irak20221

Nævnet stadfæstede i januar 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Irak. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte:Ansøgeren er etnisk araber og ikke-praktiserende shiamuslim fra Bagdad, Irak. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygter, at hendes søn med [diagnose] ikke vil have de udviklingsmuligheder, som han vil have i Danmark. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at der i Irak ikke findes skoler, opholdssteder, behandlingsmuligheder eller forståelse for et menneske med [diagnose]. Ansøgeren har som asylmotiv videre henvist til, at hun frygter, at hendes ægtefælle vil fratage hende deres søn. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes ægtefælle har sagt til hendes nieces far i Irak, at han vil rejse en sag mod ansøgeren for at få forældremyndigheden over sønnen, og at han ikke vil skilles fra ansøgeren, før han har ødelagt hendes liv, herunder taget sønnen fra hende. Ansøgeren frygter endvidere, at hendes ægtefælle vil slå hende ihjel, tvinge hende til seksuelt samvær eller spærre hende inde, fordi hun ikke adlyder ham. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hun i 2020 har været på [institution] med sin søn efter [hændelse] med ægtefælle. Ansøgerens ægtefælle har to gange truet hende med, at han vil få hendes far til at begrave hende i haven, ligesom han har sagt [trussel]. Ansøgeren frygter yderligere, at hendes far vil slå hende ihjel eller spærre hende inde, fordi hun ikke har adlydt sin ægtefælle. Ansøgeren har til støtte herfor oplyst, at hendes far går meget op i klantraditioner og er meget religiøs. Hendes far mener, at hans døtre bare skal giftes og adlyde deres mand. Ansøgeren er bange for, hvad hendes ægtefælle har fortalt hendes far. Ansøgeren frygter endelig, at hendes far vil tvinge hende til et ægteskab, hvis hun bliver skilt fra sin nuværende ægtefælle. Vedrørende ansøgerens asylmotiv om en konflikt med sin ægtefælle finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun har en konflikt, der er asylbegrundende. Nævnet har herved lagt vægt på, at ansøgeren på helt centrale punkter har forklaret stærkt udbyggende, både om sine asylmotiver og om konflikternes karakter og omfang. I forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2021 forklarede ansøgeren således, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygtede, at der ikke var nogen til at forsørge hende, fordi hun var bange for, at ægtefællen ville skilles, og at det i Irak ville være umuligt at leve som skilt kvinde. Under denne samtale oplyste hun også, at hun ikke rejste til Irak med sin ægtefælle, da hun ikke havde lyst til at forlade Danmark. Under samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2021 har ansøgeren derimod forklaret, at hun ved en tilbagevenden til Irak frygtede, at ægtefællen ville slå hende ihjel eller spærre hende inde, fordi hun ikke adlyder ham. I forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen den [i sommeren] 2021 forklarede ansøgeren vedrørende konfliktens omfang med ægtefællen, at hendes ægtefælle, når de har været oppe at skændes, har sagt, at det måske var en fejl, at de blev gift, og at hun havde tvunget ham til at få et barn. Under samtalen med Udlændingestyrelsen den [i sommeren] august 2021 har ansøgeren derimod forklaret, at hendes ægtefælle har sagt til hende [trussel], og at hendes ægtefælle har sagt til ansøgerens nieces far, at han ville anlægge sag mod hende om forældremyndighed, fordi hun havde kidnappet [hendes barn] ved at blive i Danmark. Herunder forklarede ansøgeren nu også, at ægtefællen for år tilbage havde haft tvunget hende til seksuelt samvær én gang, og at ægtefællen på et tidspunkt, hun ikke nærmere husker, én gang har sagt til hende, at [trussel]. Under nævnsmødet har ansøgeren udbyggende forklaret, at ansøgerens ægtefælle flere gange har tvunget hende til seksuelt samvær mod hendes vilje. Under nævnsmødet har ansøgeren endvidere udbyggende forklaret, at ægtefællen omkring [efteråret] 2020 har forsøgt at slå hende, og at han forud herfor flere gange har udøvet vold mod hende i form af skub og spytteri samt psykisk vold. Herom har ansøgeren ikke tidligere forklaret. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering, herunder særligt som følge af ansøgerens stærkt udbyggende forklaring på helt centrale punkter, ikke at ansøgerens forklaring om konfliktens karakter og intensitet er troværdig. Det bemærkes herved, at ansøgeren under samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2021 selv har oplyst, at hendes ægtefælle aldrig har truet med at slå hende ihjel eller spærre hende inde. Det kan ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren har henvist til, at der under oplysnings- og motivsamtalen [i sommeren] 2021 deltog en mandlig tolk, da ansøgeren ikke gjorde opmærksom herpå. Ansøgeren gjorde først i løbet af samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2021 opmærksom på, at hun ønskede, at der deltog en kvindelig tolk. Det kan heller ikke føre til en ændret vurdering, at ansøgeren under samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2021 har oplyst, at hun ikke fortalte herom, da hun regnede med, at der kom en ny samtale, hvor hun kunne tale uddybende omkring sine asylmotiver. Men hensyn til ansøgerens asylmotiv om en konflikt med sin far, finder Flygtningenævnet, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun har en konflikt med sin far. Ansøgerens forklaring på nævnsmødet om, at hun i [efteråret] 2021 - i tidsrummet efter samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2021 og inden Udlændingestyrelsens afgørelse [i efteråret] 2021 – af hendes niece fik oplyst, at ansøgerens far, der er klanhøvding, på et møde med mændene i klanen, har sagt, at ”vi skal nok slå hende ihjel, bare rolig, vi skal nok rense klanen” finder Flygtningenævnet utroværdig, udbyggende og konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet bemærker i øvrigt, at ansøgerens far aldrig fysisk har gjort hende fortræd eller har fremsat trusler over for hende, og at han aldrig har forsøgt at arrangere et tvangsægteskab for ansøgeren. Det forhold, at ansøgerens søn, [hendes barn], der er [8-11 år], har [diagnose] og [diagnose], og at han ikke i Irak har samme udviklingsmuligheder – herunder specialskoler og -institutioner - som i Danmark, kan ikke anses for at være asylbegrundende, jf. udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet finder herefter, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort, at hun eller hendes søn, [hendes barn], ved en tilbagevenden til Irak vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og stk. 2. De generelle forhold i Irak kan heller ikke føre til andet resultat. Flygtningenævnet finder ikke grundlag for at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen til fornyet behandling. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. Irak/2022/1/EEB