Nævnet stadfæstede i oktober 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015 og oprindeligt meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Klageren er [i vinteren 19/20] blevet idømt 5 års fængselsstraf for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., jf. lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3, jf. § 3, stk. 1, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 2, stk. 4 og § 3, stk. 2, jf. § 27, stk. 1, jf. bilag, liste B, nr. 43, ved i forening og efter fælles forståelse at have været i besiddelse af [flere gram narkotika] med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer og [antal] gram [narkotika] indeholdende [kemikalie 1] og [kemikalie 2] med henblik på at anvende stoffet som [tilstandsform] og derved frembringe ikke under [antal] gram salgsklar [narkotika] med henblik på videreoverdragelse til et større antal personer. Klageren blev endvidere udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig. [I sommeren] 2022 stadfæstede [landsretten] byrettens dom med den ændring, at klageren blev idømt 6 års fængselsstraf. Flygtningenævnet udtalte:”Klageren har haft opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og der skal herefter i medfør af udlændingelovens § 49 a træffes afgørelse om, hvorvidt udlændingelovens § 31 er til hinder for, at klageren kan udsendes til Syrien. Klageren er etnisk kurder og muslim af trosretning fra [mindre by 1] også kaldet [mindre by 2], som er et kurdisk beliggende område i [region 1], i Syrien. Klagerens familie flyttede fra [mindre by 1] til Damaskus, da han var mindreårig. Familien flyttede tilbage til [mindre by 1] to år forinden klagerens udrejse af Syrien til Danmark, hvilket han har oplyst at være [i sommeren] 2015. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en udsendelse til Syrien frygter at blive fængslet af de syriske myndigheder, idet han har deltaget i en række demonstrationer i Syrien. Dette førte til, at han blev tilbageholdt, og der blev udstedt en arrestordre på klageren efter hans løsladelse. Klageren har videre henvist til, at han frygter at blive tvangsrekrutteret til militæret af enten de syriske myndigheder eller organisationerne YPG/PKK, fordi han har modtaget en skriftlig indkaldelse til militærtjeneste, ligesom han tidligere er forsøgt hvervet. Klageren har oplyst, at han ikke har været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv i Danmark. Hvad angår Syrien har han oplyst, at han har været politisk aktiv i Syrien fra omkring 2013 og frem til 2014. Han har været medlem af et politisk parti og sympatiseret med Det Demokratiske Kurdiske Parti. Han tilhørte [nærmere defineret]-afdelingen. I den forbindelse har han deltaget i en række demonstrationer, herunder i Damaskus og særligt i [region 1], hvor han har haft til opgave at anskaffe udstyr til brug for demonstrationerne. Hans familie har været politisk aktive i Syrien. Familien har været medlemmer af Det Demokratiske Kurdiske Parti. Familien har oplevet problemer på grund af deres politiske aktiviteter. [I sommeren] 2014 blev klageren opsøgt på sin bopæl af seks eller syv maskerede myndighedspersoner, som tilbageholdt ham i [9 – 11] måneder og [1 – 3] dage. Under tilbageholdelsen blev han afhørt og udsat for tortur. [I sommeren] 2015 blev han løsladt med den betingelse, at han skulle afholde sig fra at deltage i demonstrationer, ligesom han skulle forlade landet inden for 48 timer. Hans far underskrev som følge heraf en erklæring herom. Efter sin løsladelse tog han ikke ophold på sin egen bopæl, og [i sommeren] 2015 blev der udstedt en arrestordre på ham. [I sommeren] 2018, mens han befandt sig i Danmark, blev der udstedt endnu en arrestordre på ham på grund af hans politiske aktiviteter. Han har fået kendskab til arrestordren gennem din far. Klageren har videre oplyst, at organisationerne YPG/PKK har opsøgt hans families bopæl i perioden fra [dato] 2016 til [dato] 2014 med henblik på, at få hans far til at udlevere en søn, som skulle tilslutte sig dem. Han er ikke personligt blevet opsøgt. [I foråret] 2018 blev han indkaldt til militæret. Indkaldelsesbrevet blev af landsbyens mukhtar sendt til hans far, som har gjort klageren bekendt med brevet og dets indhold. Klageren – der er udvist ved en endelig dom – har ikke meddelt samtykke til udsendelsen, og da han ubestridt (isoleret set) er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, er udlændingelovens § 31 til hinder for, at klageren tvangsmæssigt udsendes til Syrien. Spørgsmålet er herefter, om klageren i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., er udelukket fra opholdstilladelse. Af denne bestemmelse fremgår, at en udlænding, som har indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter blandt andet §§ 22-24, ikke kan gives opholdstilladelse efter § 7, medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor. I forlængelse heraf bemærkes, at klageren ved [landsrettens] ankedom af [sommeren] 2020 er idømt fængsel i 6 år for narkokriminalitet omfattet af straffelovens § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 2. pkt., med indrejseforbud for bestandigt. Det anførte indebærer, at det skal vurderes, om klageren som følge af den nævnte dom i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., er udelukket fra opholdstilladelse. Udlændingelovens § 10, stk. 3, 1. pkt., sammenholdt med flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, indebærer, at der i en situation som den foreliggende skal foretages en treleddet vurdering ved bedømmelsen af, om en udlænding er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse efter § 7, stk. 1. I første række skal der tages stilling til, om udlændingen kan anses for at være dømt for en særlig farlig forbrydelse. I givet fald skal der dernæst tages stilling til, om udlændingen må betragtes som en fare for samfundet i Danmark. Er det tilfældet skal der herefter foretages en proportionalitetsafvejning, hvor forbrydelsens grovhed mv. afvejes over for, om særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, taler for at give udlændingen opholdstilladelse. Efter forbrydelsens karakter og af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen, er Flygtningenævnet enig i, at klageren er dømt for en forbrydelse, som må karakteriseres som særlig farlig, og at han også fremadrettet må betragtes som en fare for samfundet. Flygtningenævnet finder desuden, at en proportionalitetsafvejning, hvor forbrydelsens grovhed mv. afvejes over for, om særlige forhold, herunder hensynet til familiens enhed, heller ikke taler for, at klageren meddeles opholdstilladelse. Flygtningenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at klageren er ugift og ikke har børn. Vedrørende klagerens forældre bemærkes, at klageren i Danmark ikke har boet sammen med sine forældre. Det, der er oplyst om klagerens helbredsmæssige forhold, kan ikke føre til en anden vurdering. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Løbenummer: Syri/2022/156/sme
