Nævnet omgjorde i oktober 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlæn-gelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Somalia, således at vedkommende fortsat har opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 2. Indrejst i 2013.Klageren er etnisk somali og muslim af trosretning. Han tilhører hovedklanen [klan], subklan [klan], sub-subklan [klan]. Klageren er født i [by A] i Etiopien, hvor han opholdt sig, indtil han var omkring [17-22-år], hvorefter han frem til sin udrejse i 2012 opholdt sig i [by B], Somalia. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv henvist til, at han ved en tilbagevenden til Somalia frygter at blive slået ihjel af nogle ukendte mænd, som slog klagerens far ihjel. Klageren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han flygtede fra Etiopien til Somalia, idet han var blevet hemmeligt viet med en kvinde tilhørende en anden klan end klagerens, som blev gravid et par må-neder efter vielsen. Da kvindens familie blev bekendt med vielsen og graviditeten, opsøgte klage-ren og hans familie på deres bopæl og slog klagerens bror ihjel. Klageren har videre oplyst, at hans families bopæl i Somalia i [vinteren 11/12] blev opsøgt af nogle ukendte maskerede mænd, som angreb klagerens far, skød efter ham, da han forsøgte at stikke af, og til sidst tog faren med sig. Klageren har senere fået oplyst, at hans far er blevet slået ihjel. Klageren formoder, at det var de samme mænd, som senere samme dag kom tilbage til bopælen, hvor de skød og dræbte klage-rens [familiemedlem A] og voldtog hans [familiemedlem B], mens klageren formåede at flygte. Udlændingestyrelsen meddelte [i vinteren 13/14] klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i med-før af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. daværende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser, herun-der Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrelsen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. [I vinteren 17/18] traf Udlændingestyrelsen afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse under henvisning til, at der var indtrådt en forbedring af de generelle forhold i klagerens hjemom-råde. [I foråret] 2019 ændrede Flygtningenævnet imidlertid Udlændingestyrelsens afgørelse således, at klageren fortsat havde opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Det fremgår af Flygtningenævnets afgørelse, at nævnet efter en samlet vurdering af klagerens forhold fandt, at en inddragelse af hans opholdstilladelse ville være særligt belastende for ham, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, og § 19, stk. 7, 1. pkt., jf. § 26, stk. 1. Udlændingestyrelsen har herefter ved afgørelse af [efteråret] 2022 nægtet at forlænge klagerens opholdstilladelse. Flygtningenævnet kan i det væsentlige lægge klagerens forklaring om hans asylmotiv til grund. Som også anført i Flygtningenævnets afgørelse af [foråret] 2019 finder Flygtningenævnet imidlertid ikke, at klageren har sandsynliggjort, at de ukendte mænd, som klageren frygter vil slå ham ihjel, vil have evne og vilje til at opsøge klageren ved en tilbagevenden til Somalia. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at hverken klageren eller hans familie havde haft problemer eller konflikter forud for drabet på klagerens far. Flygtningenævnet har endvidere lagt vægt på, at klageren ikke ved, hvem der slog hans far ihjel, og at han ikke ved, hvorfor de opsøgte hans familie eller hvorfor de dræbte hans far. Flygtningenævnet har videre lagt vægt på, at klageren ikke er bekendt med, at nogen siden hæn-delsen har spurgt efter klageren. Flygtningenævnet finder på denne baggrund, at klageren ikke har sandsynliggjort, at han ved en tilbagevenden til Somalia vil være i risiko for konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller blive udsat for overgreb som omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. Forholdene i klagerens hjemområde er efter de foreliggende bag-grundsoplysninger ikke af en sådan karakter, at en udsendelse af klageren til dennes hjemområde i sig selv vil udgøre en krænkelse af Danmarks internationale forpligtelser. Der kan derfor heller ikke meddeles klageren opholdstilladelse på grund af de generelle forhold i hans hjemområde. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, hvorvidt en nægtelse af forlængelse af klagerens opholds-tilladelse i øvrigt vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Euro-pæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, med mindre det sker i overens-stemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sik-kerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Klageren indrejste i Danmark i [årstal] og har således opholdt sig her i landet i næsten 10 år. Han har ingen familie i Danmark. Flygtningenævnet finder således, at en afgørelse om nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse udgør et indgreb i hans ret til respekt for sit privatliv. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om indgrebet i klagerens privatliv opfylder betingelserne i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 2. Det fremgår af Flygtningenævnet afgørelse af [foråret] 2019, at klageren havde bestået Prøve i Dansk 2 og taget 9. klasses eksamen i Danmark, og havde for nævnet vist, at han talte og forstod et godt dansk. Han havde planer om at komme på teknisk skole og gennemføre en uddannelse som [er-hverv]. Han havde siden [vinteren 16/17] arbejdet på [en virksomhed], herunder senest i en fuld-tidsstilling. Han var endvidere frivillig i foreningen [navn på forening A] og [navn på forening B], og dyrkede fitness og fodbold i sin fritid. Han havde ikke længere nogen familie i Somalia. Klageren har under denne sag for nævnet forklaret, at hans forhold ikke har ændret sig væsentligt siden afgørelsen i 2019. Han er flyttet fra [by A i Danmark] til [by B i Danmark], men arbejder fortsat fast på en fuldtidsstilling på det pågældende [virksomhed]. Af en udtalelse fra hans arbejdsgiver fremgår, at han i alle forhold på arbejdspladsen har ydet en indsats til virksomhedens fulde til-fredshed. Han er i udtalelsen beskrevet som lærenem og har gennemført en træning og uddannelse til virksomhedens tilfredshed. Han er endvidere beskrevet som en betroet medarbejder, hvor man særligt fremhæver hans vilje til at gennemføre det aftalte og hans akkuratesse, samt at han er imødekommende og pligtopfyldende. Klageren har for nævnet forklaret, at han fortsat dyrker fitness og fodbold, som dog har været sat på pause i den periode, hvor der har været nedlukning på grund af COVID-19. Endelig har klageren gennemført mødet i Flygtningenævnet på dansk. På denne baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet afvejning af hensynene overfor hinanden, at det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i Danmark, jf. herved Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Flygtningenævnet ændrer derfor Udlændingestyrelsen afgørelse af [efteråret] 2022, således at klageren fortsat har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2.” Soma/2022/37/juri
