Nævnet stadfæstede i september 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et medfølgende barn fra Afghanistan. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk [etnicitet] og sunnimuslim fra Kabul, Afghanistan. Ansøgeren har senest opholdt sig i [by], Pakistan. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af nogle personer, som ansøgerens far har en konflikt med. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at ansøgerens familie rejste til Pakistan i 2017, da ansøgerens far, som arbejdede i militæret, havde en konflikt med nogle privatpersoner og med myndighederne. Ansøgerens familie fik trusler over telefonen, og kort før de rejste til Pakistan, kom en gruppe personer og bankede på porten til ansøgerens families bopæl og råbte, at de skulle komme ud. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel af sin familie. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at hendes familie i [vinteren 17/18], da de fandt ud af, at ansøgeren ikke kunne få visum til Danmark, udtrykte et ønske om, at ansøgeren skulle skilles fra sin ægtefælle. Ansøgerens familie slog hende og sagde, at hun skulle giftes med sin fætter i stedet. Ansøgerens familie truede med at slå ansøgeren ihjel, hvis hun ikke blev skilt, og hvis hun fortalte sin ægtefælle om familiens trusler. En dag i 2019 fik ansøgeren et ultimatum af sin far, som lød på at lade sig skille inden en uge eller acceptere døden. Herefter flygtede ansøgeren en nat fra familiens bopæl med hjælp fra sin mor. Ansøgeren medbragte penge og smykker, som hun brugte til at betale menneskesmuglere for at få hende til Danmark. Ansøgeren har som yderligere asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive slået ihjel, idet hun har modtaget dødstrusler i forbindelse med sit arbejde i sundhedsvæsenet. Ansøgeren har til støtte herfor anført, at hendes arbejde består i at vaccinere, hvilket mange personer i Afghanistan er imod. Ansøgeren modtog trusler om, at hun ville blive slået ihjel, såfremt hun ikke stoppede med at vaccinere folk. Ansøgerens asylmotiv er i det væsentlige overensstemmende med det motiv, hun fremførte under Flygtningenævnets tidligere behandling af sagen [i vinteren 20/21], hvor ansøgerens forklaring blev tilsidesat. Flygtningenævnet finder heller ikke under denne sag at kunne lægge ansøgerens forklaring om disse forhold til grund. Flygtningenævnet bemærker indledningsvist, at der mod slutningen af ansøgerens forklaring blev forevist en [socialt medie-profil] tilhørende ansøgerens far, hvor han på et billede stod foran [en bygning i København]. Som følge heraf blev der holdt en pause, hvor Udlændingestyrelsen foretog opslag i systemerne. Det fremgik heraf, at ansøgerens far havde søgt asyl i Danmark i 2015. Advokaten, repræsentanten fra Udlændingestyrelsen og nævnet havde lejlighed til at se de pågældende oplysninger. Der blev herefter – med parternes tiltræden - truffet afgørelse om, at bilag fra farens asylansøgning skal indgå i nærværende sag, jf. udlændingelovens § 40, stk. 2. Der blev herefter udleveret kopi af farens oplysnings- og motivsamtale [fra vinteren 15/16]. Det fremgår heraf, at ansøgerens far indrejste i Danmark [i efteråret] 2015, hvor han søgte asyl. Om baggrunden for asylansøgningen fremgår af oplysningsskema af [i vinteren 15/16] blandt andet: ”Ansøger forklarer, at han var chef for et offentligt kontor, der hedder […]. Det er styret af regeringen. [Det offentlige kontor] står for at registrere forskellige firmaer samt holde øje med, at disse betaler deres skat. Hver gang, der oprettes et firma, skulle [kontoret] udstede en tilladelse. Anmodet ansøger om at fortælle om, hvornår det skabte problemer for ham at være chef for [kontoret]. Ansøger fortæller, at han var ansvarlig for at anholde forskellige firmaers direktører og sende dem i fængsel, fordi de ikke betalte skat. Tidsmæssigt begyndte ansøger at få problemer hermed seks måneder før sin ankomst i Danmark i [efteråret] 2015. Spurgt hvilke problemer ansøger fik. Ansøger forklarer, at han anholdt mange direktører og regnskabschefer for vidt forskellige firmaer. Det var grunden til, at han forlod Afghanistan. Der var nemlig en, som ringede til ansøger og truede ham med at dræbe ham. Ansøger oplyser, at der er mange utilfredse chefer fra de forskellige firmaer, som var imod ansøger og ville dræbe ham […] Ansøger vil anslå at have fået 10-15 opkald om ugen i perioden på seks måneder. Ansøger fik telefoniske trusler. Ansøger bemærker dog, at han når han kørte hjem, bemærkede nogle ukendte personer, der fulgte efter ham i bil. Ansøger er aldrig blevet truet ansigt til ansigt.” Det fremgår endvidere af Udlændingestyrelsens oplysninger, at ansøgerens far udrejste frivilligt af Danmark til Afghanistan [i efteråret] 2016. For så vidt angår ansøgerens forklaring om farens konflikt bemærker Flygtningenævnet, at ansøgeren fortløbende har forklaret, at hun ikke ved, hvem der har truet hendes far. Hun har imidlertid under mødet i Flygtningenævnet d.d. oplyst, at hun antager, at det er Taleban, som har truet