Nævnet stadfæstede i august 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse om overførsel til Tyskland i medfør af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen, vedrørende en mand, der var meddelt afslag på asyl i Tyskland. Sagen blev behandlet på formandskompetence.DRC Dansk Flygtningehjælp henviste som begrundelse for, at klagerens sag skulle behandles i Danmark, blandt andet til, at klageren oplevede at blive behandlet dårligt i Tyskland af lokalbefolkningen, politiet og sundhedspersonalet. Efter en gennemgang af sagen, udtalte Flygtningenævnet blandt andet: ”Det fremgår af udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., at påberåber en udlænding sig at være omfattet af § 7, træffer Udlændingestyrelsen snarest muligt afgørelse om afvisning eller overførsel efter reglerne i kapitel 5 a. Det fremgår videre af kapitel 5 a, herunder § 29 a, stk. 1, at en udlænding kan afvises eller overføres til en anden medlemsstat efter reglerne i Dublinforordningen. I den foreliggende sag har nævnet lagt til grund, at klageren har ansøgt om og er blevet meddelt afslag på en ansøgning om international beskyttelse i Tyskland. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at Tyskland er forpligtet til at modtage klageren, jf. forordningens artikel 18, stk. 1, litra d, og at Tyskland dermed er ansvarlig for at behandle klagerens ansøgning om international beskyttelse. Det bemærkes herved, at Tyskland [i sommeren] 2022 har accepteret at modtage klageren i medfør af pågældende bestemmelse. Det forhold, at klageren har været udsat for åndelige overfald fra […] myndighedspersoner [fra et afrikansk land], og at klageren ikke føler, at politiet tog hans anmeldelse af overfaldene seriøst kan ikke føre til en anden vurdering. Nævnet bemærker i forlængelse heraf, at klageren må henvises til at søge de tyske myndigheders beskyttelse, såfremt klageren stadig skulle frygte at blive opsøgt af de pågældende […] myndighedspersoner. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at såfremt klageren oplever at blive uretmæssigt behandlet af det tyske politi, henvises han til at rette henvendelse herom til de relevante overordnede tyske myndigheder. Det forhold, at klageren har oplevet blandt andet at blive set skævt til, kaldt øgenavne og få hældt skrald uden for sin dør på grund af sit religiøse tilhørsforhold kan ikke føre til en anden vurdering. Nævnet bemærker i forlængelse heraf, at klageren må henvises til at søge de tyske myndigheders beskyttelse, som må antages at have vilje og evne til at beskytte klageren, såfremt klageren skulle opleve problemer med privatpersoner som følge af sit religiøse tilhørsforhold. Det forhold, at klageren i Tyskland ikke fik behandling for sine skader, fordi sundhedspersonalet ikke fandt, at der var noget i vejen med klageren, kan ikke føre til en anden vurdering. Nævnet bemærker hertil, at klageren har haft adgang til sundhedsbehandling i Tyskland, og at han er blevet tilset af sundhedspersonale. Klageren må henvises til at indgive en klage til de relevante overordnede tyske myndigheder, såfremt klageren mener, at han fortsat ikke modtager den fornødne eller korrekte sundhedsbehandling i Tyskland. Flygtningenævnet finder, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger sådanne særlige hensyn, herunder af humanitær karakter, at asylansøgningen bør behandles i Danmark, jf. forordningens artikel 17. På den baggrund skal Flygtningenævnet meddele, at nævnet efter en gennemgang af sagen ikke finder grundlag for at omgøre Udlændingestyrelsens afgørelse, jf. udlændingelovens § 48 a, stk. 1, 1. pkt., jf. § 29 a, stk. 1, jf. Dublinforordningen.” Dub-Tysk/2022/12/EDO
