Nævnet omgjorde i oktober 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlæn-gelse af opholdstilladelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger samt et barn fra Somalia, således at de blev meddelt opholdstilladelse jf. udlændingelovens 7, stk. 1. Indrejst i 2010.Flygtningenævnet udtalte:”Klageren er etnisk somali og muslim af trosretning fra [by 1] i regionen Shabelle Dhexe, Soma-lia. Hun tilhører hovedklanen […] og subklanen […] klanen. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sin asylsag henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Soma-lia frygter at blive voldtaget og slået ihjel af fem mænd, som tidligere har udsat hende for fysisk overgreb, idet hun ikke har nogen i sit hjemland, som kan beskytte hende. Klageren har til støtte herfor forklaret, at de fem mænd var fra gruppen [A] i [vinteren 10/11] brød ind i hendes davæ-rende bopæl i Mogadishu, slog hende bevidstløs og udsatte hende for fysisk overgreb. Klageren har endvidere henvist til de generelle forhold i Somalia. Udlændingestyrelsen meddelte [i foråret] 2012 klageren tidsbegrænset opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. davæ-rende praksis, hvorefter udsendelse til det sydlige og centrale Somalia fandtes at udgøre en kræn-kelse af Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettigheds-konventions artikel 3. Udlændingestyrelsen lagde særligt vægt på Den Europæiske Menneskeret-tighedsdomstols dom af 28. juni 2011 i sagen Sufi og Elmi mod Storbritannien. Udlændingestyrel-sen lagde således til grund, at klageren havde behov for beskyttelse henset til de generelle forhold i det sydlige og centrale Somalia på daværende tidspunkt. [I vinteren 17/18] søgte klageren om at få forlænget sin tidsbegrænsede opholdstilladelse. [I vinteren 18/19] besluttede Udlændingestyrel-sen, at betingelserne for at nægte at forlænge hendes opholdstilladelse efter udlændingelovens § 11, stk. 2, jf. udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, var opfyldt. Udlændingestyrelsen vurderede samtidig, at det måtte antages at virke særligt belastende for klageren at nægte of forlænge hendes opholdstilladelse under henvisning til udlændingelovens § 26, stk. 1. Udlændingestyrelsen med-delte derfor samme dag, at klageren og hendes datter fortsat havde opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 2, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1, med gyldighed til [vinteren 19/20]. [I efteråret] 2020 orienterede Udlændingestyrelsen klageren om, at styrelsen havde indledt en sag om forlængelse af klagerens opholdstilladelse. [I foråret] 2022 har Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, meddelt [i foråret] 2012, da grundlaget for hendes opholdstilladelse ikke længere er til stede, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2, 2. pkt. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med nægtelse af forlængelsessag henvist til de samme forhold, som hun henviste til under sin asylsags behandling i 2012, herunder at hun er enlig kvinde uden mandligt netværk i Somalia. Klageren har endvidere henvist til, at hun frygter, at datteren vil blive tvangsmæssigt omskåret i Somalia. Så-fremt klageren og hendes datter ikke meddeles opholdstilladelse på det foreliggende grundlag, har klagerens advokat påstået sagen hjemvist til Udlændingestyrelsen på grund af sagsbehandlingsfejl, da datteren ikke er blevet partshørt. Der er i øvrigt taget forbehold for at gøre gældende, at datte-ren ikke kan vurderes i forhold til Somalia, idet der ikke foreligger tilstrækkelige oplysninger om farens statsborgerskab. Flygtningenævnet er enig med Udlændingestyrelsen i, at klagerens oprin-delige individuelle asylmotiv ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet henviser herved til det, som Udlændingestyrelsen har anført i den oprindelige afgørelse af [foråret] 2011. Spørgsmålet er herefter, om klagerens datter [B] risikerer en tvangsmæssig omskæring ved en tilbagevenden til Somalia. Flygtningenævnet finder, at vurderingen af, om en ung pige ved en udsendelse til et gi-vent land eller område, vil være i risiko for tvangsmæssig omskæring i første række må tage ud-gangspunkt, i hvilket omfang piger og kvinder i det pågældende land/område er omskåret. Er der tale om en høj procentmæssig andel af piger/kvinder, der er omskåret i det pågældende land/område, vil det i almindelighed indebære, at risikoen for tvangsmæssig omskæring vil være højere, end hvis der er tale om en lav procentmæssig andel. I den