Koens og aeresrelateret forfoelgelse Aegteskabelige forhold
Nævnet meddelte i september 2022 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsløs palæstinenser fra Libanon. Indrejst i 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er statsløs palæstinenser og sunnimuslim fra Libanon, hvor hun er født og opvokset i [D]-lejren. Ansøgeren har senest boet i [byen E]. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv oprindelig henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Libanon frygter sin søns ægtefælles familie, fordi de har truet ansøgeren og vil tage hævn. Herudover frygter ansøgeren sin egen ægtefælle og sin brors børn, som har truet hende. Endelig har ansøgeren henvist til, at hun frygter islamiske ekstremister fra organisationen [A]. Til støtte for frygten for ansøgerens søns svigerfamilie har ansøgeren oplyst, at der har været en del problemer vedrørende sønnens ægteskab, da ansøgerens familie er sunnier, mens sønnens svigerfamilie er shiitter. Sønnen og ægtefællen ønskede at indgå ægteskab, men sønnens svigerfamilie var meget imod ægteskabet. Sønnen og ægtefællen flygtede, hvorfor ansøgeren blev opsøgt og truet én gang af sønnens ægtefælles far og onkel […] i 2014 eller 2015. Sønnens ægtefælles familie mener, at forholdet har krænket deres ære, og at ansøgerens søn har kidnappet sin ægtefælle og taget hende med til Danmark. Sønnens ægtefælles familie er tilknyttet [B]. Ansøgeren oplevede ikke yderligere opsøgninger fra 2015 til 2018. I efteråret 2018, da ansøgeren besøgte sin søn i Danmark, blev hun kontaktet af sin ægtefælle, der oplyste, at sønnens svigerfamilie ville have fat i ansøgeren og sønnens ægtefælle. Til støtte for sit asylmotiv om sin frygt for sin ægtefælle har ansøgeren oplyst, at ægtefællen giver ansøgeren skylden for sønnens problemer. Derudover er ægtefællen voldelig. Parret har tidligere været skilt, men er blevet gift igen. Ægtefællen har også en anden kone, som han også har fået børn med. Til støtte for sit asylmotiv om sin frygt for sin brors børn har ansøgeren forklaret, at hendes forældre efterlod et hus til hende og hendes søstre. Ansøgerens brødre skulle ikke arve huset, idet de begge havde fået et hus i forbindelse med, at de indgik ægteskab. Huset, som ansøgeren havde arvet, ønsker brorens børn nu at overtage, hvorfor de truede ansøgeren på livet, da hun ville flytte ind i huset som følge af problemer med ægtefællen. Til støtte for sit asylmotiv om sin frygt for [A] har ansøgeren oplyst, at hun i 2004 til 2008 arbejdede for organisationen [C]. Ansøgeren var koordinator for et program mod vold mod kvinder, som var knyttet til opgaver vedrørende palæstinensiske flygtninge i [D]-lejren. Ansøgeren modtog gennem sit arbejde adskillige trusler. Ansøgeren hjalp på et tidspunkt en kvinde, der var blevet udsat for vold af sin ægtefælle, med at opnå skilsmisse. Kvindens mand var en del af [A], og ansøgeren blev herefter truet, hvorfor hun i 2008 måtte flygte fra lejren og til [byen E]. Ansøgeren har under genoptagelsessagen som asylmotiv hovedsagelig henvist til, at hun arbejdede i [D]-lejren som socialrådgiver for organisationen [C]. Hun har herunder bistået voldsramte kvinder, og har i den forbindelse modtaget trusler fra ægtefæller til disse kvinder, hvorunder hun i et tilfælde er blevet truet med en kniv. Hun har i et tilfælde hjulpet en voldsramt kvinde med at opnå skilsmisse fra sin mand, som er tilknyttet en religiøs gruppering i lejren, og i hvilken forbindelse hun ligeledes har modtaget trusler. På baggrund af disse trusler besluttede [C] at forflytte hende fra [området F] til organisationens hovedafdeling i [byen E]. Det er nævnets praksis vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon og den øvrige del af UNRWA’s mandatområde, at en statsløs palæstinenser fra de pågældende områder, som har haft adgang til UNRWA’s beskyttelse eller bistand, og som frivilligt har forladt området, er udelukket fra beskyttelse efter Flygtningekonventionen, jf. artikel 1.D, 1. pkt. Har den pågældende derimod været tvunget til at forlade området eller tilsvarende været afskåret fra at vende tilbage, vil vedkommende automatisk være omfattet af Flygtningekonventionen, jf. artikel 1 D, 2. pkt. Nævnet lægger efter ansøgerens forklaring, der er bestyrket af oplysningerne i statusrapporten fra 2008 fra [C], til grund, at organisationen flyttede ansøgeren fra sit arbejde i [D]-lejren i Libanon til organisationens hovedafdeling i [E] på grund af konkrete trusler og den risiko for overgreb, som hun var udsat for i forbindelse med sit arbejde for voldsramte kvinder i [D]-lejren. Da ansøgeren således har været tvunget til at forlade UNRWA’s mandatområde, anses hun for at være omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1 D, 2. pkt. Udlændingestyrelsens afgørelse [fra sommeren] 2019 ændres derfor således, at der meddeles ansøgeren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1.” Løbenummer: stat/2022/16/ANJV
