Nævnet stadfæstede i marts 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag om inddragelse af opholdstilladelse vedrørende en mandlig statsborger fra Syrien. Indrejst i 2014.Flygtningenævnet udtalte:"Udlændingestyrelsen meddelte [i efteråret] 2014 klageren opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, under henvisning til de generelle forhold i Syrien. Under den oprindelige asylsag henviste klageren som asylmotiv primært til de generelle forhold i Syrien, og at han var nødsaget til at udrejse af Syrien grundet sin helbredstilstand, som krævede medicinsk behandling. Herudover henviste klageren til den generelle risiko for at blive fængslet, tortureret og slået ihjel. Klageren henviste endvidere til, at hans bror [A] blev betragtet som landsforræder. Broren var af de syriske myndigheder blevet beskyldt for at samarbejde med oprørene, idet hans hus blev [anvendt af] oprørene. Klageren oplyste, at han udrejste samtidig med hans bror, og at broren måtte betale bestikkelse for at udrejse. Udlændingestyrelsen har [i efteråret] 2021 truffet afgørelse om at inddrage klagerens opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 1, idet grundlaget for opholdstilladelsen ikke længere er til stede. Udlændingestyrelsen har vurderet, at situationen i Rif Damaskus over en længere periode siden maj 2018 har ændret sig markant, og at der således er en forbedring af forholdene i området, samt at denne forbedring ikke kan antages at være af helt midlertidig karakter. Styrelsen har således vurderet, at der ikke er en reel risiko for at blive udsat for overgreb i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3, alene som følge af den blotte tilstedeværelse i området. Klageren har som asylmotiv i forbindelse med sagen om inddragelse henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter at blive anholdt og slået ihjel af de syriske myndigheder, idet han er eftersøgt som følge af, at hans bror er eftersøgt af myndighederne. Til støtte for sit asylmotiv har klageren oplyst, at de syriske myndigheder efter hans udrejse opsøgte hans bopæl, hvor hans mor og to brødre, [B] og [C], boede. Myndighederne efterspurgte klageren og hans bror, ligesom de ønskede oplyst, hvorfor klageren og broren var udrejst af Syrien. I perioden efter klagerens og hans brors udrejse, blev hans familie således ofte opsøgt af de syriske myndigheder, der ransagede huset og til tider slog klagerens brødre. Til sidst blev det for meget for klagerens familie, hvorefter familien udrejste af Syrien. Herudover har klageren oplyst, at hans søn, [D], døde i [vinteren] 2012. Klageren har siden sønnens død forsøgt at få udleveret sønnens lig fra de syriske myndigheder. Efter sin udrejse af Syrien har klageren bedt sine brødre i Syrien om at spørge myndighederne om muligheden for at få udleveret liget. Da brødrene henvendte sig til de syriske myndigheder i [sommeren] 2014, fik de at vide, at de ikke skulle spørge om det igen, da de ellers ville blive slået ihjel. Endelig har klageren som asylmotiv fortsat henvist til, at han ved en tilbagevenden til Syrien frygter de generelle forhold i landet, ligesom han ikke vil have adgang til sin livsnødvendige medicin. Klageren har oplyst, at han er [opereret] i 2008, hvorfor han modtager [relevant] medicin. Herudover lider klageren af diabetes, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, depression og PTSD. Endvidere lider klageren af [en sygdom], hvorfor han [skal anvende et bestemt apparat]. Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, bemærker Flygtningenævnet, at det fremgår af EMRK art. 3, at ingen må underkastes tortur eller umenneskelig eller nedværdigende behandling. Klageren har gjort gældende, at hans helbredsforhold medfører, at inddragelse af hans opholdstilladelse vil indebære en krænkelse af hans rettigheder efter EMRK art. 3. Det fremgår af sagen, at klageren er [opereret], [har] forhøjet blodtryk, diabetes 2, forhøjet kolesterol samt herudover blandt andet depression og PTSD. Det fremgår af lægeerklæring af [vinteren] 2022, at klageren, trods omfattende helbredsproblemer, er velbehandlet. Ved samtale ved Udlændingestyrelsen [i efteråret] 2020, har klageren forklaret, at han i Syrien modtog den samme medicin, som han nu modtager i Danmark. Han fik foretaget [operationen] i 2008. Flygtningenævnet må herefter lægge til grund, at klageren i hvert fald i en periode på seks år har kunnet modtage den relevante behandling i Syrien. Klageren har gjort gældende, at behandlingen nu ikke længere er tilgængelig i Syrien. Klageren har ikke underbygget dette ved konkrete oplysninger. Det bemærkes i den forbindelse, at det fremgår af baggrundsoplysningerne, at sundhedstjenester og hospitaler er genopbygget i de fleste områder af Rif-Damaskus provinsen, og at basale helbredsydelser er tilgængelige. Efter de foreliggende lægelige oplysninger finder Flygtningenævnet ikke, at det kan antages, at klageren lider af akutte, livstruende helbredsproblemer. Det bemærkes endvidere, at det beror på klagerens egen formodning, at den behandling, som han tidligere har modtaget i Syrien, trods de efter det oplyste forbedrede forhold, ikke vil være tilgængelig. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at klagerens helbredsmæssige forhold kan føre til, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil indebære en krænkelse af klagerens rettigheder i medfør af EMRK art. 3. Flygtningenævnet finder på denne baggrund heller ikke anledning til at udsætte sagen eller at hjemvise denne med henblik på yderligere belysning af mulighederne for, at klageren i Syrien kan modtage relevant behandling. Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en inddragelse af klagerens opholdstilladelse vil være i strid med EMRK art. 8, bemærker Flygtningenævnet, at det fremgår af EMRK art. 8, at enhver har ret til respekt for blandt andet sit privat- og familieliv. Ingen offentlig myndighed må gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Klageren indrejste i [sommeren] 2014 og har således opholdt sig her i landet i knapt otte år. Klageren har i Danmark en voksen datter, der har opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 3. Klageren bor ikke sammen med den pågældende datter. Klageren har herudover i Danmark sin bror og dennes familie. Klageren indrejste [da han var i 40'erne]. Han taler ikke dansk og har ikke haft arbejde i Danmark. Han er i [år] tilkendt førtidspension. Klageren er født og opvokset i Syrien, og har opholdt sig der de første [antal] år af sit liv, og han taler arabisk. Hvad angår respekt for familieliv skal Flygtningenævnet bemærke, at forholdet mellem voksne familierelationer som udgangspunkt ikke udgør ”familieliv” i EMRK artikel 8’s forstand, medmindre der foreligger elementer af afhængighed mellem de pågældende, der går videre end de normale følelsesmæssige bånd. For så vidt angår forholdet mellem klageren og datteren finder Flygtningenævnet, at der ikke er tale om ”familieliv” i EMRK artikel 8’s forstand. Nævnet har herved lagt vægt på, at datteren er voksen og ikke bor sammen med klageren. Forholdet mellem klageren og datteren findes derfor at udgøre en del af klagernes ”privatliv” i artikel 8’s forstand. Der foreligger ikke oplysninger om, at der er et afhængighedsforhold mellem klageren og hans herboende familiemedlemmer. Under disse omstændigheder og henset til varigheden af klagerens ophold i henholdsvis Syrien og Danmark, finder Flygtningenævnet, at en inddragelse af klagerens opholdstilladelse ikke indebærer et sådant indgreb i klageren ret til privat- og familieliv, at der herved foreligger en krænkelse af klagerens rettigheder efter EMRK art. 8. Vedrørende spørgsmålet om de generelle forhold i Syrien henviser Flygtningenævnet indledningsvis til Udlændingestyrelsens afgørelse af [efteråret] 2021 og det deri anførte om sikkerhedssituationen i Damaskus og Rif-Damaskus. Flygtningenævnet lægger disse oplysninger til grund. Flygtningenævnet finder herefter, at de generelle forhold i Damaskus og Rif-Damaskus ikke kan føre til, at der meddeles klageren fortsat opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Vedrørende de af klageren påberåbte individuelle forhold, bemærker Flygtningenævnet, at klageren ved sin indrejse i Danmark i 2014 i det væsentlige, henviste til de generelle forhold i Syrien som begrundelse for sin ansøgning om asyl. Klageren har endvidere henvist til, at hans bror er efterlyst af myndighederne, at de udrejste sammen og at klageren selv har boet i et oprørskontrolleret område, hvilket efter klagerens opfattelse automatisk vil føre til, at han ved en tilbagevenden til Syrien vil påkalde sig myndighedernes opmærksomhed og blive betragtet som værende i opposition til regimet. Flygtningenævnet finder, at klagerens forklaringer om sine individuelle asylmotiver til dels har været udbyggende, herunder særligt vedrørende omstændighederne ved klagerens og brorens udrejse. Klagerens forklaring kan derfor ikke umiddelbart lægges til grund. Flygtningenævnet bemærker endvidere, at det må tillægges meget væsentlig betydning, at klageren, uanset det oplyste om hans brors forhold, var i stand til at få udstedt pas på, efter det oplyste, normal vis i [sommeren] 2014, ligesom han efter det oplyste udrejste lovligt. Klageren har endvidere efter det oplyste, kun boet kortvarigt i et oprørskontrolleret område, og i hvert fald i de sidste to år inden sin udrejse, i et regeringskontrolleret område. Klageren har endvidere forklaret, at han hverken har været politisk aktiv eller har deltaget i demonstrationer eller har været medlem og politiske organisationer eller foreninger. Flygtningenævnet finder herefter, at klageren må betragtes som helt uprofileret i forhold til de syriske myndigheder. Flygtningenævnet finder herefter ikke, at det er sandsynliggjort, at klageren ved en tilbagevenden til Syrien vil være i risiko for asylbegrundende forfølgelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2. Flygtningenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse." Løbenummer: Syri/2022/35
