Nævnet hjemviste i marts 2022 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra Syrien. Indrejst i 2019. Flygtningenævnet udtalte:”Den mandlige ansøger er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra Eskofia, Syrien, hvis forældre oprindeligt var flygtninge fra [A]. Ansøgeren har inden sin udrejse af Syrien hovedsageligt boet i byen Sbeneh, Rif Damaskus, hvilket også er ansøgerens seneste opholdssted. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at han frygter den syriske regering, idet han er sunnimuslim. Han frygter videre, at han vil blive eftersøgt af den syriske regering, som følge af, at to af hans sønner har unddraget sig militærtjeneste. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til de generelle forhold, som borgerkrigen i Syrien har medført. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at han gentagne gange har været anholdt og fængslet af myndighederne, idet to af hans sønner har unddraget sig militærtjeneste, og fordi han har været i opposition til regeringen og er sunnimuslim. En af hans sønner, der har unddraget sig militærtjeneste, er blevet slået ihjel, og den anden befinder sig i Danmark. Ansøgeren har videre oplyst, at han er blevet beskyldt for at have samarbejdet med Den Frie Syriske Hær, og at han blev afskediget fra sit arbejde hos politiet i forbindelse med, at krigen brød ud, og idet han er imod regimet. Ansøgeren har endvidere oplyst, at han frygter den syriske regering generelt, og at man i Syrien skal have penge og være alawit af trosretning for at kunne klare sig. Ansøgeren har desuden henvist til, at der ikke er sikkert i Damaskus. Der er mangel på mad, og børn og kvinder bliver voldtaget. Den kvindelige ansøger er etnisk araber og sunnimuslim af trosretning fra Eskofia, Syrien, hvis forældre oprindeligt var flygtninge fra [A]. Ansøgeren har inden sin udrejse af Syrien hovedsageligt boet i byen Sbeneh, Rif Damaskus, hvilket også er ansøgerens seneste opholdssted. Ansøgeren har som asylmotiv henvist til, at hun frygter at blive fængslet af den syriske hær, idet hendes ægtefælle tidligere har arbejdet som politibetjent. Ansøgeren har videre henvist til, at hun frygter at blive fængslet eller slået ihjel, fordi hendes to sønner har unddraget sig militærtjeneste. Ansøgeren har endvidere som asylmotiv henvist til de generelle forhold, som borgerkrigen i Syrien har medført. Ansøgeren har til støtte for sit asylmotiv oplyst, at hendes ægtefælle har arbejdet som politibetjent, men at han stoppede med sit arbejde på et tidspunkt uafhængigt af sin udrejse af Syrien. Ansøgeren har videre oplyst, at hendes ægtefælle på et tidspunkt, efter at være stoppet med at arbejde som politibetjent, har været fængslet i en periode på syv til ti dage, og i den forbindelse blev han spurgt ind til, hvorfor han ikke arbejdede som politibetjent længere. Ansøgeren har endvidere oplyst, at hun er blevet opsøgt af det syriske sikkerhedspoliti. Sikkerhedspolitiet spurgte efter sønnerne [B] og [C], fordi de er i den militærpligtige alder. Begge ansøgere har udbygget deres asylmotiver i advokatindlægget og i forklaringerne for Flygtningenævnet. Flygtningenævnet kan som Udlændingestyrelsen ikke lægge til grund, at den kvindelige ansøger har en konflikt med de syriske myndigheder med henvisning til, at hendes ægtefælle, den mandlige ansøger, tidligere har arbejdet som politibetjent. Flygtningenævnet har herved lagt vægt på de samme forhold, som er fremhævet af Udlændingestyrelsen, herunder at den kvindelige ansøger har forklaret forskelligt om en række forhold af central betydning for dette asylmotiv, hvilket bl.a. omfatter baggrunden for, at hendes mand stoppede