Nævnet stadfæstede i september 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig asylansøger angiveligt fra Syrien. Indrejst i oktober 2018. Flygtningenævnet udtalte: ”Ansøgeren er etnisk araber og sunni-muslim. Ansøgeren har oplyst, at han er fra [by] i Syrien. Ansøgeren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer og har i øvrigt ikke været politisk aktiv. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter at vende tilbage til Syrien, idet han frygter de syriske myndigheder, fordi han har støttet Den Frie Syriske Hær. Ansøgeren frygter derudover sin afdøde stedfars bror, idet han vil slå ansøgeren ihjel. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv i Syrien oplyst, at han har deltaget i krigen i Syrien, og at han kæmpede for de syriske myndigheder. Ansøgeren stod først vagt ved et hospital og senere var han på en militærluftbase for de syriske myndigheder, hvor han både fik træning og stod vagt. Han var i de syriske myndigheders hær indtil basen, hvor han tjente som soldat, blev angrebet af Den Frie Syriske Hær. Ansøgeren kæmpede herefter for Den Frie Syriske Hær i omkring [X] år, hvor ansøgeren boede sammen med andre medlemmer af Den Frie Syriske Hær, og hvor ansøgeren var med til at beskytte forskellige områder mod angreb. De syriske myndigheder angreb landsbyer og områder, hvori Den Frie Syriske Hær var, fra luften. Ansøgeren flygtede fra Syrien på grund af [skader] i forbindelse med et bombeangreb. Ansøgeren har oplyst, at han er eftersøgt af både de syriske myndigheder og Den Frie Syriske Hær på grund af hans desertering, og at han frygter, at de vil slå ham ihjel, hvis han ikke vil kæmpe for dem. Ansøgeren har endvidere til støtte for sit asylmotiv oplyst, at ansøgerens stedfars bror hjalp ham med at flygte til Europa, og at ansøgeren som betaling skulle udarbejde en fuldmagt, hvori ansøgeren overdrog sin afdøde stedfars ejendele til sin stedfars bror. Ansøgeren havde dog ikke bemyndigelse til denne overdragelse, og derfor vil ansøgerens stedfars bror slå ansøgeren ihjel. Dette har ansøgerens stedfars bror fortalt til ansøgerens mor og søster samt oplyst dem om, at de enten skal udlevere ansøgeren eller give ham penge. Ansøgeren har derudover oplyst, at grundet denne konflikt er ansøgerens søster blevet voldtaget, og ansøgerens mor har begået selvmord. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til, at han frygter at vende tilbage til Libanon, idet han er bange for en person ved navn [A]. Han frygter, at [A] har angivet ham for at have kæmpet imod sunnimuslimer. Ansøgeren har yderligere oplyst, at han også frygter myndighederne i Libanon, idet han har en konflikt med myndighederne i Libanon, fordi han har haft et falsk id-kort. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv i Libanon oplyst, at [A] tvang ansøgeren til at opbevare narkotikapiller, hash og cigaretter i sin grønsagsbod, som folk kunne afhente. Ansøgeren blev endvidere tvunget til, når der var konflikter mellem alawitter og sunnimuslimer, at stjæle biler. I forbindelse med sin anholdelse fortalte ansøgeren myndighederne om [A], og ansøgeren frygter derfor, at [A] vil slå ham ihjel. [A] har derudover fortalt ansøgerens mor, at han vil slå ansøgeren ihjel, og ansøgeren ved, at [A] har kontakt til myndighederne. Ansøgeren har endvidere oplyst, at [A] ledte efter ansøgeren, da han var fængslet. Ansøgeren har yderligere til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han indrejste i Libanon illegalt på et falsk id-kort. Under opholdet i Libanon blev han stoppet ved en kontrolpost og blev herefter fængslet, idet han havde et falsk id-kort. Ansøgeren blev sat for en dommer og fik en dom på tre måneder samt en bøde for besiddelse af et falsk id-kort, og han blev udvist af Libanon. Indledende bemærkninger: Det fremgår af sagen, at Udlændingestyrelsen [foråret] 2022 meddelte ansøgeren afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Udlændingestyrelsen fandt i den forbindelse, at det ikke kunne lægges til grund, at ansøgeren er statsborger i Syrien. Der er ved vurderingen heraf navnlig lagt vægt på ansøgerens egne og divergerende oplysninger om sit fødested, sin opvækst i henholdsvis Syrien og Libanon og længden af sit ophold i Libanon, ligesom der er lagt vægt