forbindelse kan det også indgå i vurderingen, om den procentmæssige andel af piger/kvinder, der er omskåret i det pågældende land/område har været faldende eller stigende de seneste år. I anden række må det – med behørig hensyntagen til den høje eller lave procentmæssige andel af piger/kvinder, der er omskåret i det pågældende land/område – vurderes, i hvilket omfang den pågældende unge pige konkret vil være i risiko for at blive tvangsmæssigt omskåret. I den forbindelse indgår en lang række faktorer, her-under navnlig om den unge piges forældre har viljen og evnen til at modstå et eventuelt pres fra omgivelserne i forhold til at skulle lade pigen blive omskåret. I den sammenhæng kan det tillæg-ges betydning, om den unge piges mor er enlig, da det kan have betydning i forhold til den reelle mulighed for at modstå omgivelsernes pres. Om den generelle situation i Somalia i forhold til kvindelig omskæring, kan der henvises til European Union Agency for Asylum’s Country Gui-dance: Somalia (June 2022), hvor det på s. 113, er anført, at “In Somalia, FGM is almost univer-sally practiced throughout the country. This practice has remained pervasive and constitutes a strong social norm because it is considered as a requirement for marriage for girls. FGM is seen as a way for families to gain social acceptance and to ensure their daughters can get married off be-fore getting pregnant, while many families believe that the practice has a religious basis [...] A survey of 2020 indicated that 99% of Somali women aged 15-49 have undergone FGM. The majo-rity of girls (71%) are circumcised between ages 5-9”. Endvidere kan henvises til, at det i UNI-CEF’s publikation Towards ending harmful practices in Africa (June 2022), fremgår, at der de seneste 10 år — trods en indsats for at eliminere FGM i Afrika — ikke er sket en ændring i for-hold til, hvor mange procent af pigerne i Somalia mellem 15-19 år, der er blevet omskåret. Det fremgår således af publikationen, at ca. 98 pct. af pigerne i Somalia i den nævnte aldersgruppe er omskåret (for 10 år siden var det 99 pct.). Herudover kan der henvises til en (videnskabelig) arti-kel, der den 17. september 2022 er optrykt på hjemmesiden www.nature.com/scientificreports, hvor det er anført, at ”Somalia has the highest rate of female genital mutilation (FGM) in the world (98%), followed by Guinea (96%) […] It has been widely practiced in several African and Asian countries for cultural, traditional, hygienec, and religious beliefs […]”. Ved vurderingen af, om [B], der er født i Danmark [i sommeren] 2011 og aldrig har været i Somalia, konkret vil være i risiko for at blive tvangsmæssigt omskåret i Somalia, må der i første række lægges vægt på, at Somalia er det land i verden, hvor flest piger/kvinder procentmæssigt er omskåret (98 pct.). Det må derfor lægges til grund, at [B] ud fra en generel betragtning vil være i risiko for at blive tvangsmæssigt omskåret som følge af et socialt, kulturelt og/eller religiøst pres fra omgivelsernes side. Spørgsmålet er herefter, om klageren vil have viljen og evnen til at modstå det nævnte pres. Ved vurderingen heraf må det tages i betragtning, at [B] er født uden for ægteskab, hvilket afslø-res af, at hun bærer sin mors efternavn, og at klageren ikke har nogen ægtefælle, der vil kunne bistå hende i forhold til at modstå presset. Dertil kommer, at klageren har forklaret, at hun, selv om hun er imod omskæring, ikke vil kunne gøre noget for at forhindre omskæring af datteren, og at hun selv og alle andre kvinder og piger i hendes familie er omskåret. Der må desuden lægges vægt på, at selv om Flygtningenævnet ikke kan lægge klagerens oprindelige forklaring om sit net-værk i Somalia til grund, er der – navnlig henset til den tid, der nu er forløbet – sammenholdt med de generelle oplysninger om hyppigheden af omskæringer – ikke grundlag for antage, klageren i Somalia har et netværk, der har vilje til at beskytte [B] mod at blive tvangsmæssigt omskåret. På den anførte baggrund finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering, at det må lægges til grund, at klageren ved en udsendelse til Somalia ikke vil være i stand til at modsætte sig et pres fra omgivelserne i forhold til tvangsomskæring af datteren. Datteren, [B], opfylder derfor isoleret set betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, og klageren opfylder som konsekvens heraf også betingelserne for at blive meddelt opholdstilla-delse efter § 7, stk. 1.” Løbenummer: Soma/2022/35/sme
