Nævnet omgjorde i oktober 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig og en kvindelig statsborger samt to børn fra Syrien, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Sagen er sambehandlet med Syri/2022/153/DH. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte: ”Klagerne er etnisk kurdere fra Syrien. Den mandlige klager er født i Rukn Eddine, Damaskus og flyttede til bydelen [by], Rif Damaskus, hvor han boede i 18 år. Fra 2012 og frem til udrejsen opholdt han sig i Damaskus. Den kvindelige klager er født i [syrisk by] og flyttede i 2000 til [by], Rif Damaskus, hvor hun boede frem til 2012. Hun opholdt sig i Damaskus fra 2012 og frem til sin udrejse. Den mandlige klager er født muslim, men føler sig som kristen. Den kvindelige klager er muslim. Klagerne har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte den [dato i vinteren 2014/2015] klagerne opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2 med henvisning til de generelle forhold. Under den oprindelige asylsag henviste klagerne som asylmotiv til, at den mandlige klager var i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder, fordi han havde leveret medicin for en ven to gange. De henviste derudover til de generelle forhold i Syrien. Udlændingestyrelsen har den [dato i vinteren 2021/2022] truffet afgørelse om at inddrage klagernes opholdstilladelser i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, jf. § 19 a, stk. 1. Udlændingestyrelsen har vurderet, at grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Klagerne har som asylmotiv fortsat i forbindelse med sagen om inddragelse henvist til, at de frygter de syriske myndigheder som følge af deres oprindelige asylmotiv. Klagerne har derudover henvist til, at den mandlige klager frygter at blive genindkaldt til militærtjeneste. Han har til støtte herfor oplyst, at han tidligere har været genindkaldt og i den forbindelse underskrev et stykke papir, som har bragt ham i modsætningsforhold til de syriske myndigheder. Derudover har den mandlige klager henvist til, at han er konverteret til katolicismen. Han har til støtte herfor oplyst, at han planlægger at blive døbt og gå i kirke, samt at han er blevet undervist af en præst i Syrien. Flygtningenævnet kan ikke lægger klagernes forklaringer til grund, da de fremstår divergerende og udbyggende. Den mandlige klager har under sin første samtale med Udlændingestyrelsen i 2014 anført, at han er eftersøgt af de syriske myndigheder, da han har hjulpet en ven med at fragte medicin, og at hans ven fortalte ham, at nogle var kommet til at nævne hans navn. I samme samtale har klageren ændret dette til, at det var hans ven, der røbede klagerens navn for nogle personer, som klageren ikke ved, hvem er, hvorved klageren var nødt til at flygte fra myndighederne, ligesom klagerens ven også flygtede. For Flygtningenævnet har klageren oplyst, at vennen bare sagde, at han skulle flygte. Klagerens forklaring om dette asylmotiv fremstår konstrueret og ikke selvoplevet, og klageren har for Flygtningenævnet tillige udbyggende oplyst at ud over at hjælpe med levering af medicin, opbevarede han også nåle i sit hjem for en ven, og at opbevaringen varede fire-fem dage. Klageren har ikke nærmere kunne redegøre for disse divergenser. Hertil kommer at den kvindelige klager under en samtale med Udlændingemyndighederne den [dato i vinteren 2019/2020] har oplyst, at hendes daværende mand var eftersøgt, da han havde hjulpet en læge med at behandle sårede personer. Hun har videre oplyst, at familiens bopælen blev opsøgt tre gange af 10-15 bevæbnede mænd, og at det skete to måneder før hendes udrejse på hvilket tidspunkt hendes daværende mand var udrejst. Samtidig har den kvindelige klager oplyst, at hun udrejste ti dage efter, at myndighederne havde opsøgt bopælen. Under en samtale med Udlændingestyrelsen den [dato i efteråret] 2020 har den kvindelige klager oplyst, at hun blev opsøgt af myndighederne otte-ni gange på bopælen, efter at hendes