Nævnet stadfæstede i september 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Georgien.Flygtningenævnet udtalte:”Ansøgeren er etnisk georgier og [religion] fra [by], Georgien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han er homoseksuel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han ved tilbagevenden til Georgien frygter at blive udsat for vold eller frihedsberøvelse af sin far samt chikane, mobning eller overgreb fra civile personer grundet sin seksuelle orientering. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv videre oplyst, at han i Georgien har været tilknyttet en LGBT+-organisation og har deltaget i en Pride-parade i [by], Georgien. Videre har ansøgeren oplyst, at han blev opsagt fra sin arbejdsplads i [landsbyen A], Georgien på grund af sin seksuelle orientering. I forbindelse med opsigelsen oplevede ansøgeren, at en gruppe mænd stod ude foran hans arbejdsplads og råbte nedsættende, homofobiske termer efter ham. Ansøgeren har under nævnsmødet endvidere som asylmotiv henvist til en konflikt med ansøgerens onkel, der er præst. Han har endelig gjort gældende, at han i Georgien ikke kan få den nødvendige myndighedsbeskyttelse, og at de georgiske myndigheder i praksis ikke tager anmeldelser fra homoseksuelle alvorligt eller afviser at hjælpe homoseksuelle, trods lovgivning, der skal beskytte dem. Indledningsvis bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren på en række centrale punkter har forklaret divergerende og udbyggende. Herunder har ansøgeren blandt andet til Dansk Flygtningehjælp forklaret, at han i Georgien har været tilknyttet en LGBT+-organisation, mens han under nævnsmødet har forklaret, at han ikke har været tilknyttet nogen LGBT+-organisation i Georgien, men alene – en gang - har deltaget i Pride-paraden i [by], Georgien. Videre har ansøgeren over for Udlændingestyrelsen forklaret, at han efter at være blevet opsagt fra sin arbejdsplads i [landsbyen A] på grund af sin seksuelle orientering. I forbindelse hermed oplevede han, at en gruppe mænd stod ude foran hans arbejdsplads og råbte nedsættende, homofobiske termer efter ham, mens han under nævnsmødet har forklaret, at han blot blev opsagt fra sit arbejde pga. sin homoseksualitet. Hertil kommer, at ansøgeren har forklaret divergerende med hensyn til, hvordan hans arbejdsgiver i [landsbyen A] blev gjort bekendt med ansøgerens homoseksualitet. Til Udlændingestyrelsen forklarede ansøgeren, at det var en bekendt fra hans nabolag i [by], der oplyste arbejdsgiveren herom, mens han til Dansk Flygtningehjælp har forklaret, at det var hans far, der ringede til hans arbejdsgiver og fortalte om ansøgerens seksualitet. Under nævnsmødet har ansøgeren derimod forklaret, at det var en bekendt, der oplyste arbejdsgiveren herom. Nævnet finder således, at ansøgerens generelle troværdighed er svækket. Flygtningenævnet lægger til grund, at ansøgeren er homoseksuel og har haft en konflikt med sin far i den anledning, der opstod i 2019, da faren blev bekendt med ansøgerens seksualitet. Nævnet lægger dog også til grund, at ansøgeren, efter at konflikten med faderen var opstået, flyttede fra forældrenes hjem i [by] til [landsbyen A] i 2019, hvor han boede i [et antal] år indtil hans udrejse fra Georgien [i sommeren] 2021. I denne periode har han ikke har oplevet problemer med faren, herunder opsøgninger, trusler eller kontakt i øvrigt. Dertil kommer, at ansøgeren et par gange har været tilbage i [by], herunder en af gangene for at deltage i LBGT+-priden, uden at han har oplevet problemer med faren. Efter en samlet vurdering findes ansøgerens konflikt med sin far i anledning af ansøgerens seksualitet ikke at være af en sådan karakter, omfang og intensitet, at den er asylbegrundende. Med hensyn til ansøgerens asylmotiv om en konflikt med ansøgerens onkel, der er præst, lægger nævnet vægt på, at onklen ikke har hverken truet eller opsøgt ansøgeren. Det beror således alene på ansøgerens egen formodning, at der skulle være en konflikt med onklen. Det forhold, at ansøgeren efter sin egen forklaring angiveligt er blevet udsat for generel chikane eller mobning fra privatpersoner i Georgien, eller at han måtte være blevet afskediget fra sit arbejde på grund af sin seksualitet, er heller ikke i sig selv asylbegrundende. Flygtningenævnet finder heller ikke, at ansøgeren har sandsynliggjort, at de georgiske myndigheder og det georgiske politi ikke har vilje eller evne til at beskytte ham. Flygtningenævnet bemærker herved, at det af baggrundsoplysningerne fremgår, at Georgiens retshåndhævende institutioner overordnet set fungerer, og at Georgien tager LGBT+-personers retssikkerhed seriøst. Georgien har blandt andet i år 2000 afkriminaliseret homoseksualitet i den georgiske straffelov, og landet har den 2. maj 2014 vedtaget en lov mod diskrimination, herunder diskrimination af homoseksuelle, ligesom den georgiske retsplejelov forbyder enhver form for diskrimination. Dertil kommer, at det ifølge den georgiske straffelovs artikel 53, pkt. 3.1, er en skærpende omstændighed, at kriminalitet er rettet mod homoseksuelle (hadforbrydelser). Nævnet finder på den baggrund, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Georgien kan søge de georgiske myndigheders hjælp og beskyttelse, såfremt han i fremtiden måtte blive udsat for nedværdigende behandling af privatpersoner som følge af sin seksualitet. De generelle forhold for homoseksuelle i Georgien findes, jf. ovenfor, heller ikke at være af en sådan karakter, at de i sig selv kan være asylbegrundende. Ansøgeren har derfor ikke sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Georgien vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse eller nedværdigende behandling omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse af 24. juni 2022.” Geor/2022/5/mmad