med at arbejde som politibetjent. Flygtningenævnet har endvidere tillagt det vægt, at det fremgår af et høringssvar fra Udenrigsministeriet af 9. december 2021, at der udstedes amnesti for offentligt ansatte, der har forladt deres stilling før den 14. marts 2019 (Legislative Decree no. 20 of 2019) og før den 22. marts 2020 (Legislative Decree no. 6 of 2020), og at det er uden betydning, om man tidligere er blevet idømt en straf. Efter oplysningerne om det tidspunkt, hvor den mandlige ansøger forlod sin stilling som politibetjent, lægger nævnet til grund, at den mandlige ansøger er omfattet af disse amnestiregler. Det fremgår af det nævnte høringssvar endvidere bl.a., at amnestireglerne i praksis bliver respekteret af de syriske myndigheder, og at der via en advokat i Syrien kan søges om en bekræftelse på, at man har opnået amnesti, og at et sådant dokument fra de syriske myndigheder vil kunne sikre en sikker indrejse for tidligere offentligt ansatte i Syrien, medmindre man er eftersøgt på baggrund af en (anden) lovovertrædelse. Begge ansøgere har som asylmotiv navnlig henvist til, at to af deres sønner har unddraget sig militærtjeneste, idet den ene søn, [C], befinder sig i Danmark, hvor han er meddelt asyl efter udlændingelovens § 7, stk. 1, og den anden søn, [B], er blevet slået ihjel, men er efterfølgende eftersøgt af myndighederne til militærtjeneste. Ansøgerne boede inden udrejsen fra Syrien hovedsagelig i oprørskontrollerede områder. Ansøgerne har endvidere – som nye oplysninger i sagen – i advokatindlægget og i deres forklaringer for Flygtningenævnet henvist til, at tre andre sønner, [D], [E] og [F], der opholder sig i Syrien, på nuværende tidspunkt enten unddrager sig genindkaldelse til militærtjeneste eller frygter at blive genindkaldt til militærtjeneste og derfor har søgt intern flugt. De har videre forklaret, at deres datter [G], der ligeledes opholder sig i Syrien, blev afhørt og tilbageholdt af de syriske myndigheder i 6-7 måneder i formentlig 2021. Den kvindelige ansøger har – også som nye oplysninger i sagen – endvidere forklaret, at to af hendes brødre, [H] og [I], er blevet dræbt af syriske sikkerhedsstyrker i 2016, mens en tredje bror, [J], har fået asyl i Danmark og her i landet efterfølgende har været aktiv mod styret i Syrien. Det samme gælder denne brors sønner, og i hvert fald den kvindelige ansøger har også selv her i landet deltaget i en demonstration mod styret i Syrien sammen med brorens sønner. Alle brødre har efter det oplyste været regimekritiske, ligesom den kvindelige ansøgers familieklan af Assad identificeres med oprørerne. Selv om Flygtningenævnet som Udlændingestyrelsen finder, at ansøgernes forklaringer om deres konflikt med de syriske myndigheder som følge af de to sønner [C] og [B] militærunddragelse på en række punkter er i indbyrdes modstrid med hinanden, finder nævnet efter baggrundsoplysningerne om Syrien, herunder om unddragelse fra militærtjeneste, og efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at det forsigtighedsprincip, der gælder ved den konkrete og individuelle vurdering i forbindelse med behandlingen af sager om personer fra Syrien, sammenholdt med betydningen af kumulative forhold bør føre til, at de nye oplysninger om dels de tre sønner, der stadig opholder i Syrien, dels om den kvindelige ansøgers øvrige familieforhold og de regimekritiske aktiviteter, der er foregået her i landet, undergives en nærmere bedømmelse i første instans og inddrages i afgørelsesgrundlaget, før der træffes endelig afgørelse om asyl. Flygtningenævnet hjemviser derfor sagen til yderligere sagsoplysning og behandling i Udlændingestyrelsen.” Syri/2022/28/sme
