syri202257

Nævnet stadfæstede i april 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om nægtelse af forlængelse af opholdstilladelse vedrørende en kvindelig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2015.Flygtningenævnet udtalte:”Det fremgår af oplysnings- og motivsamtale af [efteråret] 2015, at klageren er etnisk araber. Klageren har efterfølgende til samtale [i efteråret] 2021 oplyst at være turkmener. Klageren er sunnimuslim af trosretning fra Damaskus, Syrien. Klageren har ikke været medlem af politiske eller religiøse foreninger eller organisationer eller i øvrigt været politisk aktiv. Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2015 opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygtede de generelle forhold. Udlændingestyrelsen har [i vinteren 21/22] truffet afgørelse om at nægte at forlænge klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 11, stk. 2, pkt. 2. Udlændingestyrelsen har vurderet, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse, idet de generelle forhold i hendes hjemområde, som førte til, at hun blev meddelt opholdstilladelse, ikke længere er til stede. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om nægtelse af forlængelse henvist til, at hun ved en tilbagevenden til Syrien frygter, at hun vil blive anholdt af myndighederne på grund af sine brødres politiske aktiviteter. Klageren har desuden henvist til, at hendes to fætre er deserteret fra militæret ca. tre år før klagerens udrejse fra Syrien, og at der er risiko for, at de syriske myndigheder vil tilbageholde og udspørge klageren om fætrenes opholdssteder. Klageren har endvidere henvist til, at hun tidligere har været udsat for et seksuelt overgreb, og at hun frygter at blive kidnappet eller voldtaget, fordi hun er en kvinde. Klageren har yderligere henvist til, at de generelle forhold i Damaskus og Rif Damaskus er så usikre og ustabile, at klageren ved en tilbagevenden hertil risikerer at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, hvis hun tager ophold i området. Klageren har oplyst, at hun i det væsentlige har boet i Damaskus det meste af sit liv. Flygtningenævnet tiltræder af de grunde, der er anført af Udlændingestyrelsen og efter de foreliggende baggrundsoplysninger, at de aktuelle forhold i Damaskus ikke længere er af en sådan karakter, at enhver vil være i reel risiko for at blive udsat for overgreb omfattet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i Damaskus. Flygtningenævnet tiltræder således, at der ikke er grundlag for at forlænge klagerens opholdstilladelse som følge af de generelle forhold i Damaskus. Flygtningenævnet tiltræder herefter, at der ikke kan meddeles opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om en nægtelse af at forlænge klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8. Af EMRK artikel 8 fremgår, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Flygtningenævnet finder, at en nægtelse af forlængelse af klagerens opholdstilladelse er et indgreb i klagerens udøvelse af sin ret efter artikel 8, stk. 1, og at dette indgreb har hjemmel i udlændingelovens § 7, stk. 3, jf. § 11, stk. 2, 2. pkt. Flygtningenævnet finder videre, at lovgrundlaget for indgrebet er legitimt og varetager den offentlige interesse i at opretholde en effektiv immigrationskontrol. Flygtningenævnet bemærker derudover, at en håndhævelse af udlændingelovens § 7, stk. 3, og § 11, stk. 2, 2. pkt., der blandt andet er indført for at afstemme beskyttelsen med behovet, udgør et anerkendelsesværdigt formål, og kan begrunde indgreb efter artikel 8, stk. 2. Det skal herefter vurderes, hvorvidt indgrebet i klagerens rettigheder er nødvendigt for at opnå det angivne legitime formål. Der skal i den forbindelse foretages en proportionalitetsafvejning af statens interesse i ikke at forlænge klagerens opholdstilladelse over for intensiteten af det indgreb, en nægtelse af at forlænge klagerens opholdstilladelse vil indebære i klagerens ret til privat- og familieliv. Det følger af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, at indgreb i udlændingens privat- og familieliv skal stå i rimeligt forhold til de formål indgrebet skal varetage. Ved vurderingen af, om indgrebet af de grunde, der er anført i EMRK artikel 8, stk. 2, er nødvendigt, skal der således foretages en vurdering af statens interesse i at foretage indgrebet over for intensiteten af indgrebet i klagerens ret til privat- og familieliv. Hvad angår respekt for familieliv skal Flygtningenævnet bemærke, at forholdet mellem voksne familierelationer som udgangspunkt ikke udgør ”familieliv” i EMRK artikel 8’s forstand, medmindre der foreligger elementer af afhængighed mellem de pågældende, der går videre end de normale følelsesmæssige bånd. Klageren har oplyst, at hun ikke har andre familiemedlemmer i Danmark end hendes søster. Klageren har oplyst, at de hverken bor sammen eller taler med hinanden. På den baggrund tiltræder Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens vurdering af, at der ikke foreligger et sådant afhængighedsforhold mellem klageren og hendes søster, at det vil udgøre en krænkelse af klagerens familieliv, at opholdstilladelsen nægtes forlænget. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om indgrebet i klagerens privatliv opfylder betingelserne i EMRK artikel 8, stk. 2, det vil sige er i overensstemmelse med loven, forfølger et af de legitime hensyn nævnt i artikel 8, stk. 2, og er nødvendigt i et demokratiske samfund for at opnå det angivne legitime formål. På det foreliggende grundlag, herunder navnlig oplysningerne om varigheden af klagerens ophold i Danmark, og klagerens begrænsede aktiviteter i Danmark, tiltræder Flygtningenævnet Udlændingestyrelsens vurdering af, at klagerens ophold i Danmark ikke har haft et sådant omfang, at hun har opnået en særlig tilknytning til Danmark. Af de grunde Udlændingestyrelsen har anført tiltræder Flygtningenævnet, at klageren ikke har sådanne alvorlige helbredsmæssige problemer, at det vil udgøre en krænkelse af EMRK artikel 3, at opholdstilladelse nægtes forlænget. Herefter og efter en samlet vurdering tiltræder Flygtningenævnet, at en nægtelse af at forlænge klagerens opholdstilladelse ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder EMRK artikel 8 og artikel 3. Flygtningenævnet skal herefter vurdere, om klageren har sandsynliggjort, at hun på grund af individuelle omstændigheder kan meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Klageren har i forbindelse med oplysnings- og motivsamtalen som asylmotiv oplyst, at hun udelukkende er udrejst på grund af den generelle situation i Syrien og på grund af krigen. Klageren har ved samme samtale oplyst, at hun ikke selv har haft konflikter med myndighederne, herunder at hun på intet tidspunkt er blevet personligt opsøgt af de syriske myndigheder, og at hendes forældre og søskende ikke har været politisk aktive. Klageren har for flygtningenævnte forklaret, at hun frygter, at hun vil blive anholdt af myndighederne på grund af sine brødres politiske aktiviteter. Klageren har desuden oplyst, at hun tidligere i en periode på ca. 2 uger har været udsat for seksuelle overgreb af syriske soldater. Klagerens forklaring om de angivne seksuelle overgreb er afvigende fra hendes tidligere forklaring, både for så vidt angår selve overgrebene samt tidspunktet for overgrebene i relation til klagerens udrejse og moderens død. Flygtningenævnet kan ikke lægge hendes forklaring om overgrebene til grund. Klageren har vedrørende sine brødres aktiviteter oplyst, at hun er blevet bekendt hermed via andre familiemedlemmer. Klagerens forklaring om brødrenes aktiviteter er divergerende blandt andet i forhold til i hvilket omfang, de har været tilbageholdt, hvor mange der har været tilbageholdt og baggrunden for en eventuel løsladelse. Klagerens forklaring om brødrenes aktiviteter fremstår desuden til dels ukonkret. På den baggrund kan flygtningenævnets flertal ikke lægge hendes forklaring herom til grund. Klagerens forklaring om, at 2 af hendes fætre er deserteret, kan på det foreliggende lægges til grund. Da det desuden må lægges til grund, at de deserterede 3 år før klagerens udrejse fra Syrien, kan oplysningerne om fætrenes unddragelse af militærtjeneste ikke tillægges afgørende betydning, af de grunde Udlændingestyrelsen har anført. Flygtningenævnet lægger efter klagerens forklaring til grund, at et mere fjernt familiemedlem på et tidspunkt blev fundet død. Omstændighederne ved familiemedlemmets død fremstår ikke klare, og henset til klagerens begrænsede tilknytning til familiemedlemmet kan oplysningerne om vedkommendes død ikke tillægges væsentlig betydning. På denne baggrund og efter en samlet vurdering tiltræder Flygtningenævnets flertal således, at klageren ikke har sandsynliggjort, at hun på grund af sine individuelle forhold vil være i risiko for forfølgelse eller overgreb omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, eller stk. 2. Den omstændighed, at klageren er en enlig kvinde med begrænset netværk, kan ikke føre til et andet resultat. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse.” Syri/2022/57/sme