på, at ansøgerens kendskab til Syrien fremstår begrænset, og at en sprogtest af [efteråret] 2021 tyder på, at ansøgeren med høj sandsynlighed er fra Libanon og ikke fra Syrien. Der er endvidere lagt vægt på, at ansøgeren ikke er registreret i Syrien. Udlændingestyrelsen har herefter vurderet ansøgeren asylretligt i forhold til Libanon. Styrelsens afgørelse må på dette punkt forstås således, at der ved afgørelsen heraf er lagt vægt på begrundelsen for, at det ikke kan lægges til grund, at ansøgeren er syrisk statsborger. Udlændingestyrelsen har i det hele afvist ansøgerens forklaring om sine asylmotiver vedrørende Libanon. Der skal herefter først og fremmest tages stilling til ansøgerens identitet, herunder mulige statsborgerskab. Generelt om vurderingen i sagen: En udlænding, der søger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, skal sandsynliggøre både sin identitet og det asylmotiv, som den pågældende påberåber sig som grundlag for asyl. Efter udlændingelovens § 40, stk. 1, skal en asylansøger meddele de oplysninger, som er nødvendige til bedømmelse af, om en opholdstilladelse i henhold til loven kan gives. Udlændingen skal således også meddele de oplysninger, som er nødvendige i forbindelse med udlændingemyndighedernes afgørelse om identitetsfastlæggelse. Det fremgår af UNHCR’s Håndbog om procedurer og kriterier for fastlæggelse af flygtningestatus punkt 89, at i tilfælde, hvor der er usikkerhed om, hvorvidt en person har et statsborgerskab, og hvor det ikke er muligt at fastslå en ansøgers nationalitet med sikkerhed, bør den pågældendes flygtningestatus fastslås på lignende måde som for en statsløs persons, dvs. at det land, hvor vedkommende tidligere havde fast bopæl, må tages i betragtning i stedet for det land, i hvilket vedkommende muligvis har statsborgerret. Om sprogundersøgelserne i sagen: Der er i sagen foretaget to sprogundersøgelser, der kommer til modsatrettede konklusioner. Skandinavisk Språkanalys AB har ved rapport udfærdiget [i efteråret] 2018 konkluderet, at ansøgeren med meget høj sandsynlighed taler arabisk, som det tales i Syrien, og at det er sandsynligt, at ansøgeren taler arabisk, som det tales i [by]. Skandinavisk Språkanalys AB har ved rapport udfærdiget [i efteråret] 2021 konkluderet, at ansøgeren med høj sandsynlighed taler arabisk, som det tales i Libanon, og med lav sandsynlighed taler arabisk, som det tales i Syrien, [by]. Flygtningenævnet bemærker, at en vurdering af, hvilket land (eller område) en asylansøger kommer fra, ikke udelukkende kan bygge på konklusionen i en sprogundersøgelse, men må inddrage en bredere kreds af oplysninger. Det anførte gælder, uanset med hvilken grad af sandsynlighed det i sprogundersøgelsen angives, at en asylansøger kommer fra et bestemt land eller område. I øvrigt må bevisværdien af en sproganalyse – udover konklusionen – bero på en nærmere vurdering af undersøgelsens karakter. Om ansøgeren kommer fra Syrien eller Libanon: Ansøgeren har gjort gældende, at han skal vurderes asylretligt i forhold til Syrien. Flygtningenævnet lægger efter ansøgerens forklaring, herunder om at han hverken er registreret som statsborger i Syrien eller Libanon, og de foretagne ægthedsanalyser af Nationalt ID-center til grund, at både de fremlagte syriske og libanesiske legitimationsdokumenter er falske. Da de to sprogundersøgelser som anført kommer til modsatrettede konklusioner, må spørgsmålet om, hvorvidt ansøgeren kommer fra Syrien, herefter i alt væsentlighed afgøres på baggrund af ansøgerens egen forklaring om sin identitet og baggrundsoplysningerne om Syrien. Det bemærkes herunder, at ansøgeren ikke har søgt at afklare de tvivlsspørgsmål, der er opstået om hans identitet, herunder ved at rette henvendelse til familiemedlemmer i Syrien eller ansøge om ægte identitetspapirer. Flygtningenævnet finder i den forbindelse, at ansøgerens generelle troværdighed må vurderes som værende særdeles lav, idet han gennem hele sagsforløbet har forklaret divergerende, upræcist og udbyggende om asylsagens centrale punkter, herunder om sit fødested, sine ophold i henholdsvis Syrien og Libanon og om sine asylmotiver. Det gælder også, selv om det tages i betragtning, at ansøgeren har oplyst, at han som følge af sine [skader] lider af store