Nævnet stadfæstede i august 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Ghana. Indrejst i 2021. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk ewe fra [landsby A], i regionen [B], Ghana. Ansøgeren følger ikke en bestemt religion, men tror på Gud. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun ved tilbagevenden til Ghana frygter, at en kvinde ved navn [A], der tvang hende til prostitution i [land A] og [land B], vil slå hende ihjel, fordi ansøger flygtede fra hende i [land B]. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hun mødte [A] på den minibar, hvor hun arbejdede i Ghana. [A] fortalte ansøgeren, at hun kunne hjælpe hende med at komme til Europa, så hun kunne finde et arbejde og få etableret et godt liv. Ansøgeren og [A] udrejste sammen af Ghana. Da de ankom til [land A] kørte [A] ansøgeren til et sted, hvor hun førte ansøgeren ind på et værelse og låste døren efter hende. Det var først her, at [A] fortalte ansøgeren, at det arbejde, hun skulle udføre, var at have samleje med mænd, og at mændene ville betale [A] herfor. Ansøgeren forsøgte flere gange at sige fra over for [A], men blev hver gang udsat for fysiske overgreb af en vagt. Hun blev pisket og slået med knytnæveslag. En dag fortalte [A], at ansøgeren skulle til [land B], og der kom en varevogn, som kørte hende og flere andre kvinder dertil. I [land B] var ansøgeren også indespærret og tvunget til at udføre samme arbejde som i [land A]. Hun var psykisk nedbrudt og en aften, hvor vagten ikke var til stede, flygtede hun fra sit værelse. Ansøgeren har videre oplyst, at hun frygter, at andre beboere fra hendes landsby i Ghana vil udføre ritualer på hende, og at disse vil føre til hendes død. Hun har til støtte herfor oplyst, at der i den landsby, hun kommer fra, er tradition for at udføre ritualer på kvinder, der har været i seng med mange mænd, fordi dette bliver anset som en uren gerning. Ansøgeren har endelig som asylmotiv oplyst, at hun frygter for omskæring af sin datter, [B], hvis de vender tilbage til Ghana. Hun har til støtte herfor oplyst, at der generelt sker omskæring af kvinder i Ghana. Ansøgeren undslap selv omskæring ved at tage til Europa, men hvis hendes datter vender tilbage, vil hun blive udsat for det. Ansøgerens egen mor og far ønskede ikke, at ansøgeren skulle omskæres, men nogle i hendes fjernere familie ville gerne have det. Det er familieoverhovederne, der udpeges til at sørge for, at kvinderne bliver omskåret. Der er tradition for, at kvinderne i familien på hendes fars side bliver omskåret. Hun har tre kusiner, der er blevet omskåret mod deres vilje af familieoverhovedet fra hendes fars familie. Hun ved dog ikke præcis, hvem det er. Da hendes forældre døde, gemte hun sig med sine brødre for ikke at blive omskåret. Hun har ikke haft kontakt med sine fjernere slægtninge siden hendes forældre døde, men hun er sikker på, at hendes fars familie vil komme og omskære hendes datter, hvis de finder ud af, at hun er kommet tilbage til Ghana. Flygtningenævnet kan ikke lægge til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Ghana vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse. Ansøgeren har under sin forklaring i Flygtningenævnet primært henvist til, at hun frygter [A], som var den kvinde der bragte hende til Europa og tvang hende til at arbejde som prostitueret. Flygtningenævnet bemærker, at efter karakteren af klagerens relation til [A] er der primært tale om en privatretlig konflikt. Det tilføjes, at klageren efter sin forklaring ikke er blevet truet af [A] og det vides ikke, om [A] overhovedet opholder sig i Ghana. Det er ligeledes usandsynligt, at [A] ville blive bekendt med det, hvis ansøgeren rejste tilbage til Ghana. Efter den privatretlige karakter af konflikten kan klageren i øvrigt henvises til at søge beskyttelse hos de ghanesiske myndigheder. Oplysningerne om at ansøgeren frygter, at hendes datter i tilfælde af tilbagevenden til Ghana vil blive udsat for omskæring er udbyggende. Forholdet er først omtalt i DRC Dansk Flygtningehjælps indlæg [fra foråret 2022]. Ansøgeren omtalte i øvrigt ikke sin frygt for dette under sin forklaring for Flygtningenævnet, før hun blev direkte adspurgt herom af et nævnsmedlem. Ansøgeren er efter det oplyste ikke selv omskåret til trods for at hun har oplyst, at hendes fars familie går ind for omskæring. Flygtningenævnet finder det i øvrigt ikke sandsynligt, at ansøgerens fars familie vil blive bekendt med, at hun rejste tilbage til Ghana, da hun efter det oplyste ikke har haft forbindelse med dem i mere end 20 år. Endeligt bemærkes, at ansøgeren kommer fra [B]-regionen, hvor omskæring af kvinder efter de foreliggende baggrundsoplysninger forekommer meget sjældent. Ansøgerens angivelige frygt for at blive udsat for ”ritualer” fra personer fra sin landsby udgør ikke noget asylbegrundende forhold. Det bemærkes, at den nærmere karakter af disse ritualer ikke er oplyst, og at der ikke i de foreliggende baggrundsoplysninger er nogen støtte herfor. Det samme gælder de påberåbte socioøkonomiske forhold vedrørende hendes egne og datterens muligheder for at etablere en tilværelse i Ghana. Ansøgeren har endeligt henvist til, at hendes datter for tiden er anbragt i en plejefamilie og det blandt andet under henvisning til datterens forhold vil indebære en krænkelse af menneskerettighederne, såfremt ansøgeren nægtes opholdstilladelse. Flygtningenævnet bemærker hertil, at disse forhold ikke er asylbegrundende. Det ligger uden for Flygtningenævnets kompetence at tage stilling i hvilket omfang disse forhold kan føre til opholdstilladelse på andet grundlag. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Ghan/2022/2/sahe
