremkommet oplysninger, der kan medføre, at sagen hjemvises, og desuden efter det af udlændingestyrelsen anførte vedrørende øvrige asylmotiver, stadfæster Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2022/4/EEB