daværende mand var udrejst, og at der var 20-25 personer klædt i civilt og i uniform, og at de udøvede vold mod hende i form af at tildele hende flere lussinger. For Flygtningenævnet har hun forklaret, at hun blev opsøgt ni gange, at det foregik fra slutningen af [måned i sommeren] 2014 til hendes udrejse den [dato i efteråret] 2014, og at de udøvede vold mod hende ved at slå hende og tage kvælertag på hende. Omkring divergenserne har den kvindelige klager forklaret afglidende. Klagerne har endvidere udbyggende i forhold til det oprindelige asylmotiv forklaret, at den mandlige klager forud for sin udrejse var genindkaldt til militærtjeneste. Den mandlige klager har under en samtale med Udlændingestyrelsen den [dato i vinteren 2014/2015] oplyst, at han ikke var genindkaldt, mens han under samtalen den [dato i vinteren 2019/2020] oplyste, at han underskrev et papir og betalte penge for at få genindkaldelsen udskudt i tre-fem måneder. Den kvindelige klager har herom i 2020 oplyst, at hendes daværende mand var genindkaldt til militæret. Dertil kommer, at den kvindelige klager under en samtale den [dato i vinteren 2014/2015] oplyste, at de syriske myndigheder kom på bopælen og overrakte hendes daværende mand genindkaldelsen, mens hun under en samtale den [dato i efteråret] 2020 oplyst, at hendes daværende mand havde underskrevet genindkaldelsen, som de tog med. Den kvindelige klager har omkring disse divergenserne tillige forklaret afglidende. Som følge af det ovenfor anførte lægger Flygtningenævnet til grund, at klagerne ikke har sandsynliggjort, at de er i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder som følge af den mandlige klagers forhold, hvorfor der heller ikke kan afledes et modsætningsforhold mellem den kvindelige klager eller familiens børn og de syriske myndigheder som følge af den mandlige klager. Den mandlige klager har tidligere som asylmotiv anført, at han skulle være i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder som følge af en konvertering til kristendommen. For Flygtningenævnet har klageren oplyst, at han ikke tror på religion. Flygtningenævnet finder derfor, at den mandlige klager ikke har sandsynliggjort, at hans tidligere oplysninger om en konversion er reel, herunder således at det kan antages, at han vil foretage kristne handlinger ved en tilbagevenden til Syrien. Nævnet finder således ikke, at klageren af den grund ved en tilbagevenden til Syrien vil komme i et modsætningsforhold til de syriske myndigheder. På baggrund af det ovenfor anførte, finder Flygtningenævnet, at klagerne ikke har sandsynliggjort, at de eller deres medfølgende børn ved en tilbagevenden til Syrien er i risiko for individuel forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7. I den forbindelse bemærkes at socio-økonomiske forhold ikke er asylbegrundende. Det forhold, at klagernes søn på [16-17] år ikke på nuværende tidspunkt har en alder, hvor han vil blive indkaldt til militærtjeneste, kan heller føre til, at der meddeles klagerne asyl. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om der er anledning til at antage, at de generelle forhold i Rif Damaskus, Syrien, hvor klagerne kommer fra, er sådanne, at en tilbagesendelse til Syrien vil udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Flygtningenævnet tiltræder, at der er grundlag for at inddrage klagernes opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af de generelle forhold i Rif Damaskus, Syrien. Flygtningenævnet bemærker, at Amnesty Internationals rapport ”You’re going to your death” af 7. september 2021 ikke kan føre til en anden vurdering, idet den i alt væsentligt bekræfter de oplysninger, der fremgår af de øvrige baggrundsoplysninger om Syrien – herunder oplysningerne om de syriske myndigheders alvorlige overtrædelser af menneskerettighederne. Flygtningenævnet finder således, at hverken denne rapport eller de øvrige nyere baggrundsoplysninger giver anledning til en anden vurdering. Som følge heraf skal