familien. Som også anført i Flygtningenævnets afgørelse [i vinteren 20/21] har ansøgeren forklaret divergerende og udbyggende om, hvorvidt den angivelige konflikt har resulteret i, at hun selv er blevet opsøgt. Hun har således under en afrundende samtale med udlændingemyndighederne [i vinteren 19/20] forklaret, at hun ikke har oplevet noget personligt som følge af faren konflikt. Heroverfor står, at hun under samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2020 og under nævnsmødet d.d. har forklaret, at hun er blevet truet telefonisk 2-3 gange, og at familiens bopæl har været opsøgt at 10-15 personer. Hertil kommer, at ansøgeren for Flygtningenævnet har oplyst, at hendes far og farbror [A], og at hendes far [havde en høj stilling] i efterretningstjenesten i Afghanistan – oplysninger, der ikke er fremkommet tidligere. Det fremgår således af asylskemaet [i vinteren 19/20], den senere afrundende samtale og samtalereferatet [i sommeren] 2020, at ansøgeren har beskrevet sin far som ”militærmand”. Ansøgerens forklaring er heller ikke overensstemmende med ansøgerens fars egen forklaring [i vinteren 15/16], idet det heraf fremgår, at faren var ansat i det offentlige og beskæftigede sig med [skat], og at hans asylgrundlag var angivet at være en privatretlig konflikt. Endelig har Flygtningenævnet lagt vægt på oplysningen om, at ansøgerens far udrejste frivilligt af Danmark til Afghanistan. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen [i efteråret] 2020 samt i Flygtningenævnets afgørelse [i vinteren 20/21], at ansøgeren har forklaret divergerende og udbyggende om trusler i forbindelse med sit arbejde som [sundhedsfaglig person]. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at ansøgeren under samtalen med Udlændingestyrelsen [i sommeren] 2020 har forklaret, at hun ikke ved, hvem der truede hende. Dette synes at være i modstrid med ansøgerens forklaring under nævnsmødet d.d., hvor hun har oplyst, at det angiveligt var islamister og Taleban, der rettede henvendelse til hende. Flygtningenævnet tiltræder derfor, at ansøgerens forklaring herom må tilsidesættes. Flygtningenævnet bemærker om situationen efter Talebans magtovertagelse i Afghanistan, at det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder EASO, Country Guidance, Common analysis and guidance note, fra november 2021, at personer, der har været ansat i NGO´er, der har været aktive i Afghanistan, kan være i risiko for at blive udsat for asylbegrundende forfølgelse, også selv om der har været tale om udøvelse af aktiviteter inden for sundhedsområdet. Ansøgeren har forklaret, at hun har arbejdet med at vaccinere i det offentlige sundhedsvæsen i en afdeling i Kabul, der havde kontrakt med WHO, og at hun var der frem 2017, hvor hun blev gift med sin ægtefælle. Under disse omstændigheder og efter karakteren af det arbejde, som ansøgeren har udført, finder Flygtningenævnet ikke, at ansøgerens tidligere ansættelse i sig selv er asylbegrundende. Flygtningenævnet bemærker, at det fremgår af en rapport fra det hollandske udenrigsministerium fra marts 2022, General Country of Origin Information Report Afghanistan, at kvindeligt sundhedspersonale – i modsætning til mange andre kvinder i landet – fortsat må være på arbejdsmarkedet. Flygtningenævnet finder heller ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring om en konflikt med sin familie til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de foreliggende oplysninger, herunder det i nævnets afgørelse [i vinteren 20/21] anførte om, at ansøgerens ægtefælle er venner på [socialt medie] med ansøgerens far og to af hendes brødre. Disse oplysninger er bekræftet ved opslag på [socialt medie] under nævnsmødet d.d., hvor det ligeledes ses, at ansøgerens bror har kommenteret ansøgerens ægtefælles opslag om parrets fælles søn med en emoji med hjerte. Endvidere ses ansøgerens søster at have kommenteret ægtefællens opslag. Det tiltrædes endvidere af de grunde, der er anført af Flygtningenævnet i afgørelsen [i vinteren 20/21], at ansøgerens familie må antages at opholde sig i Kabul, Afghanistan. Flygtningenævnet har herved lagt til grund, at ansøgeren i sin visumansøgning til Danmark i [vinteren 17/18], der er underskrevet på tro og love, har anført, at såvel hun som størstedelen af hendes nærmeste familie på daværende tidspunkt er bosiddende i Afghanistan, hvilket er i modstrid med hendes forklaring om ophold i Pakistan. Af print fra [socialt medie] fra [sommeren] 2020 og ved opslag på to af ansøgerens brødre og hendes fars profiler, som er foretaget under nævnsmødet, fremgår tillige, at de fortsat er bosiddende/arbejder i Afghanistan. Den ene af brødrene har på et opslag [fra efteråret] 2020 skrevet, at han var tilbage i Kabul. Ansøgeren har under mødet bekræftet, at det pågældende billede et taget foran en moske i Afghanistan. Herefter og af de grunde, der i øvrigt er anført af Udlændingestyrelsen i afgørelsen [i efteråret] 2020 samt i Flygtningenævnets afgørelse [i vinteren 20/21], stadfæstes Udlændingestyrelsens afgørelse. Afgh/2022/60/DIEI.
