Nævnet stadfæstede i august 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Afghanistan. Indrejst i 2016.”Klageren er etnisk [etnicitet] og sunnimuslim fra landsbyen [A], [B] distrikt, Kabul provins, Afghanistan. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2017 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan frygtede at blive slået ihjel af Taliban, idet Taliban havde myrdet hans far og efterfølgende bortførte ham og forsøgte at gøre ham til selvmordsbomber. Det fremgår af Udlændingestyrelsens afgørelse, at klageren fik meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, idet Udlændingestyrelsen lagde klagerens forklaring om sit asylmotiv til grund og på den baggrund vurderede, at klageren ved en tilbagevenden til Afghanistan ville være i risiko for konkret og individuel risiko for forfølgelse. Udlændingestyrelsen har [i foråret] 2021 truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt., jf. § 19, stk. 2, nr. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig. Udlændingestyrelsen har i den forbindelse lagt vægt på, at klageren i forbindelse med forlængelsessamtalen [i vinteren] 2021 har oplyst, at hans far er i live, at hverken han eller hans far har været tilbageholdt af Taliban, at denne forklaring er opdigtet, at han rettelig forlod Afghanistan, idet han havde ringe muligheder for uddannelse eller arbejde, og at han derfor har afgivet usande oplysninger om sit asylmotiv. Sagen angår i første række, om klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig, da dette i givet fald vil indebære, at klagerens opholdstilladelse skal nægtes forlænget (inddrages), jf. udlændingelovens § 19, stk. 2, nr. 1. I anden række skal der tages stilling til, om en nægtelse af forlængelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 19 a, stk. 1, idet dette vil indebære, at nægtelse af forlængelse skal undlades. I den forbindelse skal der tages stilling til, om en nægtelse af forlængelse vil være i strid med artikel 8 i den Europæiske Menneskerettighedskonvention (herefter EMRK). Hvis en nægtelse af forlængelse ikke vil være i strid med EMRK artikel 8, skal der tages stilling til, om der er grundlag for i medfør af udlændingelovens § 7 at meddele klageren opholdstilladelse på grund af den generelle situation i Afghanistan sammenholdt med det, som klageren har gjort gældende til støtte for sit asylmotiv. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført i Udlændingestyrelsens afgørelse, at klageren har opnået sin opholdstilladelse i Danmark ved svig, og at der er grundlag for at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1. Klagerens forklaring for Flygtningenævnet, hvorefter både han og hans far er blevet tilbageholdt af Taliban, kan i lyset af forklaringen for Udlændingestyrelsen i forbindelse med forlængelsessamtalen ikke lægges til grund. Nævnet har herved ikke taget stilling til, om den omtalte [socialt medie]-profil rettelig tilhører klagerens far eller morbror. Det, som klageren har anført om tolkeproblemer under den nævnte samtale ned Udlændingestyrelsen, kan efter oplysningerne herom ikke føre til en ændret vurdering, idet det bemærkes, at klageren – udover pastho– også taler et næsten fejlfrit dansk. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at klageren bevidst har afgivet objektivt urigtige oplysninger om sit asylmotiv, og at disse oplysninger har været bestemmende for at opnå opholdstilladelse. Af de grunde, som Udlændingestyrelsen har anført i afgørelsen, og da det forhold, at klageren har tilbragt de sidste af sine formative år i Danmark og i øvrigt i et vist omfang er tilknyttet arbejdsmarkedet, ikke kan føre til et andet resultat, tiltræder Flygtningenævnet endvidere, at det efter en samlet vurdering af klagerens begrænsede tilknytning til Danmark sammenholdt med hans bånd til hjemlandet Afghanistan ikke vil være i strid med EMRK artikel 8 at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse. Flygtningenævnet bemærker, at det heller ikke kan føre til en ændret vurdering, at klagerens mor og søskende efter det oplyste har taget ophold i [i et mellemøstligt land], og at klageren siden Udlændingestyrelsens afgørelse nu har opholdt sig i Danmark i yderligere knap [et antal] måneder. Klageren har for Flygtningenævnet som nyt asylmotiv henvist til, at han ikke vil kunne vende tilbage til Afghanistan uden at blive betragtet som vestliggjort og ”kafir” (vantro), og at han således vil være i risiko for tvangshvervning med deraf følgende risiko for umenneskelig og nedværdigende behandling. Klageren har endvidere gjort gældende, at det ikke er muligt at leve et normalt liv under Taliban-regimet. I den forbindelse kan det om de generelle forhold i Afghanistan oplyses, at det af baggrundsoplysningerne fremgår, at siden Taliban-regimet den 15. august 2021 indtog hovedstaden i Afghanistan, Kabul, og efterfølgende erklærede krigen mod den tidligere regering forbi samt i øvrigt den 7. september 2021 dannede en midlertidig regering, er den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan blevet forbedret. Der kan i den forbindelse henvises til blandt andet Udlændingestyrelsens Country of Origin Information, Afghanistan, december 2021, s. 17 f., samt EASO, the general security situation after the Taliban’s takeover, 15. november 2021, s. 6. Den forbedrede