hukommelsesproblemer og er meget afhængig af sin hustru i det daglige. Det fremgår af baggrundsoplysningerne om den syriske statsborgerskabslovgivning bl.a., at en kvinde alene kan overføre sit syriske statsborgerskab til sit barn, hvis barnet er født i Syrien, og der ikke er etableret en formel familierelation til faderen. Ansøgeren har senest i advokatindlægget og i forklaringen for nævnet oplyst, at han ikke ved, om han er født i Syrien eller Libanon. Allerede på den baggrund kan Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at det er sandsynliggjort, at ansøgeren efter den nævnte lovgivning har ret til syrisk statsborgerskab. Flygtningenævnet finder – modsat Udlændingestyrelsen – at ansøgeren har et vist kendskab til Syrien, og at dette kendskab således ikke kan betegnes som ”begrænset”. Uanset et sådant kendskab, som kan tilegnes ved ophold både i og uden for Syrien, finder Flygtningenævnet efter en samlet vurdering af sagens oplysninger, at ansøgerens forklaring om sin identitet ikke kan lægges til grund, og at ansøgeren således ikke har sandsynliggjort, at hans nationalitet er syrisk. Efter sagens oplysninger, herunder de modsatrettede sprogundersøgelser, finder Flygtningenævnet, at det heller ikke kan anses for sandsynliggjort, at ansøgeren er fra Libanon og derfor asylretligt skal vurderes i forhold til Libanon. Flygtningenævnet finder, at der efter de divergerende og upræcise oplysninger om ansøgerens løbende ophold i henholdsvis Syrien og Libanon, ligeledes ikke er grundlag for at afgøre, hvor ansøgeren tidligere har fast bopæl, og at der således ikke foreligger et sådant sikkert grundlag, at der kan træffes en hjemlandsafgørelse. Vurdering vedrørende ansøgerens asylmotiver: Flygtningenævnet bemærker i forlængelse af det ovenstående, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv vedrørende Libanon ikke kan lægges til grund. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på, at der er væsentlige divergenser og udbygninger i hans løbende forklaringer om dette asylmotiv, herunder vedrørende relationen til en person benævnt [A] og dennes adfærd i forhold til de libanesiske myndigheder og ansøgerens moder, ligesom ansøgerens forklaring om en fængsling, fremstilling for en dommer og udvisning af Libanon, hvor ansøgeren bl.a. har forklaret forskelligt om længden af fængslingen, ikke er underbygget ved fremlæggelse af retsdokumenter eller lignende. Flygtningenævnet finder herefter, at forklaringen i det hele fremstår som konstrueret til lejligheden. Flygtningenævnet finder, at ansøgerens forklaring om sit asylmotiv vedrørende Syrien også indeholder væsentlige divergenser og udbygninger. Ansøgeren har således senest under sin forklaring for nævnet bl.a. ændret og udbygget sin forklaring om militærtjeneste i Syrien for henholdsvis regimet og Den Frie Syriske Hær, idet han nu har forklaret, at han blev befriet fra fængsel af Den Frie Syriske Hær og herefter tvunget til at forrette militærtjeneste for denne hær. Flygtningenævnet bemærker dog, at ansøger er i den militærpligtige alder og som sådan i udgangspunktet har ret til asyl, hvis nævnet havde vurderet, at hans nationalitet måtte anses for at være syrisk. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at nævnet har tilsidesat ansøgerens forklaringer om asylmotivet vedrørende Libanon, herunder ansøgerens forklaring om medvirken til salg af euforiserende stoffer og våben samt biltyveri. Ansøgeren vil derfor i givet fald ikke kunne udelukkes fra beskyttelse af denne grund. Konklusion: Flygtningenævnet finder, at ansøgeren ikke har sandsynliggjort sin identitet. Uanset at det således ikke kan fastlægges, hvilket land der er ansøgerens hjemland, finder Flygtningenævnet efter sagens forløb, herunder ansøgerens mange divergerende forklaringer og ansøgerens utilstrækkelige meddelelse af de nødvendige oplysninger til sagens oplysning, ikke tilstrækkelig anledning til at hjemvise sagen til Udlændingestyrelsen på ny. Flygtningenævnet finder på denne baggrund ikke grundlag for at meddele ansøgeren asyl i Danmark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller stk. 2. Med denne begrundelse stadfæster Flygtningenævnet herefter Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på asyl.” Løbenummer: bopæl/2022/1/ajni
