dub-tysk202213

Nævnet stadfæstede i august 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Tyskland i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en kvinde, der var i besiddelse af en gyldig opholdstilladelse i Tyskland. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til klagerens psykiske helbred, æresrelaterede konflikter med klagerens familie i Tyskland, samt at klageren havde en kæreste i Danmark. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ” Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har fået udstedt en opholdstilladelse i Tyskland, der udløb [i foråret] 2022 og således efter klageren indgav anmodning om asyl i Danmark. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Tyskland er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 12, stk. 1, og at Tyskland dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Tyskland [i sommeren] 2022 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det forhold, at klageren har oplyst, at hun har en kæreste i Danmark, at de ønsker at blive gift, samt at hun kun kom til Danmark, for at være sammen med ham, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klagerens kæreste ikke er omfattet af familiebegrebet i Dublinforordningens artikel 2, litra g. Det bemærkes herved, at klageren til sin oplysnings- og motivsamtale har oplyst, at hun ikke har haft et samliv med sin kæreste. Det forhold, at klageren i Tyskland er blevet udsat for fysiske og psykiske overgreb samt social kontrol fra sin familie, og at hun på denne baggrund frygter tvangsægteskab og æresdrab, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet har lagt vægt på, at klageren og klagerens mor tidligere har anmeldt overgreb fra farens side til det tyske politi, og det kan i den forbindelse ikke tillægges vægt, at det tyske politi efter det oplyste ikke har foretaget sig yderligere i den forbindelse, henset til det af klageren oplyste om, at klagerens mor trak anmeldelsen tilbage. Det fremgår videre af DRC Dansk Flygtningehjælp indlæg, at der har været flere politianmeldelser af klagerens far, og at en af dem fortsat er verserende. Klageren henvises således til fortsat at søge de tyske myndigheders beskyttelse, da de må antages at have evnen og viljen til at yde klageren den nødvendige hjælp og beskyttelse. Flygtningenævnet bemærker i den forbindelse, at klageren ikke efter det oplyste har indgivet en klage til en overordnet instans over det tyske politis håndtering af klagerens anmeldelse. Det af DRC Dansk Flygtningehjælp anførte forhold, om klagerens psykiske helbred, kan ikke føre til en ændret vurdering. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at klageren til oplysnings- og motivsamtalen har oplyst, at hun i Tyskland har modtaget behandling for sine psykiske problemer hos en psykolog, og at hun stoppede med at komme, fordi hendes mor ville med til samtalerne. Klageren må derfor forventes atter at kunne modtage den nødvendige sundhedsbehandling i Tyskland. Flygtningenævnet bemærker, at nævnet forudsætter, at Hjemrejsestyrelsen forud for udsendelse af klageren underretter de tyske myndigheder om klagerens særlige behov, herunder relevante helbredsmæssige oplysninger, hvis klageren samtykker hertil, jf. Dublinfor-ordningens artikel 32. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.”. Dub-Tysk/2022/13/MIMA