generelle sikkerhedssituation efter Taliban-regimets magtovertagelse må også ses i lyset af, at situationen i Afghanistan forud for Taliban-regimets magtovertagelse måtte beskrives således, at der forelå en såkaldt ikke-international væbnet konflikt, der imidlertid mere generelt ophørte med at eksistere efter magtovertagelsen, jf. Amnesty International, No escape – War crimes and civilian harm during the fall of Afghanistan to the Taliban, december 2021, s. 5, samt Migrationsverket, Rättsligt ställningstagende: Prövning av skyddsbehov för medborgere från Afghanistan, 30. november 2021, s. 6. Der kan endvidere henvises til Human Rights Watch World Report 2022 vedrørende Afghanistan, hvor det anføres, at ”In the six months before the takeover, fighting between government forces and the Taliban caused a sharp rise in civilian casualties from improvised explosive devices (IEDs), mortars, and airstrikes”. Uanset at den generelle sikkerhedssituation er forbedret efter Taliban-regimets magtovertagelse, er der oplysninger om, at visse dele af Taliban-regimet har foretaget gengældelsesangreb. Således anføres det i den netop nævnte rapport fra Amnesty International fra december 2021, s. 13, at ”As the Taliban quickly seized control of new areas of the country in July and August 2021, some units began a series of killing of captured ANDSF and former high-ranking government officials. In the cases documented by Amnesty International, the people targeted for retaliatory killings bear a certain profile: all were supporters (or were accused of being supporters) of the former government and were either high-profile leaders or members of ethnic minorities”. Det fremgår også af de øvrige baggrundsoplysninger, at visse Taliban-krigere efter magtovertagelsen navnlig har interesseret sig for ”persons affiliated with the former government, security forces or foreign forces”, jf. EASO, Afghanistan – Country of Origin Information Report, January 2022, s. 45 f. Det må således på den ene side lægges til grund, at den generelle sikkerhedssituation i Afghanistan er forbedret efter Taliban-regimets magtovertagelse, at der ikke længere mere generelt foreligger en intern væbnet konflikt, og at forholdene i Afghanistan ikke er af en sådan karakter, at enhver vil være i en reel risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb eller forfølgelse eller i øvrigt overgreb omfattet af artikel 3 i EMRK som følge af sin blotte tilstedeværelse i Afghanistan, jf. herved også Migrationsverket, Rättsligt ställningstagende: Prövning av skyddsbehov för medborgere från Afghanistan, 30. november 2021, s. 7, hvor det anføres, at ”Det kan dock för tilfället inte anses råda sådant urskillningslöst våld i någon provins at var och en risikerer at uttsättas för skydsbegrundende behandling”. På den anden side må det imidlertid lægges til grund, at situationen i Afghanistan, som anført i Udlændingestyrelsens Country of Origin Information rapport, december 2021, s. 5, er ”volatile and unstable”. Der kan også henvises til UNHCR, Afghanistan Situation Update – 2 November 2021, hvor det anføres, at ”The security situation in Afghanistan remains highly volatile”. Herudover kan der henvises til Migrationsverket, Rättsligt ställningstagende: Prövning av skyddsbehov för medborgere från Afghanistan, 30. november 2021, s. 4, hvor det anføres, at ”utvecklingen är osäker och kan vara snabbt föränderlig”. Endelig kan der henvises til EASO, Afghanistan – Country of Origin Information Report, January 2022, s. 9, hvor det anføres, at rapporten ”demonstrates preliminary findings on how Taliban rule has manifested itself since the takeover of Kabul but does not analyse whether these findings are representative of the Taliban leadership’s intentions nor of their beating for the future”. I lyset af den usikre og ustabile situation i Afghanistan må der udvises særlig omhyggelighed ved vurderingen af klagerens konkrete risikoprofiler. Sådanne særlige risikoprofiler er behandlet i EASO, Country Guidance, Common analysis and guidance note, november 2021, der s. 57-101 indeholder en analyse af 18 ”particular profiles with regard to qualification for refugee status”. Det kan på grundlag af baggrundsoplysningerne ikke lægges til grund, at en person med klagerens profil, der har været bosat i Afghanistan i de første [16-18] år af sit liv, som taler pastho og en række andre sprog fra området, og som i øvrigt efterlever de islamiske religiøse normer, vil være i risiko for at blive udsat for asylbegrundende overgreb mv. som følge af, at han vender tilbage til Afghanistan fra et vestligt land. Der kan i den forbindelse henvises til de konkrete kriterier, der er nævnt i EASO, Country Guidance, Common analysis and guidance note, november 2021, s. 85 f. Flygtningenævnet finder, at klageren har opnået sin opholdstilladelse ved svig, at betingelserne for at nægte at forlænge hans opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. § 19, stk. 2, nr. 1, er opfyldt, og at klageren ikke i øvrigt har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Afghanistan vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, ligesom nævnet finder, at de generelle forhold i Afghanistan ikke i sig selv kan føre til, at der meddeles klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Afgh/2022/49/sme