Flygtningenævnet vurdere, hvorvidt en inddragelse af klagernes opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Klagerne indrejste i Danmark i 2014 og har således haft lovligt ophold i landet i næsten otte år, idet de var i [et europæisk land] i en længere periode mellem 2018-2019. Klagerne bor med deres fem børn i Danmark. Tre af børnene er født i Syrien og har opholdstilladelse som medfølgende børn, dog er den ældste datter [myndig]. Hun bor fortsat hjemme og har ikke stiftet selvstændig familie. To af børnene er født i Danmark og har opholdstilladelse som familiesammenførte med klagerne. Flygtningenævnet skal derfor alene vurdere klagernes og de tre ældste børns selvstændige ret til privat- og familieliv i lyset af Danmarks internationale forpligtelser uden at forholde sig til de to familiesammenførte familiemedlemmers artikel 8-forhold. Den mandlige klager har muligvis sin søster i Syrien. Han er født i Syrien, hvor han ikke har gået i skole, og har ikke en uddannelse. Han har arbejdet som selvstændig. Han udrejste [da han var i midten af 40’erne] med sin familie. Klageren har i Danmark siden [måned i sommeren] 2020 haft job hos [navn på virksomhed]. Han har tidligere drevet [selvstændig virksomhed] i [dansk by]. Klageren taler lidt dansk, men kan ikke skrive eller læse dansk. Han er sund og rask og er ikke medlem af nogen foreninger. Den kvindelige klager har flere familiemedlemmer i Syrien, hvor hun er født og har gået i skole i 7 år. Hun har haft lidt arbejde i Syrien i en frisørsalon. Hun udrejste [da hun var i begyndelsen af 30’erne] med sin familie. Hun taler og læser lidt dansk. Hun er sund og rask. Hun har taget danskkursus 1. Hun har gennem et år arbejdet med rengøring to steder [i del af Danmark]. Klagerens datter, [navn på myndig datter], var [10-11] år ved indrejsen i Danmark og er nu [18-19] år gammel. Hun har gået i skole fra [mellemtrin til udskolingen] i Danmark, og har gået på [navn på uddannelse]. Hun var optaget på [navn på skole] i [dansk by], men hun kunne ikke i starte som følge af nærværende sag. Hvis hun får opholdstilladelse, vil hun søge ind igen. Hun taler, skriver og læser dansk, og har danske venner, som hun taler dansk med. Hun er sund og rask og har haft flere fritidsjob i Danmark. Hun har tidligere spillet fodbold i Danmark. Hun har en kæreste gennem [et antal måneder]. Han er dansk, og hun kommer ofte i hans hjem. Hun har gået i skole i Syrien indtil udrejsen. Hun taler kurdisk og arabisk. Hun har flere familiemedlemmer i Syrien, som hun ikke er i kontakt med. Klagernes søn, [navn på klagernes medfølgende søn], var [8-9] år ved indrejsen i Danmark og er nu [16-17] år gammel. Han har gået i skole i [dansk by] indtil [udskolingen]. Han går i [udskolingen] i [anden dansk by]. Han har lige fået sig en ny kæreste gennem 2 måneder. Han taler, læser og skriver dansk. Han har fritidsjob på en restaurant og i Netto. Han spiller fodbold i en klub i [dansk by], og han spiller kampe i weekenden. Han har venner fra skolen, og de kommer i deres hjem. Han er født i Syrien, hvor han har gået i skole indtil udrejsen. Han taler kurdisk og arabisk, og han har flere familiemedlemmer i Syrien. Klagerens datter, [navn på klagerne medfølgende datter], var [4-5] år ved indrejsen i Danmark. Hun er nu [12-13] år gammel. Hun har gået i institution og skole i Danmark. Hun taler, læser og skriver dansk. Hun har danske venner. Hun har for tiden ingen fritidsinteresser. Hun er født i Syrien. Hvad angår respekt for familieliv skal Flygtningenævnet bemærke, at forholdet mellem voksne familierelationer som udgangspunkt ikke udgør ”familieliv” i EMRK artikel 8’s forstand, medmindre der foreligger elementer af afhængighed mellem de pågældende, der går videre end de normale følelsesmæssige bånd. Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols (EMD) praksis stilles der dog ikke krav om sådanne yderligere elementer af afhængighed, når der er tale om unge voksne, som stadig bor sammen med deres forældre og ikke har stiftet selvstændig familie. Der kan herved henvises til bl.a. EMD’s dom af 20. juni 2020 i sagen Azerkane mod Nederlandene (3138/16), præmis 64. På den baggrund finder Flygtningenævnet, at klagernes forhold til datteren [navn på klagernes voksne datter] udgør ”familieliv” i EMRK artikel 8’s forstand. Flygtningenævnet finder henset til det ovenfor anførte om klagernes tilknytning til Danmark, at en afgørelse om nægtelse af forlængelse af klagernes opholdstilladelse udgør et indgreb i deres ret til respekt for såvel familieliv som privatliv. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om indgrebet i klagernes privat- og familieliv opfylder betingelserne i EMRK artikel 8, stk. 2, det vil sige er i overensstemmelse med loven, forfølger et af de legitime hensyn nævnt i artikel 8, stk. 2, og er nødvendigt i et demokratisk samfund for at opnå det angivne legitime formål (proportionalitet). Flygtningenævnet finder, at inddragelsen af klagernes opholdstilladelse har hjemmel i udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1. Flygtningenævnet finder videre, at inddragelsen af klagernes opholdstilladelse varetager det legitime hensyn til landets økonomiske velfærd. Flygtningenævnet bemærker, at udlændingelovens § 19 blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet og sikre opretholdelsen af en effektiv immigrationskontrol. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagernes rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesser i at inddrage deres opholdstilladelser over for intensiteten af det indgreb en inddragelse af klagernes opholdstilladelser vil indebære i deres ret til privat- og familieliv. Det bemærkes, at hensynet til barnets tarv indgår som et væsentligt element i denne proportionalitetsafvejning. Flygtningenævnet finder efter en samlet vurdering af klagerens forhold som ovenfor beskrevet, at de isoleret bedømt ikke har opnået en sådan særlig tilknytning til Danmark, at en inddragelse af deres opholdstilladelser vil indebære en krænkelse af deres rettigheder i henhold til EMRK artikel 8. Flygtningenævnet har navnlig lagt vægt på, at klagerne har haft en væsentlig del af deres liv i Syrien, hvor den kvindelige klager fortsat har familie. Flygtningenævnet finder, at klagernes umyndige søn [navn på klagernes medfølgende søn] og deres myndige datter [navn på klagernes myndig datter] har opnået en særlig stærk tilknytning til Danmark. Nævnet har herved lagt vægt på længden af sønnen og datterens ophold i Danmark, hvor de fremstår som velintegreret. For [navn på medfølgende søn]s vedkommende har han haft størstedelen af sine formative år i Danmark, mens [navn på myndig datter] også har haft en del formative år og sine ungdomsår i Danmark. Om [navn på medfølgende søn] og [navn på myndig datter] har de taget henholdsvis [klassetrin i udskolingen] og [klassetrin i udskolingen]. De taler dansk og har begge venner i Danmark. [Navn på klagernes myndige datter] har uden tolk forklaret om sine forhold for nævnet. Om [navn på klagernes medfølgende søn] er det endvidere oplyst, at han går til fitness og fodbold. Heroverfor står, at [navn på klagernes medfølgende søn] og [navn på klagernes myndige datter] har begrænset tilknytning til Syrien og til deres familie der. Flygtningenævnet finder på denne baggrund og under hensyn til familiens enhed, at det vil være særligt belastende for [navn på klagernes medfølgende søn] og [navn på myndige datter] – og dermed også for klagerne – såfremt deres opholdstilladelser inddrages. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsens afgørelser af [dato i vinteren 2021/2022], således at klagerne og deres medfølgende børn fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet skal vejlede om muligheden for senere at søge om genoptagelse af sagerne med henblik på en vurdering af, om klagerne kan meddeles opholdstilladelse efter § 7, stk. 1, når klagernes søn er i den militærpligtige alder.” Løbenummer: Syri/2022/152/DH
